Berlingske Business
17:41God weekend

Litauen vil lokke med mere end lave lønninger

24buslitauendanspin.jpg
Hvis Danspin var forblevet i Ikast, ville virksomheden være blevet lukket. Efter flytning til Litauen har Danspin nu udviklet sig til at være en af de største garnproducenter i Europa. Foto: Rikke Brøndum

Det lille østeuropæiske land satser benhårdt på, at teknologi og videnskab skal tiltrække udenlandske virksomheder fremfor lave lønninger.

En ung mand i blå skjorte, der pænt sipper en café latte, mens cafémusikken brager gennem højttalerne. En situation mange måske vil forbinde med Strøget fremfor Østeuropa.

Ikke desto mindre befinder vi os i Litauens næststørste by, Kaunas. Manden hedder Justinas Katkus og er partner i den dansk-litauiske tech-virksomhed Blue Ocean Robotics. Sammen med to danske ingeniører etablerede han virksomheden for halvandet år siden i samarbejde med det tekniske universitet i Kaunas. De tre mødtes på en konference i Litauen sidste forår og har i dag 40 ansatte i Danmark og ti ingeniører i Litauen, som udvikler nye robotter til blandt andre danske virksomheder.

NETHERLANDS-BRITAIN-TRANSPORT-SEA-FIRE

»Vi begyndte herovre på grund af de lavere omkostninger, og produktionen af robotter ligger også her. Men omkostningerne er ikke den eneste årsag. Det handler lige så meget om at have nem adgang til forskningsmiljøerne. Vi står for det tekniske; Danmark for det kommercielle,« siger Justinas Katkus, der har en baggrund fra blandt andet IBM.

Uddanner til erhvervslivet

Litauen forsøger da også efter bedste evne at konkurrere på andet end sit lønniveau. Dels er landet i hård konkurrence med sine naboer, hvor lønnen er omtrent den samme, og dels vokser lønningerne på mange virksomheder årligt med mellem tre og fire procent. Desuden har den socialdemokratiske regering sat turbo på at effektivisere den offentlige sektor og gøre det mindre bureaukratisk for udenlandske virksomheder at slå sig ned i landet. Især uddannelsessystemet har undergået en total forandring de senere år. I 2008 indførte Litauen brugerbetaling på mellem 1.000 og 5.000 euro (7.500 og 37.000 kroner) om året på bacheloruddannelserne. Universiteterne fik nye bestyrelser og lov til at ændre på op til 20 procent af pensum fra den ene dag til den anden, hvis erhvervslivet havde brug for det.

05BUStigger-HUNGARY.jpg

Så hvor over 80 procent af en årgang unge litauere tidligere kom på universitet, nærmer andelen sig nu de 50 procent. Konkurrencen er øget mellem universiteterne, som i stigende grad også ser ud over landets grænser for at få flere studerende. Vigtigst er dog ifølge lituaerne selv, at antallet af unge, som vælger de naturvidenskabelige studieretninger, er steget med mellem en og tre procent hvert år siden. Samtidig vælger færre den samfundsvidenskabelige og humanistiske vej.

»Vi ser en fordel i at have færre studerende, men til gengæld uddanne dem bedre,« siger Petras Barsaukas, rektor fra Kaunas tekniske universitet, der er landets største, og som har skabt 40 virksomheder inden for det seneste to et halvt år med sit iværksættercenter.

»Det er afgørende for os, at ideerne kan blive til forretning. Det kræver en helt ny kultur,« siger han.

Uddannelser på bestilling

Og uddannelsesinstitutionerne er parate til at gå langt for at beholde udenlandske virksomheder i landet. Et eksempel er Ryanair, som sidste år fik Kaunas tekniske skole til at oprette en særlig uddannelse for flymekanikere. Det var nemlig en forudsætning for, at lavprisselskabet ville placere sin nye hangar til en værdi af godt tre millioner euro i landet.

Metso

»Vi får allesammen noget ud af det. Ryanair får noget ud af det, og vi kan arbejde på at få et nyt cluster inden for området,« siger Justinas Pagirys, afdelingsleder hos Litauens investeringsagentur, Invest in Lithuania.

Det samme oplevede Barclays, som skulle bruge et par hundrede IT-ingeniører med et speciale, som Litauen ellers ikke underviste i længere. Det resulterede i ny undervisning på IT-uddannelserne.

Men der er endnu lang vej, før Litauen – og teknologiparken ved Kaunas universitet – kan kalde sig Europas Silicon Valley. Siden 2012 er danske investeringer i Litauen ganske vist steget med 33 procent, men størstedelen skyldes udvidelser af eksisterende fabrikker og faciliteter. Med en timeløn på mellem seks og syv euro i timen – lidt lavere end Tysklands mindsteløn og svarende til godt 50 kroner – er lønnen fortsat én af de primære årsager, når danske virksomheder kigger mod øst.

Litauen eller lukning

Det er tekstilfabrikken Danspin et godt eksempel på. Virksomheden, som oprindeligt havde produktion i Ikast, har siden 2002 produceret garn på en fabrik i udkanten af den lille by Raisenas. Havde det ikke været for udflytningen til Litauen, var Danspin lukket. I dag producerer virksomheden 30 ton garn dagligt og er en af Europas største garnproducenter. Medarbejderne arbejder på skiftehold, og produktionen kører hele døgnet.

Hvidvask

»I forhold til Danmark er vi konkurrencedygtige på lønnen. Vi kommer ikke uden om, at det betyder meget. Men et af vores store konkurrenceparametre er vores kvalitet. Og så er vi – i modsætning til for eksempel Kina og andre asiatiske lande – langt bedre placeret i forhold til vores europæiske kunder,« forklarer landedirektør Rosvaldas Kunickas.

Han peger på, at Danspins lønninger er steget med mellem fire og fem procent siden 2012. Arbejdstiden er 40 timer om ugen, men de ansatte får dobbelt betaling i weekenden og kan derudover gøre sig fortjent til bonus.

»Økonomien betyder meget – især for en løntung virksomhed som vores. Men kvaliteten tæller altså i stigende grad,« siger Rosvaldas Kunickas.

Berlingske var inviteret til Litauen af Invest in Lithuania.

polen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen