Berlingske Business

Industrigigant risikerer bøde for at løbe fra fransk jobløfte

GE-RESTATEMENT/
Foto:

Det kan komme til at kaste en ikke helt uvæsentlig konsekvens af sig, hvis den amerikanske industrigigant General Electric ikke skaber tilpas mange nye arbejdspladser i Frankrig, før året er omme.

Det hænger sammen med, at da General Electric i 2014 overtog franske Alstoms energiforretning, så lovede industrigiganten også at skabe 1000 nye franske arbejdspladser inden slutningen af dette år. Men ved udgangen af april var der kun skabt 323 nye job, lød det fra den franske finansminister, Bruno Le Maire, i sidste uge ifølge BBC News.

Hvis General Electric ikke når at leve op til det lovede, så risikerer selskabet at løbe en ind i bøde på 50.000 euro for hver stilling, der ikke er blevet skabt ud af de i alt 1000 arbejdspladser, fortæller den franske beskæftigelsesminister, Muriel Penicau. Det er siden blevet bakket op af den franske finansminister.

Ifølge General Electric er det imidlertid ikke så lige til at komme op på de 1000 nye arbejdspladser, og i sidste uge fortalte selskabets topchef, John Flannery, den franske finansminister, at målet ligger "uden for rækkevidde" på grund af svære markedsbetingelser.

På trods af dette opfordrede den franske finansminister General Electric til at "tage alle nødvendige foranstaltninger for bedst muligt at leve op til det lovede".

Mens en bøde på potentielt samlet 34 mio. euro vil være et greb i lommen for en kæmpe multinational virksomhed som General Electric, så kan sagen få betydning for den franske regerings bestræbelser på at liberalisere arbejdsmarkedet.

Den nuværende præsident, Emmanuel Macron, arbejder nemlig på at gøre Frankrig mere attraktiv for udenlandske selskaber, og derfor er han villig til at gennemføre reformer, som kan gøre det lettere for virksomheder at ansætte og fyre ansatte.

Da General Electric i 2014 gav sit løfte i forbindelse med overtagelsen af Alstoms energiforretning, så blev det aflagt over for den daværende socialistiske regering. Og i den nuværende opposition opfordrer man da også præsidenten til at stå klar med bøden til General Electric, hvis ikke selskabet indfrier det lovede.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen