Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Japansk vækstpakke uden helikopter

15BUSMONGOLIA-ASEM-SUMMIT-1.jpg
Den japanske premierminister, Shinzo Abe (midtfor t.v.), ankom torsdag til todagestopmødet Asia-Europe Meeting (ASEM) i Mongoliets hovedstad Ulan Bator, hvor han blev modtaget af æresgarden og landets præsident, Tsakhiagiin Elbegdorj. Foto: Wu Hong

Japans premierminister, Shinzo Abe, vil sende flere penge i omløb for at rette op på faldende vækst og inflation. Men på trods af rygter om det modsatte kommer indgrebet ikke til at omfatte en gaveregn til borgerne kaldet helikopterpenge.

Det gik som ventet ved sidste weekends parlamentsvalg i Japan. Men kun lige akkurat. Premierminister Shinzo Abes parti lykkedes sammen med koalitionspartneren Komeito at sikre to tredjedele af stemmerne i landets overhus.

Dermed har regeringen en såkaldt supermajoritet i parlamentet og står stærkere end nogensinde. Resultatet giver Shinzo Abe nye muligheder for at få sin politik gennemført – og er samtidig et mandat til at fortsætte den økonomiske politik opkaldt efter ham selv: abenomics. Den er blandt andet kende­tegnet ved en ekspansiv finans- og pengepolitik som middel mod lav vækst og inflation. Men i årets første halvår er den japanske yen steget i værdi, hvilket har skadet landets eksport og bestemt ikke er en del af abenomics.

Der gik da heller ikke mange dage efter valget, før premierministeren bad sine økonomiske rådgivere og relevante ministerier om at udarbejde en ny vækstpakke. Stimulus­pakkens størrelse er endnu ikke kendt, men ifølge erhvervsmediet Bloomberg regner regeringen med, at den bliver på omkring 640 mia. kr.

Pix: Mount Fuji, view from Lake Kawaguchiko

Meget tyder da også på, at der er brug for at gribe ind. Dagen efter nyheden om den nye vækstpakke nedjusterede den japanske regering forventningerne til årets vækst. BNP vil kun vokse med 0,9 pct. i indeværende budgetår, der løber frem til marts. I januar var regeringens estimat en vækst på 1,7 pct. Samtidig vil forbrugerprisindekset kun stige med 0,4 pct. mod en forventet stigning på 1,2 pct.

Så også i forhold til at øge forbruget er Shinzo Abes økonomiske projekt på afveje. Japan har i årtier kæmpet med at komme ud af en ond spiral af deflation og lavt forbrug. Derfor er de nye tal bekymrende – ikke mindst for den japanske centralbank, der gerne ser en inflation på to pct. frem mod 2018. På den baggrund er det sandsynligt, at centralbanken senere på måneden beslutter at sænke renten yderligere eller indføre andre lempelser.

Men helt andre og mere uortodokse metoder har også været på tale. Hvordan Shinzo Abe har i sinde at sætte gang i væksten og øge inflationen har i løbet af ugen været et stort debatemne i Japan. Især efter avisen Sankei skrev, at såkaldte helikopterpenge var en del af regeringens overvejelser.

Pix: japan

Begrebet blev først brugt af økonomen Milton Friedman som en kur mod lav vækst. Der findes ingen klar definition på konceptet, men i korte træk handler det om at dele penge ud til borgerne, som kastede man kontanter ud over samfundet fra en helikopter.

Ideen er, at pengene havner direkte i forbrugernes lommer i stedet for indirekte via bankerne som ved en rentesænkning. I princippet vil det kunne kickstarte forbruget og afværge truslen om deflation. Risikoen er dog, at inflationen kommer ud af kontrol, og at politikerne får for vane at trykke flere penge, hver gang økonomien halter.

Spekulationerne om helikopterpenge skyldtes blandt andet, at USAs tidligere centralbankchef Ben Bernanke tirsdag besøgte Japan, hvor han mødtes med Shinzo Abe og andre højtstående politikere – samt chefen for den japanske centralbank. Bernanke har fået kaldenavnet »Helikopter Ben«, fordi han ikke vil afvise, at metoden kan være brugbar under de rette omstændigheder. Sammenfaldet mellem hans besøg og de japanske bestræbelser for at udarbejde en ny vækstpakke har utvivlsomt været med til at puste til rygterne. Men for de japanske borgere, der havde set frem til en pengeregn over landet, blev glæden kort. Helikopterpenge var ikke til diskussion under mødet mellem Shinzo Abe og Ben Bernanke, forsikrede en af premierministerens økonomiske rådgivere dagen efter. Siden understregede regeringens talsmand, at den kontroversielle metode ikke indgår i stimulusplanerne. Aktiekurserne i Japan har ugen igennem reageret positivt på nyheden om en kommende vækstpakke. Med eller uden helikopter.

JAPAN-ECONOMY/BOJ

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen