Berlingske Business

Kinas nethandel haler ind på USA

30BUSKinahandel.jpg
Den kinesiske elektronikgigant Haier har øget sin onlineomsætning med 500 procent i årets første halvår. Her en skulptur af selskabets logo foran hovedkontoret i havnebyen Qingdao. Foto: AFP

Inden årets udgang vil salget fra kinesiske onlinebutikker overhale salget i USA og blive verdens største, spår analysefirma. Få danske virksomheder har slået igennem på det kinesiske marked for e-handel.

BEIJING: Da An Baokang for fire år siden åbnede en onlinebutik, var de andre beboere i landsbyen skeptiske.

Igennem generationer har indbyggerne i den lille by Wantou i Shandong-provinsen fremstillet håndlavede produkter til hjemmet lavet af simple materialer. Den slags har ikke noget med moderne teknologi at gøre, lød vurderingen fra de fleste.

I dag er An Baokang millionær, og Wantou er kendt som en af flere onlinelandsbyer i Kina. Definitionen på en sådan landsby er, at mindst hver tiende hustand driver en onlinebutik, og at landsbyens samlede omsætning på nettet skal være på mindst ti millioner kroner.

Wantou og folk som An Baokang er blevet et symbol på den virtuelle bølge, der på ganske få år har oversvømmet Kina. Næsten 600 millioner kinesere har i dag adgang til internettet, og tallet vokser støt.

I takt med den udvikling har de kinesiske forbrugere i stor stil vænnet sig til at handle ind på nettet. Kinas nethandel voksede fra 2009 til 2012 gennemsnitlig med 71 procent om året og var på 1.188 milliarder kroner sidste år.

Til sammenligning købte de amerikanske internethandlende ind for 1.280 milliarder kroner i 2012. Ifølge konsulentfirmaet Bain & Company, der netop har udgivet en ny rapport om e-handel i Kina, vil Kina sandsynligvis overhale USA som klodens største marked for internethandel inden årets udgang. Det kinesiske onlineforbrug vil i 2015 have rundet 3.000 milliarder kroner og til den tid være 50 procent større end det amerikanske, fremgår det af rapporten.

Væksten skyldes bl.a., at mange små og mellemstore virksomheder i Kina grundet lavere efterspørgsel fra de traditionelle eksportmarkeder i Europa og USA i stedet satser på det kinesiske hjemmemarked. Men også de store, etablerede mærker oplever stor vækst.

Elektronikgiganten Haiers onlineomsætning steg med næsten 500 procent i løbet af årets første seks måneder. Virksomhedens samlede omsætning steg med lidt over ti procent.

Internetjungle

Haier bruger internetplatformen Tmal.com til at nå de kinesiske forbrugere. I Kina foregår langt størstedelen af den omfattende nethandel på internetportaler, hvor Taobao og Tmal.com er de mest kendte. Sidstnævnte har hver måned 432 millioner besøgende.

Men selv om købekraften hos de kinesiske internethandlende er stor og stigende, har mange udenlandske selskaber svært ved at trænge igennem til dem. Ifølge direktør for marketingfirmaet Shanghai Jungle, Alex­ander Schultz, er det kun ganske få danske virksomheder, der har formået at opbygge en solid tilstedeværelse på de kinesiske portaler og sociale medier.

Grundfos og tøjfirmaet Bestseller er blandt de eneste eksempler, hvor det er lykkes at skabe synlighed online. Alexander Schultz vurderer, at mange udenlandske firmaer ikke har været opmærksomme nok på, hvor hurtigt udviklingen inden for kinesisk e-handel er gået.

»Man er nødt til at være på de rigtige platforme og præsentere produkterne på den måde, kineserne er vant til med masser af detaljer og billeder. Og så forventer forbrugerne, at de kan stille spørgsmål og få assistance, så man skal være meget på,« siger Alexander Schultz. Derudover er synlighed nøglen til en websucces.

»Den anden store udfordring er at blive set. Det er ikke længere nok blot at være til stede, man bliver nødt til at skabe opmærksomhed enten ved hjælp af offline begivenheder eller konkurrencer og tiltag på sociale medier og portaler, der kan lede kunderne ind i forretningen,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen