Berlingske Business

Hvis Grækenland laver en »Putin« på Europa

Næsten alle økonomer var enige om, at Ruslands Putin ville besinde sig, inden konflikten med Vesten fik alvorlige økonomiske konsekvenser. Det holdt ikke. Så kan vi nu stole på dem, når de spår, at grækerne gør det samme?

Da russiske tropper en tidlig dag i marts sidste år rykkede ind over Ukraines grænser og besatte dele af Krim-halvøen, var vurderingen hos de fleste både hjemlige og internationale økonomer og eksperter, at situationen ikke ville udvikle sig voldsomt.

»Selvom konflikten spidser til i Ukraine er det ikke vores hovedscenarie, at den udvikler sig til et niveau, hvor global vækst og inflation påvirkes,« lød det eksempelvis i en mailkommentar fra Nordeas daværende chefstrateg Henrik Drusebjerg tredje marts.

Og selvom situationen langsomt eskalerede, holdt økonomerne i landets førende finanshuse fast i deres spådomme. Nok spillede Putin med både de verbale og militære muskler, men han havde ingen interesser i for alvor at komme på konfliktkurs med den vestlige verden, vurderede makroøkonom hos Sydbank, Peter Bojsen Jakobsen.

 

»Situationen i Ukraine kan vel i et storpolitiske perspektiv karakteriseres som et ”alt at tabe intet at vinde” dilemma for begge sider af jerntæppet, og vi forventer derfor ikke, at situationen for alvor kommer til at kvæle de spæde tegn på fremgang i Europa og dermed også Danmark,« skrev han i en mail, der havde fået titlen: Et brøl fra den russiske bjørn Putin kan ikke kvæle optimismen hos de danske industrivirksomheder".

Som bekendt kom forudsigelserne langt fra til at holde stik. Forholdet mellem Vesten og Rusland har i løbet af de seneste ni måneder udviklet sig til det værre. Der er borgerkrigslignende tilstande i det østlige Ukraine, russisk økonomi er tvunget i knæ og konflikten har skadet Europas vækst.

Hos Sydbank erkender cheføkonom Jacob Graven, at han og kollegerne tog fejl af Putin.

»Det er rigtigt, at rigtig mange - også inklusiv mig selv - da uroen blussede op omkring Ukraine sidste år, sagde: Mon ikke at man finder mindelige løsninger, så Rusland og Vesten begynder at nærme sig hinanden? Fordi det gav jo ingen mening økonomisk set. Alle parter ville blive tabere med sådan en handelskrig,« siger han til Berlingske Business og fortsætter:

»Men der må man bare sige, at der var analysen nok for økonomisk fikseret. Der var nogle andre dagsordener, der vejede tungere. Ikke mindst den indenrigspolitiske dagsorden i Rusland,« siger han.

Nu er opmærksomheden rettet mod de rebelske grækere. Om få uger skal grækerne til valg, og meget tyder på, at befolkningen vil overdrage regeringsmagten til venstrepartiet Syriza, der har holdt dundertaler om, at de vil befri befolkningen fra den skrappe reformkurs fra EU.

Langt de fleste cheføkonomer vurderer, at det mest sandsynlige er, at Grækerne besinder sig og bliver i Eurosamarbejdet, fordi det simpelthen bedst kan betale sig. Men spørgsmålet er, om der ikke også denne gang er en risiko for, at økonomerne ikke lader sig forblænde af excelark, vækstgrafer og eksportrater og undervurderer den politiske situation i landet?

»Kan det også ske i Grækenland? Den parallel mener jeg ikke er særlig god. Fordi langt de fleste grækere vil jo gerne blive i Eurosamarbejdet,« siger Jacob Graven.

Han henviser til meningsmålinger, der viser, at 75 procent af grækerne helst vil blive ved med at betale deres olivenolie og tomater med euro. Selvom der er en vrede med de økonomiske stramninger, som EU og IMF har forlangt, føler de fleste grækere sig stadig stærkt forbundet med resten af Europa.

»Jeg tror, at når man kommer på den anden side af valget, så vil de blive mere pragmatiske. De siger jo også selv i Syriza, at de gerne vil blive i eurosamarbejdet og hvis man vil det, så må man også indgå nogle kompromisser,« siger Sydbank-økonomen, der dog laver en halvgardering:

»Det er stadig meget usikkert. Og jeg udelukker bestemt ikke, at Grækenland ryger ud,« siger Jacob Graven.

Hos Danske Bank mener chefstrateg Frank Øland Hansen også, at risikoen for at grækerne tør springe ud uden det fælleseuropæiske økonomiske sikkerhedsnet er meget lille.

Han peger på, at den seneste års skrappe reformkurs faktisk har hjulpet. Grækenland har styrket sin konkurrenceevne og eksport. Der er overskud på betalingsbalancen.

»Nu er de måske endelig forbi bunden og vi ser lidt vækst igen. Har man så lyst til at gå udover afgrunden igen? Det tror jeg ikke,« siger Frank Øland Hansen til Berlingske Business.

pix_alexis

Men selv hvis Grækenland forlader eurosamarbejdet eller ender med at blive smidt ud for dårlig opførsel, så står Europa meget bedre rustet til et græsk exit i dag end for tre-fire år siden, pointerer de to økonomer.

Frank Øland Hansen peger på, at flere af de tidligere »usual suspects« som Spanien, Portugal og Irland - som der var stor bekymring om for et par år siden - har taget markante skridt mod en mere bæredygtig økonomi. Der ser dog stadig »skidt ud« i Italien.

»De har ikke rigtig haft nogen vækst i Italien siden årtusindeskiftet. Hvis det går galt i Grækenland kan vi risikere, at man siger: 'Gad vide, om Italien bliver det næste Grækenland?' Det er dét, jeg vil holde øje med. Om det her smitter til Italien,« siger Danske Bank-strategen.

Sidste weekend bragte den tyske avis Der Spiegel en opsigtsvækkende artikel. Avisen citerede regeringskilder for at sige, at den tyske forbundskansler Angela Merkel - der ellers de seneste år har været en samlende figur i Europa - nu skulle være parat til, at grækerne forlader eurosamarbejdet.

Merkel frygter ikke længere græsk euroexit GERMANY-POLITICS-PA

Det skal man dog hovedsageligt se som et politisk vink med en vognstang til grækerne, vurderer Frank Øland Hansen.

»Der er helt klart noget politik i, at man går ud og siger: I skal lige vide nede i Grækenland, at vi kan godt leve med en exit. Men det andet er selvfølgelig, at hvis man går ind og laver realitetstjekket af, om det her holder vand, så er det selvfølgelig mere til at leve med end for to-tre år siden,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen