Berlingske Business
12:20Rentefald har bidt sig fast

KLUMME: Novo Nordisks amerikanske fælde

03BUSUSA-CONGRESSSHKRELI-09.jpg
Den unge spekulant Martin Shkreli fik den tvivlsomme ære af at blive udnævnt til »USAs mest forhadte mand«, da hans medicinalvirksomhed hævede prisen på livsvigtig medicin med over 5.000 procent. Kritikken haglede ned over Shkreli, uden at det berørte ham synderligt: »Jeg er en stolt kapitalist. Jeg spiller for at vinde,« svarede han en kritiker på Twitter. Anderledes tavs var han, da han i februar var indkaldt til en kongreshøring om prishoppet: Efter at være blevet sværget ind anvendte han sin ret til ikke at svare. Foto: Joshua Roberts/Reuters

Tag ikke fejl: Amerikanerne har længe været bevidste om på, at de er rene amatører, når det drejer sig om at forhandle priserne ned på medicin.

På grund af indviklet lovgivning og meget lidt tradition for at forhandle med medicinalvirksomhederne og masser af mellemmænd, der forhandler på vegne af forsikringsselskaberne, har amerikanerne haft ringere forhold end europæerne.

Det har betydet højere priser og uoverskuelige tilskudsordninger, der er skjult for forbrugerne gennem lige så uigennemskuelige forsikringsordninger. Sådan lidt firkantet sagt. Eller med andre ord: Amerikanerne er i årevis blevet taget ved næsen, når de skulle indkøbe medicin. Og det er slut nu.

I min familie har vi ikke brug for meget medicin. Men det, vi indtager, køber vi aldrig i USA. Vi kunne sådan set være ligeglade, for det er forsikringsselskabet, der betaler.

Lars Rebien Sørensen stopper som top chef i Novo Nordisk

Men vores jyske nærighed forbyder os at udnytte det system, så vi køber altså medicinen i Danmark. Den er ganske enkelt flere hundrede procent billigere. Og det har amerikanerne nu opdaget. Altså ikke at familien Mouritzen/Jordansen henter medicin i Danmark, men at andre folkeslag kan købe medicin til en pris, amerikanerne kun kan drømme om.

Derfor er Novo Nordisk og mange andre virksomheder i krise, fordi de har regnet med en indtjening, der ikke var holdbar i længden.

Mange amerikanske dagblade har været i Skandinavien og har rapporteret tilbage om et system, hvor man sætter medicinalindustrien stolen for døren og forhandler priserne ned. Hvor man har en prioritet for, hvad man vil betale for medicin – og er konsekvente i forhandlingsprocessen.

The Wall Street Journal har således besøgt Norge, hvor man gennem fyldige reportager har fortalt om nordmændenes holdning til medicinindkøb. Det gør indtryk.

Så medicinalindustrien går generelt en hård tid i møde i USA, fordi sundhedsudgifterne er eksploderet, og fordi amerikanerne i længden ikke har råd til at opretholde det nuværende system.

Nyt flagskibsprodukt trækker Novo Nordisk frem

Læg dertil en række skandale­sager, hvor grådige bagmænd i medicinalindustrien har sat prisen op på en række produkter for at øge indtjeningen hurtigst muligt.

Som virksomheden Mylan, der har en allergimedicin, som man nu sælger til 600 dollar pr. pakke med to sprøjter – knap 4.000 kr. – mod 50 dollar (ca. 330 kr.) i 2007. Ovenikøbet har virksomheden ifølge de amerikanske myndigheder udnyttet en række huller i lovgivningen, hvilket har betydet, at den har kunnet undgå at indgå i de rabatordninger, som den ellers skal forpligte sig til, hvis den skal registreres som tilskudsgodkendt medicin.

Sagen kommer oven i en anden, som har vakt udbredt forargelse i USA. Turing Pharmaceuticals under ledelse af spekulanten Martin Shkreli købte rettighederne til produktet Daraprim, som er på WHOs liste over medicin, som alle lande og patienter skal have adgang til. Daraprim er en pille mod toxoplasmose, en parasit-infektion, som er livsfarlig for gravide, småbørn og personer med immundefekter, f.eks. patienter med AIDS.

Martin Shkreli øjnede chancen for at tjene mange penge – inden for lovens rammer – og hævede prisen på den livsvigtige medicin med 5.556 procent til 750 dollar pr. pille, knap 5.000 kr. Dette kunststykke gjorde den kun 33-årige Shkreli til »USAs mest forhadte mand«, som flere medier kaldte ham.

25UDLMSMB-SHKRELI.jpg

Og man kan blive ved.

Amerikanerne er enige om, at der ikke er grund til at stole hverken på medicinalindustriens priser eller på myndighederne for den sags skyld. For der er ingen vilje til at forhandle om en billigere pris. Indtil nu.

Valgkampen har også betydet, at der er kommet ekstra fokus på den fuldstændigt uoverskuelige lovgivning og forhandlingstradition, der er i USA.

Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, har bebudet, at hun ønsker en føderal lovgivning vedtaget, således at man har mulighed for at sætte en række ensartede rammer for forhandlingerne med medicinalindustrien.

Men hun har på den anden side også trukket i land, fordi det er en kompliceret proces. For det er ikke alle medicinalvirksomheder, der er så brutale som de eksempler, der er nævnt her.

Billede

Der er virksomheder, der udvikler og forsker i ny medicin, der er livsnødvendig for patienterne, og som ikke nødvendigvis tager ublu priser for produktet, når det endelig er godkendt til markedet.

Men et eksempel som en specialcreme mod svære tilfælde af akne, der pludselig steg til 10.000 dollar pr. tube, hører til sjældenhederne. Den kunne også kun sælges, fordi producenten lod forsikringsselskabet betale det meste og dermed opretholdt en relativt billig pris i forhold til forbrugerne.

Men Novo Nordisk vil blive ramt af den øgede bevågenhed på dette område både på kort og på lang sigt. For amerikanerne er trætte af at skulle betale overpris for deres medicin.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen