Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Kaos i Caribien: Puerto Rico vil løbe fra regning på 13,4 milliarder kroner

PUERTORICO
Foto:

Den caribiske ø Puerto Rico har længe været fanget i en økonomisk skærsild. Fredag skal gældsforpligtelser for intet mindre end 13,4 milliarder danske kroner betales, men statskassen er tom.

Statens regninger brager i vejret, men skatten bliver ikke sat tilsvarende op. Understøttelse og anden offentlig forsørgelse ligger langt over mindstelønnen, alt for få mennesker er i job, og samtidig kæmper hele det offentlige apparat med korruption og svær ineffektivitet, der vanskeliggør reel politisk handling.

Gælden vokser og vokser. Og hvad så når den skal afdrages? Ja, så låner man blot endnu mere.

Det lyder som en velkendt historie fra de sydeuropæiske himmelstrøg, og selvsamme billede kunne givetvis også have været brugt til at beskrive gældskrisen hos vores græske venner i Sydeuropa. I denne ombæring er det dog ikke en middelhavsnation, der er centrum for det finansielle spektakel, men et lille og delvist selvstyrende territorium i det caribiske øhav, Puerto Rico.

11BUSpuerto2.jpg

Fredag står den caribiske ø-stat nemlig til at skulle tilbagebetale en gæld på rundt regnet to milliarder dollar, svarende til 13,4 milliarder danske kroner. Problemet er bare, at der ingen penge er i statskassen, og derfor vil Puerto Rico være tvunget til at gå i betalingsstandsning overfor sine kreditorer. Det skriver bl.a. New York Times, Washington Post og Wall Street Journal.

I givet fald vil det være anden gang på få måneder, at den caribiske ø ser sig nødsaget til at løbe fra regningen. Allerede i maj måtte Puerto Ricos guvernør Alejandro Garcia Padilla krybe til korset og erkende, at man var ude af stand til at betale et gældsafdrag på 422 millioner dollar, og det affødte en dybtfølt appel til den amerikanske kongres.

»Hvis Kongressen mislykkes med at blåstemple en måde at restrukturere vores gæld på, så vil de 3,5 millioner amerikanske statsborgere, der lever i Puerto Rico, fortsætte med at lide,« lød det dengang fra Alejandro Garci Padilla.

Samlet set lyder gælden på 483 milliarder danske kroner, hvilket svarer til knap tre fjerdedele af hele Puerto Ricos samlede bruttonationalprodukt. Ved årtusindskiftet lød tallet – ifølge Wall Street Journal – på 160 milliarder kroner.

Money

Krisen trækker tråde til Washington

Appellen til de amerikanske beslutningstagere skyldes, at Puerto Rico ikke er en egentlig suveræn stat med fuldstændigt råderum over sin egen økonomi. I stedet er det en såkaldt »frit associeret stat« med tilknytning til USA, og derfor er Puerto Ricos regering i høj grad afhængig af politikerne i Washington for at få løst det finansielle kaos, man har rodet sig ud i.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er der dog stor usikkerhed om, hvad man overhovedet kan stille op med den caribiske ø, der efterhånden er gået hen og blevet USAs svar på det europæiske problembarn, Grækenland.

Puerto Rico er nemlig ikke et selvstændigt land, hvorfor hjælp fra IMF i sit udgangspunkt er udelukket. Det er simpelthen ikke praktisk muligt for den puertoricanske regering at erklære sig statsbankerot. Og mens amerikanske kommuner eller såkaldte »municipalities« har mulighed for at få reorganisere sin gæld eller erklære sig konkurs under den indenrigspolitiske konkurslovs bestemmelser – ligesom Detroit gjorde det i 2013 – er dette heller ikke muligt for det føderale problembarn Puerto Rico. Når man samtidig tager i betragtning, at puertoricanerne ej heller har samme rettigheder som indbyggerne i amerikanske delstater – og derfor ikke har den samme politiske gennemslagskraft i Washington – så er problemerne til at tage at føle på.

Alligevel tyder noget dog på, at fredagens dommedagsudsigter nu har vækket politikere på Capitol Hill.

I hvert fald blev de amerikanske politikere onsdag enige om at efterleve Alejandro Garcia Padillas krav om at få omstruktureret Puerto Ricos massive gæld på 72 milliarder dollar. Det betyder på ingen måde, at guvernørens bekymringer er ovre, men det vil givetvis give Puerto Rico et tiltrængt pusterum til at få iværksat nye reformer og forsøge at genfinde et økonomisk fodfæste.

USA-PUERTORICO/DEFAULT

»Det amerikanske territorium Puerto Rico er i krise. Det skylder milliarder af dollars i gæld og kan blive tvunget til at efterlade indbyggerne uden livsnødvendige services som hospitaler og politi, hvis ikke kongressen handler med det samme,« lød det ifølge New York Times fra den amerikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnel, da Puerto Ricos fremtid onsdag var til debat.

»Det her lovforslag vil ikke koste skatteyderne en øre,« sagde han i åbningstalen. »Men den vil hjælpe Puerto Rico med at omstrukturere sine finansielle gældsforpligtelser og sikre et særdeles nødvendigt tilsyn med de fremtidige reformer.«

Ingen umiddelbar afklaring

Lovforslaget, der går under navnet »the PROMESA Act«, blev efter stor uenighed stemt igennem i Senatet onsdag. Dermed har den amerikanske kongres taget første skridt i retning af at anerkende, at den kuldsejlede puertoricanske økonomi også er USAs eget problem.

Som det ser ud nu, er der dog ingen umiddelbare »quick fixes« på de problemer, Puerto Ricos kakao- og kaffeglade befolkning står overfor i dag, påpeger bl.a. Washington Post.

Landets økonomi har nemlig været stagnerende gennem mange år, og det har fået store dele af befolkningen til at rive pløkkerne op og flytte til det amerikanske fastland pga. manglende jobs og dårlige levevilkår. Over en periode på ti år blev Puerto Ricos indbyggertal – ifølge Verdensbanken – nedbarberet med rundt regnet 300.000 personer frem mod 2014, og det en demografisk udvikling, der er til at tage og føle på for en lille, kriseramt stat, der i høj grad har brug for skatteydernes penge.

Udviklingen har nemlig indledt en ond spiral med et fortsat svindende skattegrundlag og faldende statslig indtjening, hvilken igen har haft negativ indflydelse på kvaliteten af offentlige ydelser. I dag bruger Puerto Rico således mere end en tredjedel af den offentlige omsætning på gældsafbetaling ifølge Washington Post, og det er ikke ligefrem noget, der vil få folk til at blive hængende på den caribiske ø.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen