Berlingske Business
17:42

Kastede fire tons våben ud over Indien: »Lever den historie virkeligt endnu?«

Niels Holck
Arkivfoto. Foto:

En indisk minister aflyste sit officielle besøg i Danmark under påskud af sygdom. Årsagen, gisner mange, er miseren omkring våbensmugleren Niels Holck. Berlingske Business har talt med hovedpersonen selv, der stiller sig uforstående.

Det skulle have været så frugtbart, det skulle have været så lærerigt, det skulle have klinket skårene i forholdet. Et slags konditionel parterapi.

Billede

Der var bare tale om et ministerbesøg, men det var første gang i fem år, at en indisk minister skulle have været på officielt besøg i Danmark. Håbet om forsoning af det noget anspændte diplomatiske forhold mellem Danmark og Indien braste dog, da den indiske minister for byudvikling, Venkaiah Naidu, aflyste med kort varsel under påskud af sygdom, for istedet at at deltage i arrangementer og mødes med den franske industriminister, Christophe Sirugue, på samme tidspunkt, han ellers skulle have været til reception i Asia House i København.

Årsagen synes at være sagen om våbensmugleren Niels Holck, der spøger på femte år.

»Lever den historie virkeligt endnu,« griner en overrasket Niels Holck, da Berlingske Business fanger ham over telefonen.

Billede

Indien er den G20-økonomi med den højeste vækstrate. Den Internationale Valutafond forudser en vækst på 7,6 procent i 2016 og 2017. Indiens regering fokuserer i øjeblikket på betydelige offentlige investeringer, og de har afsat et beløb svarende til 100 mia. kr. til udvikling af såkaldte Smart Cities over de kommende fem år.

Hovedansvaret er placeret ved Venkaiiah Naidu og Ministeriet for Byudvikling, som altså netop har aflyst sit besøg i Danmark.

»Det dansk-indiske forhold er fortsat påvirket af den manglende udlevering af Niels Holck aka Kim Davy for hans involvering i våbennedkastnings-sagen,« skriver det indiske udenrigsministerium i deres udenrigspolitiske rapport fra 2015-2016 til det indiske parlament.

Holck123

Hovedpersonen selv finder det usandsynligt, at han skulle være omdrejningspunktet i sagen om den udeblevne minister og det kølige forhold mellem Danmark og Indien.

»Altså hvis det mig alene, det handlede om, så har jeg meget svært ved at se, at den stadigt har betydning. Der er løbet en del vand gennem åen siden. Mit navn har ikke været nævnt i indisk presse i, jeg ved ikke, hvor længe. Så store tanker har jeg ikke om den sag. Den er helt væk,« siger en forbløffet Niels Holck.

Provisionsfrit

»Det er godt nok langt over åen efter vand at etablere den sammenhæng,« afslutter han om ministerbesøget, der aldrig blev, skulle have noget med hans sag at gøre.

Uffe Ellemann Jensen, der blev udnævnt til at stå for at klinke de diplomatiske skår mellem Danmark og Indien, har ikke ønsket at deltage i artiklen.

Håndteringen var heller ikke fin

Indien har krævet Niels Holck udleveret i det, der siden er blevet kendt som Purulia-sagen, hvor Niels Holck var med til at kaste i alt fire tons våben ud i den indiske provins Vestbengalen.

0204indien

»Hvis et stalinistisk styre slår sin egen befolkning ihjel i hundrede tusindevis, hvem er så skyldig? Er det dem, der forsøger at beskytte folk imod dem, eller er det resten af verden, der ser stille til?,« spørger Niels Holck retorisk.

Justitsministeriet besluttede i 2010, at han skulle udleveres til retsforfølgelse, det bremsede en dom i først Byretten i Hillerød og siden Landsretten, som Justitsministeriet og anklageren ikke kærede til Højesteret.

»Det kan ligesåvel være håndteringen af sagen, som det kan være essensen,« vurderer Niels Holck og fortsætter:

»Man kan vende den mange veje, men der er da ihvertfald opstået en eller anden misforståelse mellem Danmark og Indien baseret på dengang, hvor den danske regering valgte ikke at tage sagen til Højesteret, hvor man valgte at undlade at svare Indien. I halvandet år svarede man ikke på officielle henvendelser. I Indien blev sagen opfattet som, at Danmark var en arrogant eks-kolonimagt, der sagde, at Indien behøver vi ikke at svare.«

29BUSNiels-Holck-inde.jpg

Niels Holck fortæller, at han en million gange er blevet spurgt, om han vil gøre, hvad han gjorde, igen. Han svarer selv.

»Under de omstændigheder, som er svære for en dansker at forstå, der var der ikke andre handlemuligheder - de andre var udtømte.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen