Berlingske Business
17:42

Kvinderne har det ikke godt i tech-branchen

17BUSTWITTER-IPO-170917.jpg
Twitter er typisk for Silicon Valleys kønssammensætning. Kun ti procent af deciderede tech-stillinger er besat af kvinder. Foto: Kacper Pempel/Reuters

Kvinderne har svært ved at trænge ind på arbejdspladserne i Silicon Valley, men nu går de sammen for at støtte hinanden.

Så er Ellen Pao på banen igen. Hende der tidligere har afsløret Silicon Valleys køns­diskrimination og fører sagerne i retten mod blandt andet sin tidligere arbejdsgiver, Kleiner Perkins Caufield & Byers for at diskriminere hende som kvinde i forbindelse med udnævnelser. Ganske vist tabte hun sagen, men den var en af de mest omtalte i Silicon Valley, fordi der kom fokus på det faktum, at der er meget få kvindelige ansatte i tech-virksomhederne, og at de havde sværere ved at avancere og få den rigtige løn.

Nu er hun sammen med en række andre erhvervskvinder gået sammen for at få sat fokus på problemerne med diversitet i tech-firmaerne i Silicon Valley, hvor der stort set kun arbejder hvide mænd. Kvinder, sorte, latinoer og asiater mangler i den grad. Og derfor har disse kvinder startet en gruppe, der kalder sig for »Project Include«. Den består foruden af Pao af en af de mest fremtrædende erhvervskvinder Tracy Chou, som også har kæmpet mod det mandlige herredømme i tech-industrien. Og Susan Wu fra det mobile betalingssystem Stripe og Bethanye McKinney Blount, som tidligere har været direktør for Reddit.

16BUSZendesk-Side-6-7-13313.jpg

En anden af de markante kvinder er Erica Baker, som vakte opsigt, da hun offentliggjorde sin arbejdsgiver Googles lønningslister. Det viste sig selvfølgelig, at samtlige mænd, især i ledelsen, tjente langt mere end kvinderne på samme niveau. Og der er ifølge kvinderne masser at komme efter, fordi den diversitet, som mange amerikanske virksomheder har som et særligt mål for deres personalepolitik, ikke eksisterer i Silicon Valley.

Og kvinderne går foreløbig blidt til værks, selv om de hver for sig er kendte for deres ihærdighed, når det drejer sig om at afsløre mere eller mindre bevidst køns­diskriminering. I første omgang har de startet et projekt, som virksomhederne kan melde sig til for på den måde at konstatere, hvordan det går med at ansætte kvinder og personer fra en af minoritetsgrupperne. Det er planen at have 18 virksomheder i projektet, som så skal være de gode eksempler, som andre vil følge.

Virksomhederne står angiveligt allerede i kø for at komme med i projektet af den simple grund, at det er stærkt upopulært i USA at være en virksomhed, hvis personalepolitik i den grad tilsidesætter folk fra minoritets­grupper og kvinderne. Så det fokus, der har været på de her forhold, er ikke noget, direktørerne i Silicon Valley er begejstrede for, fordi det hænger virksomheden ud for at diskriminere.

US-ENVIRONMENTAL-PLUGIN-CARS-EXPO-GROVE

Som onlinemediet CNet skriver, er tallet 30 magisk i Silicon. Det er den alder, hvor man skal pensioneres fra tech-branchen, og så er det samtidig den procendel af kvinder, der arbejder i Silicon Valleys virksomheder. Og hvis man går længere ned i tallene, bliver det for alvor påfaldende, skriver CNet. Det viser sig nemlig, at ud af de 30 procent er det kun godt 16 procent, der arbejder i egentlige tekniske stillinger, og kun 23 procent har den ledende rolle.

Twitter for eksempel har kun ti procent kvinder i deciderede tech-stillinger, og 21 procent i ledende positioner. Og hvis man vil dybere ned i tallet, har CNet på sin website en nærmere opgørelse over en lang række virksomheder som Facebook, Amazon, Google og så videre, og hvor mange kvinder der er ansat de forskellige steder.

Men det er også et problem, der rækker langt videre, for der er også et rekrutteringsproblem. Flere af virksomhedslederne siger, at der mangler kvalificerede kvinder derude af den simple grund, at der ikke er så mange, der søger ind på de tekniske uddannelser. Derfor har Intel også sat 300 mio. dollar af til rekruttering og uddannelse af kvinder til de her stillinger. Apple har sat 50 mio. dollar af til både generel rekruttering og uddannelse af kvinder, der er interesserede i at gå ind i tech-branchen.

14BUSBagside-detroit-140729.jpg

Men det er dog også et problem for de kvinder, der er nået ind i industrien, for der har længe været fokus på, at de tjener mindre end deres mandlige ansatte, og der har også været mange sager om regulær seksuel chikane, som foregår oftere i den end i andre. Måske fordi kvinderne stadig er et særsyn.

Men i en McKinsey-rapport, offentliggjort i marts, hedder det også, at der i alvorlig grad er mangel på teknisk kvalificerede kvinder, og den frikendte dermed delvist virksomhederne for at diskriminere på det område. Men det ændrer bare ikke ved det problem, der ligger i, at de, der så bliver ansat, tjener langt mindre end deres mandlige kolleger og har sværere ved at nå toppen.

27BUSHolmes-154001.jpg

»Mange kvinder forlader branchen alene af den grund, at der er en »fjendtlig« kultur over for kvinder i mange af disse tech-virksomheder,« heddet det i en rapport fra Harvard Business Review. Men der er fokus på problemet, og Project Include vil nu systematisere området med møder med de pågældende virksomheder hvert halve år. Om det hjælper er en anden sag. For der er mange årsager til problemet, også den at få kvinder til generelt at søge ind i en branche, der har ry for at være forbeholdt hvide mænd.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen