Berlingske Business

IMF optrapper konflikt om græsk gældslettelse

BELGIUM-GREECE-EU-EUROGROUP
Chef for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde. IMF vil kun være en del af lån til Grækenland, hvis grækerne accepterer hårde reformer og europæerne accepterer en gældslettelse. AFP PHOTO / JOHN MACDOUGALL Foto:

Den Internationale Valutafond, IMF, vil kun deltage i en redningspakke til Grækenland, hvis grækerne accepterer hårde reformer - og de øvrige kreditorer accepterer en gældslettelse.

Mens forhandlingerne om en ny hjælpepakke til Grækenland fortsætter, udstillede IMF i går endnu en gang splittelsen mellem Grækenlands kreditorer: Valutafonden kan godt deltage i diskussioner om den kommende hjælpepakke til Grækenland, men vil ikke være en del af nye lån, før grækerne har accepteret omfattende reformer - og resten af Europa har accepteret en gældslettelse til grækerne.

Det skrev avisen Financial Times ifølge nyhedsbureauet Reuters i går, efter at være kommet i besiddelse af et internt referat fra et møde i IMF's bestyrelse.

IMF kan og vil, ifølge Financial Times' oplysninger, ikke deltage formelt i en redningspakke før omfattende og konkrete reformer er besluttet og accepteret. Grundet grækernes enorme gæld og skrantende historik, når det kommer til at føre reformer ud i livet, vil valutafonden først være sikker på, at reformerne bliver til noget, lyder det.

Lagarde

Men IMF stiller også krav til de to øvrige medlemmer af den såkaldte trojka af kreditorer - Den Europæiske Centralbank (ECB) og euro-landene -  om at de skal acceptere en gældlettelse til grækerne.

Netop spørgsmålet om en gældslettelse har været et stridspunkt mellem kreditorerne gennem de seneste måneders græske krise. En lækket IMF-analyse af den græske situation konkluderede tidligere på måneden, at Grækenland ikke vil være i stand til at betale sin gæld tilbage uden at få strøget en del af gælden.

IMF/Græk

Omvendt har eurolandene holdt igen med at acceptere en gældslettelse for ikke at inspirere andre af gruppens gældstyngede lande til at kræve det samme. Men mens ECB og euro-landene kun skal varetage europæiske interesser, har IMF forpligtelser over for alle de globale økonomier, der har skudt penge i valutafonden og ser derfor anderledes på situationen.

IMF's beslutning om at afvente en omfattende aftale, der både indeholder konkrete reformer og en gældslettelse, betyder at der kan gå måneder, før valutafonden tilslutter sig en redningspakke.

Deltager IMF ikke i endnu en redning af Grækenland, skal de øvrige kreditorer på egen hånd finde en langt større del af de 86 milliarder euro, der med redningspakken skal gøre grækerne i stand til at betale de kommende afdrag på sin gæld. Den næste store betaling skal falde 20. august, der derfor ses som en deadline.

billede grækenland merkel

Som så ofte før var rygter fra forhandlingerne om Grækenlands gæld i går nok til at sende bølger gennem markedet. Hvad der ellers lignede en dag, hvor C20 Cap skulle ende omkring nulpunktet, blev pludselig til røde tal, efter Financial Times rapporterede nyheden på baggrund af det lækkede referat.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen