Berlingske Business

Løkke åben over for klog EU-løsning for skat på it-giganter

BELGIUM EU COUNCIL MEETING
ARKIVFOTO Foto:

Det allerbedste ville være at finde en global løsning, der sikrer, at it-giganterne betaler deres rimelige andel i skat.

Og meget gerne en løsning gennem den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

Men det kan tage så lang tid, at EU må rykke selv.

Det er budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at EU-lederne på et topmøde torsdag i Bruxelles har diskuteret beskatning af de store digitale virksomheder.

»Jeg er helt indstillet på, at man kan vente på det perfekte så længe, at det ikke er værd at vente,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Og derfor er jeg konstruktivt åben over for at finde europæiske løsninger, hvis de er kloge,« siger han.

EU-Kommissionen spillede onsdag ud med et forslag om at beskatte it-giganternes indtægter fra annoncer, gebyrer og videresalg af personlige data med tre procent.

Lars Løkke

Men nu skal vi tænke os godt om, lyder det fra statsministeren.

»Hvis vi pludselig laver et helt nyt system, hvor vi beskatter omsætningen i stedet for værdiskabelsen, så vil vi få et stort problem i Danmark med at få penge nok ned i statskassen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han siger, at det ville være skidt for Danmark, hvis Lego skulle til at betale skat rundt om i verden, hvor de sælger deres Lego-klodser, i stedet for at betale selskabsskat i Danmark.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bakkede torsdag op om EU-Kommissionens udspil.

Mette Frederiksen mener, at Danmark skal gå foran for at få gennemført forslaget.

Og hvis ikke Lars Løkke Rasmussen gør det, så gør hun det selv, hvis hun skulle blive statsminister efter næste valg.

Statsministeren noterer sig, at Mette Frederiksen er ude "med et valgløfte om, at det første, hun vil gøre, er at gennemføre en EU-skat".

»Det havde jeg ikke troet lige kom fra den hånd,« siger han.

22BUSLoehde-103551.jpg

Lars Løkke Rasmussen er dog helt enig i, at it-giganterne i dag betaler for lidt i skat.

»Jeg har den politiske holdning, at tech-virksomhederne skal bidrage mere til fællesskabet. Det skal de. Og så skal vi finde den kloge måde at gøre det på,« siger han.

Skatteforslag skal vedtages med enstemmighed i EU, og på topmødet torsdag er der foreløbig stor uenighed om vejen videre frem.

»Hvis vi skal lave en europæisk løsning, skal vi lave det i enighed. Og den var i hvert fald ikke spontant til stede på mødet her i dag,« siger Lars Løkke Rasmussen.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen