Berlingske Business

Indiens finansielle krise rammer Foss

ladegaard
Topchef i Foss, Torben Ladegaard, erkender, at forretningen i Indien udvikler sig noget langsommere end forventet. Foto:

Foss tror på de langsigtede vækstmuligheder i Indien, men lige nu kan landets finansielle krise i høj grad mærkes, siger topchef.

Indien har været udråbt til et af de store muligheders lande for vestlige virksomheder. Væksten er slut nu, i hvert fald for en stund. I den danske virksomhed Foss A/S, der er verdens førende inden for højteknologisk analyse- og måleudstyr til landbrugsprodukter og fødevareindustrien, kan den finansielle krise i Indien i høj grad mærkes.

»Indien er det marked, hvor vi har de største udfordringer, da landet for tiden er i svære problemer. Et af Indiens problemer er valutaen, som jo nærmest er i frit fald. Det betyder jo, at vores kunder skal betale forholdsvis meget for at få vores produkter,« siger Foss’ administrerende direktør, Torben Ladegaard.

I løbet af det seneste år har selskabet investeret et tocifret millionbeløb i kroner i produktudvikling af prisbilligt måludstyr til mejeriindustrien i Indien. En investering, som for Foss er en ganske betragtelig i et nyt marked. Udstyret markedsføres til mejerierne, der kan bruge udstyret på mange tusinde opsamlingssteder, hvor bønderne afleverer deres mælk. Foss har etableret en salgsorganisation med 25 medarbejdere.

»Indien er ikke et stort marked for os og har derfor lige nu ikke markant betydning for vores forretning. Vores investeringer er mere langsigtede, men vi må nok erkende, at forretningen udvikler sig noget langsommere, end vi havde forventet for et års tid siden,« understreger Torben Ladegaard.

Flotte regnskaber

Selskabet har i flere år leveret flotte regnskabsresultater. Drevet af især høje vækstrater i vækstlandene i Asien og Latinamerika steg selskabets omsætning fra 1,6 milliarder kr. i 2011 til godt 1,7 milliarder kr. i 2012. Særligt på grund af øget salg af udstyr, der bliver brugt til at styre kvaliteten af mælk, korn og vin.

I takt med, at fødevareindustrien i BRIK-lande som Kina, Brasilien, Indien og Rusland arbejder på at skaffe kvalitetsmad til mere kræsne forbrugere, stiger behovet for måle- og analyseinstrumenter til fødevareindustrien og landbruget.

»Vi tror på de langsigtede muligheder i Indien og er ved at lancere nyt prisbilligt udstyr, der forhåbentligt kan sælges. Udstyret bliver produceret i Indien, og dermed er vi ude over valutaproblemerne, som presser markedet,« siger Torben Ladegaard.

Mens optimismen det sidste halve år er dalet i Indien, holder virksomheden fast i grebet på andre markeder, fortæller direktøren.

Kina og USA er i år Foss’ største markeder – og dem med den største vækst – mens selskabet også har haft udfordringer Brasilien i år, da væksten ikke er gået så stærkt som håbet, siger adm. direktør Torben Ladegaard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen