Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Løn som fortjent i USA

23BUSUS-WAL-MART-ANNOUNCES-.jpg
Vedvarende pres fra fagforeningerne – og folkestemningen – medfører nu, at Dayngel Fernandez, der arbejder i frugt- og grøntafdelingen i en Walmart-forretning i Miami, i løbet af det kommende år er sikret en mindsteløn på ti dollar. Foto: Joe Raedle/AFP

I USA er der et lavtlønsmarked, der er uoverskueligt. Men flere og flere sætter mindstelønnen op.

WASHINGTON: Forleden sad jeg på en af Washingtons absolutte toprestauranter. Tæt på Kongressen sad jeg og mit selskab og gned albuer med kongresmedlemmer og lobbyister på et sted, hvor man har sit eget barskab, og hvor man helt tydeligt viser sin magt ved at lade dollaren flyde over desken i en lind strøm og give rigeligt med drikkepenge. Også inden man får sit bord og dermed skal af med endnu flere drikkepenge, når middagen er overstået. Og endnu inden, at man står ude på gaden og afventer, at restaurantens ansatte henter en taxa til en, som så igen belønnes med drikkepenge. Og så skal chaufføren selvfølgelig ved afslutningen af turen også have sine drikkepenge. Så sådan en aften løbet let op i 1000 kroner bare i drikkepenge. Værsgod at skylle.

For aflønning af medarbejderne er en kompliceret størrelse i et land, hvor mindstelønnen indtil fornylig overalt har ligget lige over syv dollar i timen. Nu stiger den. Ikke blot fordi præsident Barack Obama har krævet, at den stiger inden for de områder, han kan bestemme over. Men også fordi en række delstater og minsandten nu også virksomheder begynder at hæve timenlønnen. Senest det udskældte Walmart, der hæver den til - hold nu fast - ni dollar i timen og om et år yderligere en dollar i timen.

09BUSrand-paul.jpg

Tilbage i restauranten. Efter den usandsynlig gode middag - det er altså ikke hverdagskost - om jeg så må sige - at Berlinskes korrespondent spiser på den restaurant - kom regnskabets time. Jeg skulle selvfølgelig betale - privat vel at mærke - fordi det var min lille fest for en udvalgt skare. Og en bemærkede, at jeg gav knap 20 procent i drikkepenge. Vedkommende var selvfølgelig ved at falde ned ad stolen, fordi det gør man ikke i Europa længere. Altså betaler så meget. Men det gør man i USA. I Washington ligger de forventede drikkepenge på mellem 17 til 20 procent for at tjeneren kommer med maden, fylder vand og vin op i glassene og drejer et antal gange på en gigantisk peberkværn, selv om der i forvejen står en udmærket peberbøsse på bordet i et pænt mormorglas. Så værsgod. Alene der røg der knap 80 dollar over desken i drikkepenge.

Chokket var så stort hos mine gæster fra Europa, at jeg måtte forklare, at hvis ikke man gjorde det, så fik man bogstaveligt talt et spark bagi, blev fulgt helt hen til døren af en grændende og hånende tjener og var hængt ud i offentligheden som en nar, der gerne ville komme til sit eksklusive måltid uden i virkeligheden ville betale for det.

Men sandheden er også, at i Washington-området får mange tjenere ingen løn. Eller stort set ingen. De får drikkepengene, og de kan da også være rigelige på en restaurant som den, jeg besøgte i går. Men mange steder får tjenerne nul dollar i løn eller måske tre dollar som basisløn - langt under mindstelønnen. Så man forstår, hvorfor regningen for at have en medarbejder bliver kundens ansvar på den mest direkte måde - nemlig ved at betale drikkepenge i stedet for at hæve prisen på maden generelt. For amerikanerne elsker at kunne bestemme prisen på det, de får, når det handler om tjenesteydelser. Og selv om spændet for den frihed i virkeligheden er meget lille, så betyder det alverden, om man lægger 17 procent, eller det bliver til 20 procent.

Da jeg var helt ny i USA, glemte jeg det en dag og gav 12 procent. Det var flot, syntes jeg. Det syntes tjeneren ikke. For da det gik op for hende, hvad jeg havde givet hende, udbad hun sig en forklaring. Var det hastigheden i betjeningen. Var det smilet, der manglede. Var det hendes påklædning. Så pludselig skulle jeg gennemføre en medarbejderudviklingssamtale efter klassisk model på et offentligt sted med en medarbejder, der ikke fattede, hvad hun havde gjort galt. Så vidt jeg husker sluttede MU-samtalen med, at hun fik 25 procent mere i drikkepenge blot for, at jeg slap ud af den pinlige situation. Jeg kunne se, hvordan foragten fra de omkringliggende borde skyllede ind over mit syndige hoved. »Han er europæer«, sagde en kvinde ved nabobordet og rystede på hovedet.

wet seal

Tilbage til Walmart, som ikke gør det her af godgørenhed over for en række medarbejdere, men gør det af nøjagtig samme grund som jeg. For at undgå, at det hele bliver for pinligt. For fagforeningerne har været hamrende dygtige med at fortælle uhyrlige historier om WalMarts personalepolitik, og virksomheden har til gengæld brugt millioner og millioner af dollar på modreklamer, der viser, hvilken fremragende virksomhed, Walmart er. Men man kan også blive skammet ud i det meget liberale - på europæiske vis - USA. For prisen for at lægge sig ud med kunderne, som ofte selv er på mindsteløn, er høj. Derfor stiger lønnen, selv om de fleste synes, at ni dollar og senere ti dollar stadig er for fedtet. Måske skulle de bare som mig kapitulere. Og give rigeligt. Så slipper man for balladen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen