Berlingske Business

Kinesiske banker foran enorm kapitalrejsning

pix-penge
Foto:

Finanssektoren i Kina er ikke godt nok rustet til at tackle modgang. Derfor ventes den store nations banker samlet at skulle hente 90 milliarder kroner i frisk kapital.

I takt med at dampen går af det kinesiske vækstlokomotiv, begynder den folkerige nations banker at forberede sig på modgang. Samlet set ventes den kinesiske banksektor at skulle rejse 100 milliarder yuan (ca. 91 mia. kr.) ved aktieemissioner og obligationssalg, skriver Financial Times.

Baggrunden for den forventede kapitalrejsning er både den faldende vækst, der ventes at ville øge mængden af tab på dårlige lån, og skærpede krav fra myndigheder på soliditetsfronten. Og bankerne er allerede i gang med at ruste sig.

Mellemstørrelsebanken China Minsheng Bank solgte obligationer for 3,2 milliarder dollar (17,8 mia. kr.) i marts. Den er ifølge den britiske erhvervsavis dog også i søgelyset for at være en af de finanshuse, der er svagest, når det kommer til soliditet.

China Merchants Bank, der også er i mellemklassen, skyder mandag en aktieemission i gang, hvor forhåbningen er, at den resulterer i, at der bliver hældt 5,7 milliarder dollar (31 mia. kr.) i kassen. Emissionen ventes globalt set at blive året andenstørste kapitalrejsning.

At det er mellemstørrelsesbankerne, der lige nu er ude og hente kapital i markedet, er ingen overraskelse, forklarer Mike Werner fra Bernstein Research i Hongkong. De helt store banker har staten som garant, så de er ikke tvunget til at ruste sig, forklarer han.

»De store statsejede banker behøver ikke at bekymre sig om kapital - det er hovedsageligt de mindre banker, der er under et vist pres,« siger han ifølge Financial Times.

I det hele taget er Kinas banksektor under luppen for tiden. Nationen bliver presset fra flere sider af til at tøjlerne for banksektoren. Specielt nu, hvor væksten er faldet fra ti til omtrent syv procent, siger kritikere, at tiden er moden til at slippe konkurrencen fri i banksektoren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen