Berlingske Business

Lektor: Historisk atomaftale gavner både Vesten og Iran

Atomaftalen mellem Iran og seks stormagter vil gavne reformvenlige kræfter i Iran og fjerne Vestens bekymringer for, at Iran får atomvåben, vurderer ekspert.

ØSTRIG: Der bliver tirsdag skrevet historie i Østrigs hovedstad, Wien, hvor langstrakte forhandlinger mellem Iran og seks af verdens stormagter nu endelig munder ud i en omfattende aftale om Irans atomprogram.

Og aftalen har store perspektiver for alle parter, vurderer lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, Søren Schmidt. Aftalen vil nemlig både gavne Vesten og Iran, lyder det.

»Det er virkelig en historisk aftale. Den vestlige verden vil få gavn af det, fordi vi vil få langt lettere ved at begrænse og holde øje med, om Iran får atomvåben,« siger han.

Stormagterne vil ifølge flere internationale medier kunne holde øje med atomprogrammet, fordi der er blevet lavet et kompromis, der giver FN-inspektører adgang til landets militærbaser. På den anden side kan Iran klage over inspektionerne. Det er dog endnu uvist, hvor stort et omfang inspektionerne kan få.

Til gengæld ventes iranerne at få løftet en række af de skarpe sanktioner, som landet har været underlagt i årevis. Det kan være med til at bære landet i en mere reformvenlig retning, vurderer Søren Schmidt.

»Det vil styrke de mere liberale kræfter. Iran vil kunne fokusere langt mere på økonomisk udvikling end på sikkerhed, som de har gjort hidtil,« siger han.

Samtidig vil aftalen åbne døren for at danne fælles fodslag imod den militante islamistiske bevægelse Islamisk Stat (IS), der hærger i både Syrien og Irak.

»Det er helt evident, at de store problemer, der er med Irak og Syrien, får man ikke løst uden at have Iran med som en spiller. Derfor kan det give mere ro i Mellemøsten. Både Iran, de vestlige lande, Tyrkiet og Saudi Arabien har en interesse i at få gjort noget ved Islamisk Stat. Det, at man lægger den her store strid bag sig, betyder, at man kan begynde at snakke om andre problemer,« siger han.

Aftalen, der bliver præsenteret tirsdag formiddag, er et resultat af forhandlinger mellem Iran på den ene side og USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Tyskland og Kina på den anden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen