Berlingske Business

Irland afviser Vestager - siger nej til Apple-milliarder

Billede
Margrethe Vestager. Foto:

Den irske regering har fredag besluttet, at den vil appellere et krav fra EU-Kommissionen, om at it-giganten Apple skal tilbagebetale 13 milliarder euro (97 milliarder kroner) i skat til den irske stat.

Det sker efter et regeringsmøde, hvor et flertal af ministrene støttede dette synspunkt, siger en talsmand for regeringen.

»Et beslutningsforslag vil blive fremlagt i parlamentet onsdag med ønsket om opbakning til denne beslutning,« siger talsmanden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som tidligere på ugen meddelte, at EU-Kommissionen kræver, at Apple efterbetaler de 97 milliarder kroner.

Hun lod forstå, at Apple med Irlands billigelse har betalt nærmest nul kroner i skat i flere perioder, selv om selskabet har tjent hundredvis af milliarder kroner på sine europæiske kunder.

Billede

Selv om den irske regering benægter det, så er Irland under alvorlig mistanke for at have lavet en aftale med Apple og også andre multinationale it-selskaber om en beskatning, der kun er en brøkdel af de 12,5 procent, som er den officielle selskabsskat i Irland.

Så det sætter Irland i en knibe, at EU nu vil have tilbageført 97 milliarder kroner til den irske statskasse. Siger regeringen ja, er den godt i gang med at indrømme, at den oprindeligt har givet Apple en ulovlig og stærkt konkurrenceforvridende skattefordel. Siger den nej, får den EU-Kommissionen på nakken.

Billede Apple

Avisen Financial Times skrev torsdag, at der har været uenighed i den irske regering om, hvordan den skulle reagere på Vestagers krav. Flere ministre mente, at Irland skal give sig god tid til at forstå konkurrencekommissærens argumenter.

Det ønskede premierminister Enda Kenny ikke. Han ønskede en øjeblikkelig afvisning fra den irske regering af EU-Kommissionen.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen