Berlingske Business

Kina tager den »gyldne sørute« i nord

Kina tager den »gyldne sørute« i nord - 1
En række miljøorganisationer har advaret om katastrofale følger, hvis der sker oliespild i de følsomme havområder i russisk Arktis, hvor både russiske, europæiske, amerikanske og senest også kinesiske selskaber nu er involveret i udvinding af olie og gas. Foto: Scanpix

Trafikken gennem Nordøstpassagen kan blive op til otte gange større end sidste år. Kina sender sit første fragtskib langs Ruslands nordkyst.

MOSKVA: Isens tilbagetrækning åbner nye sejlruter i de arktiske farvande, og nu melder også kinesiske rederier sig i det høje nord. I disse dage pløjer det første kinesiske fragtskib nogensinde sig vej langs Ruslands nordkyst med kurs mod Europa.

Tørlastskibet Yong Sheng ventes at anløbe Rotterdam 11. september. Dermed regner det kinesiske rederi Cosco Group med at spare næsten to ugers sejltid i forhold til den traditionelle, sydlige fragtrute gennem Det Indiske Ocean og Suez-kanelen.

Den arktiske jomfrurejse gør Kina til den seneste søfartsnation, der forsøger at realisere drømmen om store tids- og brændstofbesparelser via den såkaldte Nordøstpassage mellem Stillehavet og Nordatlanten.

»Den arktiske rute kan skære 12-15 dage af de traditionelle ruter, så rederierne kalder det den »gyldne sørute«,« skrev det statslige kinesiske rederi i en pressemeddelelse, da det 160 meter lange skib satte kurs mod Europa fra den kinesiske havn Dalian.

»Den gyldne sørute« slår nye rekorder

Det er skibet ikke alene om. I år har trafikken på den arktiske rute kurs mod nye rekorder. I 2009 sejlede to kommercielle skibe hele rutens længde. Sidste år var tallet 46, heraf ti gennemført af det danske rederi Nordic Bulk Carriers.

I år kan tallet blive op til otte gange større. Det russiske myndigheder har indtil videre givet 393 tilladelser til gennemsejling. Det oplyser det russiske administrationskontor for den Nordlige Sørute, det russiske navn for Nordøstpassagen.

Hvor mange tilladelser, der bliver realiseret vil vise sig fra nu, og indtil oktober, den mest isfattige periode for den arktiske søvej.

Ifølge det største russiske rederi, Sovcomflot, er udsigterne gode. I år sendte Sovcomflot det første fragtskib ad den Nordlige Sørute to uger tidligere end de tre foregående år.

»Ruten kommer til live for vore øjne,« sagde rederiets topchef, Sergej Frank, under et møde med den russiske præsident Putin for to uger siden.

Det er stigende temperaturer i Arktis og svindende isdække, der har gjort ruten farbar i stadigt flere uger om året.

Den samlede fragtmængde i Ruslands arktiske havne voksede 35 procent i årets første halvdel.

Bekymrede miljøorganisationer

Med hjælp fra atomisbrydere sejler russiske fragtskibe nu hele året frem og tilbage til Jamal-halvøen midt på den russiske nordkyst. Her er store olie- og gasprojekter under udvikling. Transitsejlads langs hele den Nordlige Sørute er nu mulig i op til seks måneder om året, ifølge Sovcomflot.

Nye russiske regulativer betyder samtidig, at isforstærkede fragtskibe kan sejle uden isbryderledsagelse, når isdækket tillader det.

En række miljøorganisationer har advaret om katastrofale følger, hvis der sker oliespild i de følsomme havområder i russisk Arktis, hvor både russiske, europæiske, amerikanske og senest også kinesiske selskaber nu er involveret i udvinding af olie og gas.

Ikke mindst i Kina vækker de nye transportmuligheder stor interesse. Perspektiverne i den arktiske sørute var en central årsag til, at Kina ansøgte og fik observatørstatus i Arktisk Råd i maj i år.

»Åbningen af den nye søvej indikerer, at Kina deltager mere i forhold, der har at gøre med Det arktiske Ocean,« siger Zhang Yongfeng, forsker ved Shanghai International Shipping Institute til nyhedsbureauet AFP.

EU er Kinas største eksportmarked med en årlig værdi på 290 milliarder euro.

Ifølge en prognose fra Lloyd’s List kan den samlede fragtmængde ad Nordøstpassagen nå 15 millioner ton i 2020. Til sammenligning talte trafikken gennem Suez-kanalen sidste år mere end 17.000 skibe og mere end 900 millioner ton gods.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen