Berlingske Business

Kapitalfondenes konge

26BUSSchwarzman.jpg
Foto: Joe Schildhorn

Festen er ikke forbi for kapitalfondene som spået efter finanskrisen. Tværtimod. I spidsen for mægtige Blackstone – i Danmark kendt for interesser i bl.a. Legoland – sidder Stephen Schwarzman, der i år ventes at runde en milliard dollar i årsindtægt fra fonden.

Der går en gammel vits på Wall Street:

»Er Stephen Schwarzman god til basketball? Kan han hoppe så højt?«

»Ja da, hvis han hopper efter en pose penge!«

Som medstifter, formand og direktør for Blackstone, der er en af verdens største kapitalfonde, behøver han nu ikke springe særlig højt. Fonden rundede i første kvartal over 310 mia. dollar i forvaltede aktiver, hvilket er rekord for en kapitalfond. Og der blev tjent så meget på frasalg af aktiver, at et rekordudbytte er udlovet, der vil give Stephen Schwarzman godt 200 mio. dollar ekstra på bankbogen.

Sidste år nåede hans indtægt fra fonden op i imponerende 690 mio. dollar, og den seneste udbetaling får analytikere til at spå, at han i år meget vel kan runde en milliard dollar i indtægt fra fonden. Hvilket i givet fald vil være en milepæl for direktørlønninger.

Skulle man efterspørge et bevis på, at kapitalfondene trives trods spådomme om det modsatte i kølvandet på finanskrisen, så synes det hermed givet.

Blackstone hører dog til i en særlig kategori, der kom heldigere gennem finanskrisen end de fleste.

Det var den første kapitalfond, der blev børsnoteret – i 2007, før krisen brød ud. Og fonden – såvel som Schwarzman – har haft ry for at høre til i den mere forsigtige ende, når det gælder risici. Så de mest risikable aktiver har han skaffet sig af med, før krisen ramte. Det gav så også skyts til at slå til, da der opstod muligheder for at købe billigt i bunden af markedet.

Blandt fondens mest kendte investeringer har været Hilton-hotelkæden og i Danmark bl.a. Nycomed og TDC, der siden er frasolgt. Blackstone er også stadig i ejerkredsen bag Merlin Entertainments, der ejer Legoland.

MARKETS-STOCKS/

Fordel i marginalerne

Ovennævnte vits udspringer af, at Stephen Schwarzman er 1,72 høj, hvilket normalt ikke er en statur, der forbindes med basketballspillere. Ikke desto mindre spillede han netop basketball i sin sportsglade ungdom, ud fra devisen om, at »du får en fordel i marginalerne«, hvis du kompenserer ved at træne og knokle hårdere end alle andre.

Schwarzman er med andre ord ikke kommet sovende til noget.

Og det gør han stadig ikke som 68-årig. Storfinans »er en slags døgnjob. Livsbalance er godt at have med sig som mantra fra klasseværelset. Men når du først er derude, med dit arbejde, din baggrund, og alles tillid til dig, så er der ikke meget plads til det,« sagde han for nogle måneder siden til studerende på Harvard.

Han har engang udtalt, at han har sit drive fra sin mor og sin hjerne fra sin far.

Og man kan sige, at han trods alt også har ry for at være god til at nyde frugten af sit arbejde. Blandt flere velhaverboliger ejer han blandt andet en lejlighed på Manhattans fineste adresse med 35 værelser – købt for over 30 mio. dollar tilbage i 2000 – og han er citeret for udtalelsen »Jeg kan bare godt lide huse. Jeg ved ikke hvorfor«.

Hans overdådige fester har også vakt opsigt og er blevet nærmest legendariske. Man taler stadig om hans 60-års kalas.

Det står i direkte modsætning til hans arbejdsmoral, hvor der holdes øje med hver en klink, der bruges i Blackstone.

Der er også de, der mener, at han trods deltagelse i forskellige velgørende sager ikke har ladet giveriet stå i særlig god proportion med formuen på formentlig over 13 mia. dollar eller den luksusriøse livsstil.

31BUSRuth.jpg

Flotte piger og intense fyre

Stephen Schwarzman slap ellers, efter eget udsagn, ikke særlig heldigt fra sit første job på Wall Street.

Han søgte efter studier i antropologi, sociologi og psykologi ind i investeringsbanken Donaldson, Lufkin & Jenrette. Ikke fordi han vidste noget om finans og økonomi, men fordi banken var fuld af »flotte piger og intense fyre«. Og fordi direktøren Bill Donaldson var en tidligere studiekammerat.

Men han sandede hurtigt, at han ganske enkelt ikke anede nok om selv simpel bogføring til at mestre jobbet. Han trak sig igen efter bare et halvt år og kastede sig over en MBA fra Harvard for at få de fornødne evner.

Da han efterfølgende spurgte Bill Donaldson om, hvorfor han dog havde hyret ham og spildt sine penge, svarede denne prompte: »Det er meget enkelt. En dag kommer du til at lede det her firma. Det siger mit instinkt. Du har noget særligt.«

Hugo

Alles krig mod alle

Stephen Schwarzman vendte dog ikke tilbage. Men tilbragte efter MBAen godt 13 år i det senere så berygtede Lehman Brothers, hvor han hurtigt steg i graderne og især viste sig at have flair for rådgivning i fusioner og opkøb. Han husker det i dag mest som et sted, hvor alle syntes at hade og bekrige hinanden.

Da hans chef fra Lehman, Peter Peterson, blev presset ud i et magtopgør og startede eget firma op, gik Stephen Schwarzman med, og Blackstone var født. Det var i 1985.

Om parret er det siden sagt, at den noget ældre Peterson som tidligere amerikansk handelsminister havde alle forbindelserne, mens Schwarzman havde evnerne til at køre handlerne i hus.

Parløbet mellem de to forløb dog ikke  uden gnidninger. Peterson trådte med årene mere og mere i baggrunden, og han gik på pension, da Blackstone i 2007 blev børsnoteret.

Siden har det meget entydigt været Schwarzmans navn, der er nærmest ens-lydende med Blackstone.

michael

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen