Berlingske Business
17:42

Jakkesættets genfødsel

12BUSJakkes-t-2-143409.jpg
Lige hvad USA har brug for: Nytænkning også inden for de traditionelle brancher. Og hvad kan være mere traditionelt end mænds sorte jakkesæt, der tager højde for alt –­ ­kulde, varme, sne, regn og solskin. Foto: Iris

Når man arbejder en stor del af tiden i temperaturer over 30 grader celsius – ganske vist det meste af tiden i lavere temperaturer i aircondition – så undrer man sig over, at man ikke for længst har udviklet mandens arbejdstøj nummer ét – det sorte jakkesæt ofte med lys skjorte og slips, der kan modstå store temperaturforskelle.

Når man bevæger sig fra kontor A til kontor B i Washington D.C. mellem april og oktober, så bliver man ramt af en varmebølge. Selv hvis man går i roligt tempo, er man svedig, når man når frem til det næste møde. Det har tre unge mænd nu taget hånd om ved hjælp af NASA. Nu kan man løbe en halv maraton i sit jakkesæt i hedebølge. For jakkesættet tager højde for alt –­ ­kulde, varme, sne, regn og solskin.

Firmaet hedder »Ministry of Supply« og er i løbet af kort tid blevet kendt i USA ikke blot på grund af en god idé, der griber om sig. Men også fordi den på mange måder er en historie om innovation og den nytænkning, der stammer fra de kreative universitetsmiljøj.

21BUSPIX-ANDREAS-HEIDE-BAGS.jpg

Det hele begyndte nemlig næsten som sædvanligt i USA. På et universitet, hvor en række unge mennesker satte sig sammen for at tænke over, hvordan de kunne udvikle en helt ny forretning og score kassen. Denne gang på det berømte MIT-universitet i Massachusetts. De fire unge mænd undrede sig over, hvorfor man havde udviklet arbejdssæt til håndværkere, som både var stærkt og praktisk, og ikke arbejdstøj til forretningsfolk og folk i kontorstillinger, som både var praktisk og tog højde for alt. Det skulle være et klassisk jakkesæt med en indbygget fleksibilitet, som gjorde det muligt at gå i det i alle temperaturer og i alle klimazoner.

Grundtanken var, at mange unge amerikanske mænd møder klokken syv om morgenen og nogle gange ikke smider jakkesættet før over midnat på hverdage. Og denne lange arbejdsdag kræver sit med et traditionelt jakkesæt, som er mandens foretrukne beklædning i forretningsverdenen og i øvrigt mange andre steder også. De fire, Aman Advani, Gihan Amarasiriwardena, Kit Hickey og Kevin Rustagi, satte sig ned og udviklede en forretningsmodel, der baserede sig på NASAs viden om tøj og tøjudvikling til astronauter, der netop er udsat for ekstreme temperaturudsving. Og det var essentielt, at jakkesættene og skjorterne og tilbehøret ifølge bloggeren Danny Wong på Receiptful kan fire ting.

At hjælpe til at holde kropstemperaturen konstant i både varm og kold luft.

At skaffe sig af med fugt og sved.

Lugtkontrol og at eliminere bakterier, som kan skabe ubehagelig svedlugt.

Krølfri tøj uden brug af giftige kemikalier som formaldehyd.

15BUSFlere-modefirmaer-pr#2.jpg

Alt sammen efter inspiration af NASAs astronauttøj, og som åbenbart ramte målgruppen i en sådan grad, at firmaet i de seneste uger konstant har været i amerikanske medier, hvor de fortalte deres forretningshistorier. En af stifterne Gihan Amarasiriwardena løb oven i købet en halvmaraton i et sort jakkesæt for at vise, hvor godt et produkt de havde. Endda i en rekordtid på 1:24:41 ifølge den pågældende blog. Videoen er senere gået viralt på de sociale medier.

At der er denne fokus netop på den slags virksomheder er ikke underligt i en præsidentvalgkamp, hvor den ene af kandidaterne fortæller historien om, hvor dårligt det går for amerikanske virksomheder og innovationen, og den anden kandidat fortæller, at det går forrygende i USA, og at iderigdommen aldrig har været større. Så er denne virksomhed fundet for pengene, fordi den indeholder alt. Samarbejde mellem universiteter og NASA, unge med initiativ og talent og et blik for et marked, ingen tidligere har sat sig på. Som Apple gjorde i sin tid. Og som Microsoft og hundredvis af andre amerikanske virksomheder har gjort før dem.

Jonathan Løw

Men er der en nedgang i denne form for kreativitet? Både ja og nej. Den store opblomstring af IT i 1980erne og 1990erne er på nogle områder blevet afløst af en langsommere ud- og afvikling af arbejdskraft især inden for den industri, der er afhængig af billig arbejdskraft. Som tøjindustrien og andre manuelle virksomheder med traditionelt arbejde. Omvendt bliver der også skabt en lang række nye virksomheder. Men den gordiske knude er stadig at finde i de virksomheder, som mere almindelige amerikanere kan arbejde i. Den gamle middelklasses topjob. Derfor er der også fokus på en virksomhed som denne. Og uanset hvor det bliver produceret, er der skabt arbejdspladser i USA. Men som mange også siger, så er det det, USA har brug for. Nytænkning også inden for de traditionelle brancher. Og hvad kan være mere traditionelt end mænds sorte jakkesæt.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen