Berlingske Business

Kina indfører fy-ord for økonomien

CHINA BANK OF CHINA
En kvinde på vej ind en kontorbygning tilhørende Bank of China. Bank of China udstedte d. 20 juni en pressemeddelelse, der afviste medierapporter om bl.a. insolvens og misligholdte lån. Foto:

De kinesiske aviser og Tv-stationer har fået forbud mod at anvende vendinger som utilstrækkelig likviditet og kreditklemme. Forbuddet kommer fra et direktiv fra det kinesiske kommunistpartis Centrale Propaganda Afdeling, der ønsker at stabilisere de finansielle markeder, skriver Financial Times.

De kinesiske medier har i stedet fået besked på at skabe et rosenrødt billede af en kinesisk økonomi efter en fremgangsmåde, der vækker minder om George Orwells koncept Newspeak. - Først skal vi undgå den ondsindede stemning. Medierne skal rapportere og forklare at vores markeder er garanteret tilstrækkelig likviditet, samt at vores pengepolitik er støt, ikke stram, står der ifølge Financial Times i telegrammet, der efterfølgende giver medierne ordrer til at berette om de positive aspekter af en økonomi i bedring.

Tilmeld dig Ugebrevet Business Kina fyldt med historier og analyser fra Kina.

De kinesiske myndigheder sender regelmæssigt direktiver rundt til landets nyhedsstationer, men det er sjældent, at de når frem til finansielle medier. Direktivet er udsendt i kølvandet af kreditklemmen, og efter at rygter om insolvens og misligholdte lån hos Bank of China havde skabt panik i den kinesiske befolkning. Rygterne vil nu blive efterforsket af landets sikkerhedsmyndigheder.

Wall Street Journal skriver, at direktivet står i klar kontrast til den manglende åbenhed hos centralbanken People’s Bank of China under kreditklemmen. Kritikere mener nemlig, at manglen på klar og koncis kommunikation og klodset håndtering af krisen fra bankens side har medvirket til tumulten på de finansielle markeder, som fik de ledende kinesiske indeks til at falde godt 10 pct. på halvanden dags handel.

- Selv de bedste politiske intentioner kan skabe røre på markederne, hvis centralbanken mangler gennemsigtig og klar kommunikation, siger Kinaekspert Eswar Prasad fra Cornell University til Wall Street Journal.

ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen