Berlingske Business

Kampen om skatterne er i gang

26BUSUS-PETROL-GAS-E85.jpg

Nyt fra USA: Republikanske guvernører forsøger at finde løsninger på stigende underskud. Men de kommer ikke uden om skattestigninger.

Washington: Der er to år til det næste præsidentvalg, og kampen om skatterne er allerede gået i gang. Det Republikanske Partis mantra er, at skatterne skal sættes ned, mens Demokraterne ønsker en skattereform, der sætter skatterne op føderalt for de rigeste og giver middelklassen langt flere penge mellem hænderne ved at skænke skatterne for dem.

Senest blev tonen slået an under præsident Barack Obamas store tale til nationen i sidste uge, hvor han netop krævede skatte-forhøjelse for de rigeste for at få finansieret en række reformer i undervisningssystemet.

Skat er et følsomt emne i USA, og måske er netop skatten et af de områder, der trænger mest til en gennemgribende reformering. For der er huller og undtagelser for snart sagt alt, og hvis man er lidt smart og har råd til en god skatteadvokat, så er sluserne åbnet for en meget lempelig beskatning.

usa politkere

Men Republikanerne i Washington og dermed i Kongressen står fast. Skatten skal ikke hæves for nogen. Tværtimod ønsker man skatterne sænket for at mindske den føderale regerings indflydelse på borgernes liv. Og det ønsker Republikanerne bliver et valgtema, som de regner med vinder bred genklang i befolkningen – mindre skat og mindre regering.

Problemet er, at de ikke har taget de 31 republikansk styrede delstater i ed. For mange af dem lider under voldsomme underskud og en tom pengekasse, selv om de er nødt til at bruge flere og flere penge på undervisning, ældre, veje, børnehaver og skoler. Otte republikanske guvernører har bebudet, at de vil sætte skatten op for at finansiere deres underskud, og det har skabt voldsom debat i partiet her få uger før, at den republikanske topledelse har sit årlige møde for at sætte fokus på »konservative« værdier.

Ganske vist er skattestigningerne lidt kringlede og camoufleret gennem skattesænkninger for eksempel på indkomstskatten. Men ideen er god nok. Kassen er tom, og den eneste måde at få den fyldt op igen er at hæve skatterne. Det er primært de indirekte skatter, de republikansk ledede stater vil sætte op. Afgifter på tobak og alkohol, afgifter på benzin, hvor prisen i forvejen er latterligt lav, samt afgifter på veje og broer for at finansiere en renovering af vejsystemer.

For en lang række af de republikanske guvernører, især dem der vandt en jordskredssejr ved midtvejsvalget i november, er spørgsmålet om skatten alvorligt. De gik til valg på at sænke skatterne, især de forhadte indkomstskatter.

US-FERGUSON-PROTESTS-CONTINUE-TWO-MONTHS-AFTER-POLICE-SHOOTING-O

Guvernør Doug Ducey fra Arizona gik til valg på at afskaffe indkomstskatterne i delstaten og i stedet indføre nogle nye skatter og afgifter. Guvernør Rick Snyder i Michigan har på trods af intens modstand fra sine republikanske partifæller besluttet at sætte en række afgifter i vejret og lægge det ud til en folkeafstemning for at undgå større problemer. Og spørgsmålet om vejafgifter skal vælgerne stemme om i foråret, hvor hullerne i vejene er enorme efter en hård vinter.

Dermed håber han, at den går glat igennem, hvilket selvfølgelig er stødt på modstand. »Det vil være det samme som at købe mad ind, når man er sulten. Så træffer man ikke fornuftige beslutninger,« som en folkevalgt republikaner i Michigan udtrykte det.

Men på det overordnede plan er det et stort problem for Det Republikanske Parti, at Demokraterne under den kommende valgkamp kan påpege, at partiets delstater sætter skatterne op, selv om det retfærdigvis skal siges, at i nogle af dem modregnes en del med lettelser andre steder. For det er et partipolitisk kerneområde, man er inde på her.

Men det er ikke kun befolkningen, der ønsker en mere ligelig fordeling af skatterne. Det er også erhvervslivet, der sukker over alt for høje skatter, som »tvinger« nogle af dem til at søge i skattely. Nogle af de store og markante amerikanske virksomheder er gået den vej, senest Burger King, der forlægger skatten til Canada. Et nationalt klenodie, der flager ud og vækker opsigt og giver amerikanerne noget at tænke over.

USA-FED/WILLIAMS

Men sandheden er også, at mange af delstaterne lider af akut pengemangel, og en del af de store byer i disse delstater er gået fallit og har svært ved at betale pensioner og lønninger til lærerne. Michigan og Chicago er to byer med store økonomiske problemer, og mange kæmper for at kunne holde et vist serviceniveau over for borgerne.

Og der er en holdningsændring i gang hos den amerikanske befolkning. Man ønsker en større service af det offentlige, og man ønsker bedre skoler og undervisningstilbud til børnene. Alt det bliver ikke kun finansieret med indirekte skatter. Indkomstskatten, som er det, mange republikanske guvernører lover at fjerne helt eller delvist, bliver udfordret ikke mindst af vælgerne.

Bylinefoto2011

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen