Berlingske Business

Irma og Harvey kan puste til væksten i USA's økonomi

STORM-IRMA/
Den langsigtede økonomiske effekt af stormene i USA kan blive positiv. REUTERS/Carlo Allegri Foto:

Den umiddelbare effekt af orkanerne Harvey og Irma er negativ for USA's økonomi, men i 2018 kan det vende.

De to kraftige orkaner, der har ramt USA de seneste uger, kan øge den økonomiske vækst i 2018. Det sker på grund af den genopbygning, der følger i hælene af orkanernes hærgen.

Det siger chefen for den amerikanske forbundsbanks afdeling i New York.

»Den langsigtede effekt af disse katastrofer er, uheldigvis, at den økonomiske aktivitet stiger, fordi du skal genopbygge alle de ting, der er blevet beskadiget i stormene,« siger William Dudley i et interview med tv-stationen CNBC.

STORM-HARVEY/

Orkanernes umiddelbare påvirkning på økonomien er dog negativ. Det er et flertal af økonomer enige om i en rundspørge lavet af nyhedsbureauet Bloomberg News.

Da orkanen Harvey med voldsom kraft drev ind over Texas 25. august, blev en stor del af USA's olieraffinaderier sat ud af spillet, og Houston, USA's fjerdestørste by, gik stort set i stå.

Ifølge guvernøren i Texas, Greg Abbott, kan Harvey samlet have forårsaget ødelæggelser for op til 180 milliarder dollar, der er cirka 1,1 milliarder kroner.

-EPIC-FLOODING-INUNDATES-HOUSTON-AFTER-HURRICANE-HARVEY

Harveys hærgen kan sænke den økonomiske vækst i USA med 0,3 procentpoint i tredje kvartal, fremgår det af gennemsnitsskønnet fra 36 økonomer i Bloombergs undersøgelse.

Og orkanen Irma, der søndag gik i land i Florida, vil forstærke den tendens, siger økonom Michelle Meyer fra Bank of America i New York.

Hun har trimmet sit skøn for væksten i indeværende kvartal fra 2,9 procent til nu 2,5 procent.

»Tidligere har vi set, at det tager en del tid, før effekterne af genopbygningen slår igennem i de økonomiske nøgletal,« siger hun.

»En del af opsvinget vil ikke kunne mærkes før første halvår (af 2018, red.),« siger hun til Bloomberg.

Herbalife

Meget afhænger dog af, hvor store ødelæggelser Irma efterlader sig. Miami og det sydlige Florida er blandt USA's største turistområder.

»Det kan få stor betydning for mange af Floridas største byer, og det kan vise sig i arbejdsløshedstallene,« siger Sean Snaith fra University of Central Florida til cnnmoney.com.

Delstatens store produktion af citrusfrugter kan også blive ramt af stormen, nævner han.

Torsdag viste den ugentlige opgørelse over antallet af førstegangsansøgere til dagpenge i USA den største stigning i over to år. Hovedparten af de nye ansøgere kom fra Texas.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen