Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Jerry Yangs storhed og fald: Den faldne netpioner

10BUSYAHOO-153620.jpg
Jerry Yang var strategen og David Filo den tekniske hjerne. Men Yahoo spredte sig for tyndt og mistede sit fokus. Rivalerne Google og Facebook arbejdede sig stødt og roligt ind på en suveræn førerposition.

Jerry Yang indskrev sig i internetalderens historiebøger, da han lancerede net­portalen Yahoo med studiekammeraten David Filo. Men lagde han også kimen til net­pionerens deroute?

Når historien om Yahoo skal skrives – og det skal den vel nu, hvor den faldne internetkæmpe er solgt – vil to beslutninger stå som afgørende: Begge blev truffet af Jerry Yang.

Yahoos ene stifter – den anden er David Filo – manglede ikke selverkendelse, da han i 2008 kommenterede én af de to beslutninger.

Det var hans nej til at sælge livsværket til Microsoft for den nette sum af 45 milliarder dollar. På Yahoos højdepunkt otte år før havde netportalen været svimlende 128 milliarder dollar værd. Men aktionærerne var rasende og den interne splid stor.

»Jeg ved, at jeg altid vil blive stemplet for det,« erklærede Yahoo-stifteren efterfølgende.

Året før var Jerry Yang trådt ind som aktiv leder efter fyringen af topchefen. Yahoo var kommet på afveje fra storhedstiden som en af internettets store pionerer.

Men spliden bredte sig. I 2009 trak Yang sig igen fra chefposten. Tre år senere forlod han også bestyrelsen. Yahoos deroute fortsatte, mens topcheferne turnerede gennem svingdøren.

Nu er nederlaget erkendt og Yahoo alligevel solgt – til mobilgiganten Verizon. Men i 2016 hedder prisen sølle 4,8 milliarder dollar.

Yahoo

Alibaba og de 40 procent

Den anden afgørende beslutning, der tilskrives Jerry Yang, er kaldt en af techhistoriens mest geniale investeringer. Men ironisk nok mener kritikere, at det var dødsstødet for Yahoo.

I 2005 købte Yahoo 40 pct. af den kinesiske netbutik Alibaba, etableret af Jerry Yangs kinesiske ven, Jack Ma. Den aktiepost endte med at være massivt mere værd end Yahoos oprindelige netforretning.

Men alene skatteregningen ved at realisere den værdi havde i dag kostet over det dobbelte af, hvad Yahoos netforretning nu er solgt for. Med andre ord måtte Yahoo lade livet for Alibaba-aktierne.

Intet af dette ændrer ved Jerry Yangs pionerstatus. Han og David Filo markedsførte i 1994 »Jerry and David’s Guide to the World Wide Web«, fordi de kedede sig ved deres studier og samlede links til favoritsteder på nettet. Guiden blev omdøbt til Yahoo!, som gjorde det let at søge på det store vilde internet og blev den dominerende søgemaskine, foruden at levere nyheder, mailkonti og alt muligt andet.

FILES-US-IT-LIFESTYLE-EARNINGS-YAHOO

Jerry Yang var strategen og David Filo den tekniske hjerne. Men Yahoo spredte sig for tyndt og mistede sit fokus. Nye rivaler kom til: Yahoo lurede på at købe de nystartede Google og Facebook men forpassede chancen. Resten af den historie kender vi.

Og Jerry Yang? Han bruger nu de bittersøde erfaringer på at investere i nylancerede techselskaber.

»Jeg savnede det, de tidlige iværksættere lavede,« udtalte han i 2013 efter sin exit fra Yahoo.

»Men jeg er ikke sikker på, at jeg er god til det der mentoring og investering. Så jeg bruger kun mine egne penge.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen