Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Manden med regnearket skal styre britisk økonomi gennem Brexit

30BUSPix-Philip-Hammond-193.jpg
Arkivfoto. Spreadsheet Phil. Det kalder de Philip Hammond: Manden med regnearket. Så optaget er den britiske finansminister tilsyneladende af tal og detaljer, at han end ikke generer sig for at hive regneark frem, når han ligger på stranden og formodes at holde ferie.

Spreadsheet Phil. Det kalder de Philip Hammond: Manden med regnearket. Så optaget er den britiske finansminister tilsyneladende af tal og detaljer, at han end ikke generer sig for at hive regneark frem, når han ligger på stranden og formodes at holde ferie. Til stor irritation for sin kone. Men den konservative Hammond får rig brug for at kunne sin talgymnastik, hvis han skal styre landets allerede trængte statsfinanser gennem Brexit og ud af EU.

Onsdag i sidste uge gav han et fingerpeg om, hvordan han har tænkt sig at gøre det, da han præsenterede sit allerførste budget.Og mens Philip Hammond bedyrede, at man ikke skulle regne med at se ham »hive kaniner op af hatten«, konkluderede kommentatorer, at det formentlig var den mindst politiske og ideologiske finansminister i godt 20 år, der her tonede frem i det britiske Underhus.

Hammond – der er euroskeptiker, men stemte nej til Brexit – talte om stabilitet, kontinuitet og om at investere i at gøre britisk økonomi »kampklar«. Det kræver investeringer, som han er nødt til at gå ud og låne penge til. Statsgælden står i forvejen til en massiv forøgelse i kraft af den ventede Brexit-effekt.

Billede

Her er ingen dikkedarer og store armbevægelser. Philip Hammond beskrives gerne som både tør og kedelig i sine ulastelige jakkesæt. Han ligner vel »en mellemting mellem en bogholder og en bedemand«, som en kommentator forleden skrev i The Independent, med den tilføjelse, at der dog alligevel må stikke noget bag den selvtillid, som Hammond trods alt heller ikke mangler.

For der er også en anden Philip Hammond. Den Philip Hammond, der som langhåret teenager tjente sine første penge på at arrangere diskofester for sine medstuderende. Den Philip Hammond, der som 24-årig for første gang gik i banken for at låne til et firma, der gik ned. Og den Philip Hammond, der – med i øvrigt karakteristisk selvtillid – erklærede over for en skolekammerat, at han ville være millionær, inden han fyldte 30. Og blev det.

Theresa May

Selv om Hammond har haft tunge poster i sin politiske karriere som bl.a. forsvarsminister og udenrigsminister, er han altså ikke en typisk levebrødspolitiker. Han havde over 20 års erhvervserfaring, da han i 1997 blev valgt ind i det britiske parlament. Det var i øvrigt samme år som Theresa May, nu britisk premier­minister, som han også læste sammen med på Oxford.

Men finansministerposten siges at være det job, som Philip Hammond mere end noget andet har drømt om. Det store spørgsmål er, om han bevæbnet med sine regneark vil udvise noget af det vovemod, han tidligere i sin karriere har lagt for dagen. Eller om kaninerne bliver nede i hatten

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen