Berlingske Business

Landet som ikke vil betale skat

25BUSgraeske.jpg
I denne uge har der været trængsel på fiskemarkedet i Athen. Kunderne vifter med pengesedler, som måske retteligt burde befinde sig hos skattevæsenet. Foto: Alkis Konstadinidis/Reuters

Den græske regering lover EU og IMF, at man vil stramme op på skatteopkrævningen. Det er bare ikke første gang, man lover det.

Det er ikke engang et par uger siden, at man husker at have læst anonyme EU-kilder sværge på, at denne gang skulle det være anderledes, denne gang skulle grækerne ikke slippe godt fra bare at komme med noget lyrik om »bekæmpelse af skatte­unddragelse.« Nej, denne gang skulle det være anderledes.

Det skulle det så alligevel ikke, for da den græske regering omsider tirsdag morgen fremlagde en oversigt over planlagte reformer, så stod »bekæmpelse af skatteunddragelse« på en prominent plads.

Og de anonyme EU-kilder var begyndt at blive møre.

»Efter Kommissionens mening er listen tilstrækkeligt omfattende til at være et gyldigt udgangspunkt for en succesfuld afslutning på reviewet (af Trojkaens program, red.),« sagde en anonym kilde tirsdag til Reuters.

»Vi er særligt opmuntrede over det stærke engagement i at bekæmpe skatte­unddragelse og korruption.«

IMF har tilsluttet sig, omend i lidt mere forbeholdne vendinger. Valutafonden vil gerne lige se, hvad det hele bliver til sådan i praksis.

Det er ikke kun et engagement, grækerne giver udtryk for; der er faktisk tale om et løfte om indtægter, der så kan danne sikkerhed for nye lån. Ifølge tyske medier har Tsipras-regeringen bogført kampen mod skatte­unddragelse som en indtægtspost, der skal give over syv milliarder euro.

Det er så i øvrigt stadig et godt stykke under det beløb, som eksperter tidligere har anslået, at grækerne årligt snyder stats­kassen for. Forskellige eksperter har vurderet, at grækerne årligt unddrager statskassen for 11, 13 eller 15 milliarder euro om året.

pix_eu

Men den nye regering lover altså en mere engageret indsats. Den forpligter sig blandt andet til at modernisere loven om indkomstskat, digitalisere momsopkrævningen og afskaffe skattefritagelser. Og den vil indføre en »skattebetalerkultur«.

Det har man dog hørt før. I 2011 nedsatte EU-Kommissionen en særlig »task force«, en organisation som skulle hjælpe Grækenland med at modernisere og effektivisere sin administration, ikke mindst sin skatte­forvaltning. TFGR (Task Force For Greece) fik kontor i Athen og en tysk embedsmand som leder, og man begyndte at skrive rapporter om de græske fremskridt. De var langsomme.

I sin fjerde rapport i april 2013 var skatte­opkrævning slet ikke nævnt. I den femte, som kom i oktober 2013, hed det, at man nu havde undervist over 500 embedsmænd i hvidvask og skatteunddragelse, og der var rejst tiltale i 313 sager.

I den sjette rapport – vi er nu fremme i marts 2014 – hed det, at man var oppe på 405 sager. Der var »gjort solide fremskridt« i reorganiseringen af skattevæsenet. Og man arbejdede på en ny skattelov. Man nævnte ikke, at grækerne aldrig sagde ja til tyske tilbud om at sende tyske skattefolk til Athen.

BELGIUM-EU-GREECE-FINANCE-EUROGROUP

Den syvende og sidste rapport fra juli 2014 var alligevel ganske overstrømmende; nu var der opnået »gode fremskridt«, og man havde fået lavet et nyt organisationsdiagram. Og tre, hele tre internationale eksperter var begyndt at arbejde i det græske skattevæsen.

Og så skulle der alligevel ikke mere end en valgkamp til, før det hele brød sammen igen. Ved udsigten til Syrizas valgsejr holdt mange simpelt hen op med at betale skat, og økonomer har anslået, at der mangler mellem en milliard og halvanden milliard euro i skatteindtægter alene for januar. Boligejere lod være med at betale en upopulær ejendoms­skat, som Syriza havde lovet at afskaffe. Selvstændige holdt op med at betale selskabsskat.

»Jeg regner ikke med at blive straffet. Hvis Syriza kommer i regering, vil de vise efter­givenhed over for skatteydere med stram økonomi,« sagde en græsk tandlæge til Financial Times.

Så vidt de gode fremskridt.

EUROZONE-GREECE/VAROUFAKIS

Meget er der dog blevet gjort, og skatte­inspektører med ny nidkærhed har de seneste par somre skabt panik på feriestederne, når de pludselig dukkede op for at kontrollere, om restaurantregninger nu også var registreret i kasseapparatet, og om opkrævet moms blev betalt videre til skattevæsenet. Det var ofte ikke tilfældet.

Tre forskere fra University of Chicago og Virginia State University prøvede for nogle år siden at finde ud af, hvilke beløb vi faktisk taler om. Man kan ikke så godt spørge folk, hvor mange penge de har snydt skatte­væsenet for, så Nikolaos Artavanis, Adair Morse og Margarita Tsoutsoura valgte en anden metode.

De så på, hvor mange penge forskellige erhvervsgrupper havde lån for i bankerne, og sammenlignede med deres officielle årsindkomster. Deres idé var, at bankerne nok vidste så nogenlunde, hvad folk tjente, når de lånte dem penge. Og alligevel kunne man se, at folk somme tider havde så store lån, at de ikke ville kunne betale renter og afdrag, selv om de så brugte hver en euro af deres officielle indkomst. Så der måtte nok også være en uofficielt indkomst.

I alt nåede forskerne frem til, at grækerne i 2009 snød statskassen for et beløb, der ville have dækket mindst en tredjedel af årets statsunderskud.

En hel del af de penge er for længst over alle grænser, for fra 2009 og to år frem flyttede grækerne mere end 22 milliarder euro over i udenlandske banker.

Lægerne var tilsyneladende de værste, efterfulgt af ingeniører, selvstændige undervisere, revisorer og advokater, altså folk fra liberale erhverv og med en liberal skattemoral. Der er påfaldende mange selvstændige erhvervsdrivende i Grækenland. Omkring hver tredje erhvervsaktive er selvstændig, men når man ikke er lønmodtager, er det jo nemmere at gemme lidt for skattevæsenet.

National Bank of Greece

Det vil sige, helt kunne man ikke gemme pengene. En tidligere ledende skatte­embedsmand, Diomidis Spinellis, har fortalt om det såkaldte 40-40-20-system: Staten fik 20 procent af pengene, og skatteyderen fik 40. De sidste 40 procent stoppede skatte­embedsmændene i lommen.

Sidste år afslørede det græske finans­ministerium, at 5.260 embedsmænd havde overført halvanden milliard euro til udlandet. 329 af dem havde hver overført mere end 600.000 euro, et beløb de officielt ville være mere end ti år om at tjene.

Grækenland har allerede en stærk skatte­betalerkultur. Den er bare ikke egnet til at skaffe indtægter til staten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen