Berlingske Business

Iskold IMF-chef: Grækenland kan glemme alt om låne-udsættelse

Lagarde
Christine Lagarde lukker alle døre for en udskudt gældsbetaling fra Grækenland, som får store problemer med at skrabe en milliard euro sammen til den 12. maj. Foto:

Der er ingen vej uden om betalingen af låneraten den 12. maj, fastslår IMF-chef Christine Lagarde, som dermed i den hidtil klareste retorik åbner muligheden for en græsk statsbankerot om få uger.

Retorikken er krystalklar og uden fortilfælde i den flerårige græske tragedie - der er ingen vej uden om, at Grækenland skal betale sit låneafdrag den 12. maj. Hvis ikke, må landet gå statsbankerot.

Det var konklusionen på udtalelser fra IMF-chef, franske Christine Lagarde, ved et arrangement i Washington DC.

Venezuela

Den græske regering har efter sigende lagt en føler ud for at få udsættelse på den lånerate, der skal tilbagebetales 12. maj. Det benægter finansminister Yanis Varoufakis, men Christine Lagardes udtalelse torsdag har form som et direkte svar på en anmodning. En anmodning, der ikke får gang på jord, hvis man skal tage Lagardes ord for pålydende.

Vi har aldrig set en udviklet økonomi, som har bedt om udsættelse af sine betalinger, og det er absolut ikke noget, som ville være passende eller tilrådeligt.

Christine Lagarde, direktør for den internationale valutafond IMF
DEL CITAT

»Vi har aldrig set en udviklet økonomi, som har bedt om udsættelse af sine betalinger, og det er absolut ikke noget, som ville være passende eller tilrådeligt. Det ville betyde yderligere bidrag fra det internationale samfund, og nogle af disse lande er i sværere situationer end dem, der søger udsættelse,« sagde Christine Lagarde.

Også den tyske finansminister Wolfgang Schauble brugte for anden gang i denne uge hård retorik over for grækerne.

Nationalbanken

»Europæerne har sagt, OK, vi er klar til at gøre det (udlåne penge, red.) indtil 2020 ... Hvis I finder nogle andre, hvad end det er i Beijing eller Moskva, i Washington DC, eller i New York, som vil låne jer penge, så er det ok - fint, vi ville være glade. Men i den her situation er det svært at finde nogle, som vil låne jer 200 milliarder euro,« lød det fra Schauble, onsdag.

Onsdag var også dagen, hvor Grækenlands kreditværdighed blev nedgraderet af Standard & poor's til CCC+ fra B-, hvilket gør det til verdens tredjedårligst ratede land kun bag Ukraine og Venezuela.

Samtidig reagerede markederne ved at sende de græske renter op. Renten på de to-årige statsobligationer steg 202 basispunkter til 26 procent, hvilket ifølge Financial Times er det højeste niveau siden landets restrukturering.

EUROZONE-GREECE/

De ti-årige statsobligationsrenter ligger på 12 procent efter at være steget i et par dage, og har nu ramt det højeste niveau siden 2013.

Den græske finansminister Yanis Varoufakis afviser, at man vil overveje at forlade euro-samarbejdet.

»At lege med Grækenland er dybt u-europæisk,« sagde han ifølge BBC og lovede »kompromis, kompromis, kompromis, uden at blive kompromitteret.«

På trods af flere års spareprogrammer og hjælp fra de europæiske institutioner døjer Grækenland med en gæld på 175 procent af BNP, og landet drives med et aktuelt budgetunderskud på 12,2 procent.

Den 12. maj skal Grænkenland betale IMF en miliard euro svarende til 7,46 milliarder kroner.

Også i april var der usikkerhed om tilbagebetalingen af 3,36 milliarder kroner til IMF, men det lykkedes i sidste øjeblik at skrabe pengene sammen. Denne gang er der imdlertid tvivl om, hvorvidt det på nogen måde er muligt at finde pengene.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen