Berlingske Business

Lagarde er Merkels knibe

BELGIUM-EU-GREECE-FINANCE-SUMMIT
Den tyske kansler Angela Merkel (v) og IMF-chefen Christine Lagarde Foto:

Aldrig har lederen af en officiel mellemstatslig organisation talt så klart. Og aldrig har en magtfuld politisk leder været i en sådan knibe på grund af klar tale.

Den klare tale kommer fra IMFs leder, Christine Lagarde, oven på fredagens aftale i Eurogruppen om Grækenland. Det, hun siger, er, i kort form, at selv om Grækenland fra nu af gør alt, hvad man forlanger af landet: reformerer sit pensionssystem, skærer ned på udgifterne, får styr på skatteopkrævningen, bringer bankerne på ret køl igen og privatiserer for en formue – selv da, selv hvis alt dette lykkes, vil landet aldrig blive i stand til at betale sin gæld.

Og derfor vil IMF ikke være med, før Grækenland har fået »gældslettelse«, altså fået eftergivet gæld, eller forlænget løbetiden dramatisk.

I kniben sidder nu forbundskansler Angela Merkel, som har insisteret på, at Grækenland ikke skal have eftergivet gæld, og som lige så stærkt har krævet IMF med i redningsplanen. De erfarne, men upolitiske eksperter fra Washington bliver set som en garanti for, at man faktisk holder fast i kravene til Grækenland.

Det kommer man til at tale længe om tirsdag. Kl. 13 mødes CDUs gruppeledelse i Forbundsdagen, kl. 16 mødes de forskellige delstaters parlamentsmedlemmer, og kl. 19 samles alle CDUs forbundsdagsmedlemmer. Onsdag morgen stemmer Forbundsdagen om redningspakken, og selv om flertallet ikke er i fare, skal der helst ikke være for mange nejsigere blandt Merkels egne folk. I juli stemte 60 CDU/CSU-parlamentarikere imod at indlede forhandlinger med Grækenland. Hvis oprøret breder sig, vil det være et politisk nederlag for Merkel.

Forbundsdagsmedlemmerne er næppe glade for, hvad Christine Lagarde sagde fredag, og hun var ikke til at misforstå. Efter at have rost alle de fremskridt, Grækenland har gjort de seneste uger, sagde hun:

»Imidlertid er jeg af den faste overbevisning, at Grækenlands gæld er blevet uholdbar, og at Grækenland ikke kan nå et holdbart gældsniveau alene ved egen kraft.« Og hun krævede »en betydelig gældslettelse, langt ud over, hvad man hidtil har overvejet.«

Det tager vi igen: Europæerne skal give Grækenland en gældslettelse, som ligger langt ud over, hvad de hidtil har så meget som tænkt på. Ellers er IMF ikke med.

Europa tænker ikke på egentlig gældseftergivelse, men på afdragsfri perioder. Sådan én har man allerede givet tidligere: Det store lån i den seneste hjælpepakke fra 2012 skal først afdrages fra 2023 og 31 år frem. Det slipper man ikke med denne gang. Vil man ikke eftergive gæld, skal Grækenland have en afdragsfri periode på 30 år, konkluderede en beregning fra IMF i sidste måned.

Og det er så faktisk, hvad man tænker på nu: Ifølge tyske Handelsblatt vil man strække afdragstiden på det nye lån så meget, at sidste rate falder i 2075. Næppe nogen af de politikere, som i disse dage rundt om i eurozonen godkender det nye lån, vil altså opleve den dag, da lånet er betalt tilbage.

Til gengæld kan de meget vel komme til at opleve den dag, da de bliver bedt om endnu et lån. Fredagens hjælpepakke bestående af et samlet lån på 86 milliarder euro og et reformkatalog, »memorandum«, på 30 sider kræver den yderste grad af samarbejdsvilje. Grækenland vil få ti mia. euro med det samme, som er beregnet til bankerne. 13 mia. kommer på torsdag, og så yderligere tre mia. euro i løbet af efteråret.

Resten af pengene falder først efter en række »reviews«, rapporter om de græske fremskridt; den første bliver skrevet i oktober. For at få dem skal Grækenland altså gennemføre et svimlende katalog af reformer, ledet af en regering, som er truet af sit eget parlamentariske oprør. Samtidig skal man i løbet af tre år øge sit primære statsoverskud til 3,5 procent af BNP; det dobbelte af, hvad Tyskland i øjeblikket leverer. Der er meget, som kan gå galt. Og selv om det alt sammen går godt, kan Grækenland som sagt ikke betale sin gæld.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen