Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Hvorfor bliver stål til Trumps skyskrabere importeret fra Kina, når USA selv har?

US-TRUMP-PROPERTIES-IN-NEW-YORK-CITY-DRAW-INCREASED-SCRUTINY-AS-
Foto:

Hvorfor hyres der udenlandsk arbejdskraft i den grad, når der er masser af arbejdsløse i USA? Berlingskes USA-korrespondent Kristian Mouritzens ser på Trumps mange paradokser.

Der er intet bedre end at teste et synspunkt på de sociale medier. Så får man ren besked, især hvis det handler om noget så kontroversielt som paradoksproblemer, som den amerikanske valgkamp er fyldt med.

Forleden var jeg hjemme nogle dage og skrev på nogle artikler om den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, og de beskyldninger, der rettes mod ham for at ignorere amerikansk produktion, købe stål i Kina og ansætte udenlandske arbejdskraft på trods af, at der rent faktisk går tusinder af amerikanere rundt uden at kunne få et arbejde. Så tiden var inde til også at teste synspunktet i Danmark.

Jeg lavede en god gammeldags opdatering på Facebook og spurgte, hvordan det kan være, at der er så mange danskere, der forgæves leder efter et job i Danmark, når der tilsyneladende er masser at få i serviceindustrien. I hvert fald kunne jeg konstatere, at det flyder med gode østeuropæere, som ofte er hentet så friskt ind, at deres sprogkundskaber både på dansk, tysk og engelsk er mangelfulde.

Trump

Mindre end en halv time efter opdateringen ringer en af mine gode venner til mig. Han er hoteldirektør i et stort internationalt foretagende og siger: »Nu får du ørerne i maskinen, for du rammer et ømt punkt. Du får alle på nakken.« Det varede da heller ikke længe, før det hele gik amok lige fra beskyldninger mod serviceindustrien for netop ikke at hyre danskere i job til irriterede ansatte og lobbyister i serviceindustrien, der skældte ud og sagde, at jeg havde misforstået det hele. Man kunne ikke få danskere til at søge disse job. Og de østeuropæere, der arbejdede i Danmark, tjente nøjagtig det samme, som danskere ville havde gjort, hvis ellers de »gad« søge de her job. Indimellem var der også et par forvirrede kommentarer, der mente, at jeg i virkeligheden måtte være fremmedfjendsk og ikke kunne tåle udlændinge. Det sidste synspunkt har jeg hængt op på væggen her i Washington til påmindelse om, hvordan en debat kan afspores.

Artiklen fortsætter under billedet
24BUSUSA-TRUMPHOTEL-132746.jpg
Donald Trump benyttede sig selv af udenlandsk og billig arbejdskraft i forbindelse med byggeriet af et af hans hoteller. Ikke desto mindre vil mange af netop de mennesker, som klager over at være blevet arbejdsløse på grund af udenlandsk arbejdskraft, stemme på Trump. Foto: Reuter

Efter at de sociale medier havde glødet, nu også med direkte trusler, besluttede jeg at slette det hele. Jeg var blevet klogere på debatten, også i Danmark, og hvor ømme tæer kan være. Men tilbage til den gode gamle Trump, som også får kritik for netop sin ansættelse af polakker, da han skulle bygge et hotel.

I modsætning til serviceindustrien i Danmark, som åbenbart har en overenskomst med dem, havde Trump netop ikke dette, siger hans kritikere. Han fik dem til USA på en særlig tilladelse, som kan gives, hvis ikke der findes arbejdskraft i området til netop det arbejde, der skal udføres. Den benyttede hans sig af. Til overenskomstmæssig løn? Næppe. For det er sjældnere i USA end i Danmark. Så den korte version er, at det gjorde han nok ikke.

Og han er langt fra alene om netop det her i USA. Masser af arbejdsgivere hyrer udenlandsk arbejdskraft og udokumenterede arbejdere, hvoraf de fleste er latinoer, der tager arbejde til en løn, som amerikanerne ikke kan klare sig for.

USA-ELECTION/

Men det væsentligste for amerikanerne er paradoksproblemet. For også de har arbejdsløshed inden for visse områder. Stor arbejdsløshed endda. Den officielle arbejdsløshed ligger på under fem procent, men den reelle er i visse områder langt højere.

Der er lommer i USA, hvor Trump har ret i, at arbejdsløsheden ligger på 20 procent. Så det her spørgsmål om netop »importeret« arbejdskraft eller brug af ulovlige indvandrere fylder i alle lokale debatter. For hvorfor bliver stål til Trumps skyskrabere importeret fra Kina, når USA selv har – og især har haft – en stålproduktion. Hvorfor hyres der udenlandsk arbejdskraft i den grad, når der er masser af arbejdsløse i USA?

Svaret på begge dele er, at det er billigere. Og enhver forretningsmand udnytter de muligheder, der nu engang er. Det kan man næppe bebrejde dem.

Men paradokset er, at selv om Trump netop udnytter disse muligheder, er det netop de samme arbejdsløse der støtter ham. For Trump er dygtig til også at påpege, at han kender alle narrestregerne og vil ændre dem, hvis han får magten. Det siger han så troværdigt, at han får stemmer på det. Et omvendt paradoks. Ja, men virkningsfuldt.

USA-ELECTION/DEBATE

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen