Berlingske Business

Hvad nu, Grækenland?

vismænd
Overskrift
Professor emeritus Niels Thygesen og tidligere overvismand Christen Sørensen
FRANCE-GERMANY-GREECE-EU-REFERENDUM-DEBT-DEMO
Overskrift
Foto:
 

Grækenland står ved en skillevej, efter at det græske folk søndag aften forkastede EUs lånepakke. To topøkonomer, den danske euroarkitekt Niels Thygesen og den tidligere overvismand Christen Sørensen, ser to vidt forskellige veje ud af gældskrisen.

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSPix-Christen-Soerensen.jpg
Økonom og tidligere overvismand Christen Sørensen har svært ved at se, at kravene om omfattende besparelser på Grækenlands offentlige budgetter – herunder pensionerne – vil virke efter hensigten. Arkivfoto: Jeppe Vejlø

Christen Sørensen: »Grækenland har brug for en omfattende gældsnedskrivning«

Hvad bør der ske nu?

»Det bedste udfald er nu, at Grækenland fortsætter i eurosamarbejdet, men at man finder en ny strategi for at få landets økonomi i form. Den tyske strategi med hovedløse nedskæringer i årevis har slået fejl, for økonomien er sønderslået, og den græske befolkning forarmet. Det er egentlig ikke overraskende, for al teori siger, at den slags ikke virker, når der er lav aktivitet i økonomierne omkring Grækenland, eller hvis man ikke samtidig devaluerer.«

»Grækenland har brug for en omfattende gældsnedskrivning, hvis økonomien nogensinde skal blive bæredygtig igen. Det har selv Den Internationale Valutafond påpeget. Derudover må EU hjælpe med offentlige investeringer, der kan sætte gang i økonomien og skabe beskæftigelse. USA gjorde det og er nu godt på vej ud af krisen, mens det stadig halter i EU. De andre EU-lande bør også investere, så den øgede aktivitet i landene kan støtte hinanden.«

»Dernæst skal Grækenland gennemføre omfattende reformer af blandt andet skattesystemer og pensionssystemer. Men man må give dem tid, for store strukturelle ændringer tager tid at implementere og indfase.«

»Alternativt skal det samme foregå med Grækenland uden for euroen, men efter et kontrolleret exit med en devaluering og en garanteret fastkurspolitik i forhold til euroen.«

Hvorfor er det den bedste løsning?

»Grækenland har med deres afstemning bekræftet hovedlæren fra mellemkrigstidens økonomiske ustabilitet. Man kan ikke med politik forarme en hel befolkning uden en reaktion, og det må EUs ledelse nu tage stilling til.«

»Det er svært at forestille sig yderligere besparelser i en situation med 25 pct. ledighed, men afstemningen viser også, at man heller ikke vil kunne finde en alternativ græsk regering, der vil fortsætte nedskæringerne.«

»EU og især Tyskland bør huske, at man selv fik stor gældseftergivelse og støtte fra Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig, fordi man havde lært lektien fra afslutningen af Første Verdenskrig, hvor Versaille-traktatens vilkår ødelagde tysk økonomi og banede vej for nazisterne.«

Er det overhovedet en politisk mulig løsning, tror du?

»Bliver EUs lande styret af politikere eller bureaukrater? Historien er fuld af politikere, der har haft mod til at træffe de beslutninger, de vidste, var de rigtige. Det er utroligt svært at sælge til vælgerne, og der er ingen garantier for, at det ikke er politisk selvmord. Men man må vælge imellem at redde nogle af skatteydernes penge eller at redde EU.«

»Krisen i Grækenland udstiller EUs dårlige beslutningskompetence. Hvis man ikke engang i EU kan redde en lille økonomis problemer, har man ikke handlekraft nok til at have et fælles Europa, og man har i hvert fald ikke en stærk politisk union.«

»Jeg mener, at eurogruppen og Europa-Parlamentets formand er fantastisk historieløse i deres reaktioner på det græske valg. Tyskland spiller hasard med Europas fremtid med dets lederskab, og risikerer for tredje gang på 100 år at rive Europa fra hinanden. Denne gang med økonomi frem for militær.«

Har de mange milliarder, der er brugt på den græske krise indtil videre, været pengene værd, når vi nu ender med et potentielt euro-exit?

»Nej, det havde været bedre, om man havde ladet Grækenland træde ud af euroen, dengang det hele begyndte, men det var en politisk umulig løsning, fordi grækerne ser eurosamarbejdet som det ultimative bevis på, at de er en del af Vesteuropa og ikke Balkan og Mellemøsten.«

»Det havde været ekstremt hårdt for grækerne, men byrden ville være spredt ud på hele det græske samfund og ikke kun de svageste og de ledige. Det ville samtidig betyde, at man hurtigere ville være kommet på rette vej igen, og at der ville være håb forude.«

»Det havde også været billigere for eurolandene og deres skatteydere, fordi Grækenland ville have fået gang i økonomien. Man skal huske, at de fleste af de mange milliarder, som Grækenland har modtaget i hjælpeprogrammer, er gået til at betale tyske og franske banker. Så de eneste, det ikke ville have været bedre for, er de banker og deres aktionærer.«

Hvor står Grækenland om et år?

»Grækenland og dets befolkning lider stadigvæk. Ledigheden er stadig meget høj, levestandarden er faldet betydeligt, og mange unge og dygtige mennesker vil være emigreret. Men grækerne vil have fastholdt deres glødende tilslutning til euroen, og forhåbentlig er de i gang med store reformer og strukturændringer – men med længere løbetid og på en måde, der ikke forarmer befolkningen yderligere.«

GERMANY-BUSINESS/

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSPix-Niels-Thygesen.jpg
Økonom Niels Thygesen mener til gengæld, at der ingen vej er uden om markante besparelser, fordi skiftende, græske regeringer har ladet stå til så længe – heriblandt den netop afgåede finansminister Yanis Varoufakis, som han har hilst på ved flere lejligheder. Arkivfoto: Charles Platiau/Reuters

Niels Thygesen: »Grækerne må tackle deres egne problemer«

 

Hvad bør der nu ske i Grækenland?

»Grækerne bliver nødt til at vende tilbage til det, der lå på bordet, da de pludseligt forlod forhandlingerne, til trods for at afstanden mellem parterne var ret lille på det tidspunkt. Det var lidt uforståeligt og skabte en dårlig stemning. Der er ingen tvivl om, at det forslag vil kunne genoplives, men det vil nok ikke være tilfredsstillende for grækerne. De har lagt sig helt fast på, at der skal gives gældslettelse nu, og det mener jeg ikke, at der er klare argumenter for. Heller ikke selv om IMF har sagt, at det er tvivlsomt, hvorvidt den græske gæld er holdbar.«

»Grækenland skal formentlig have en gældslettelse på et eller andet tidspunkt, men IMFs analyse hviler på, at landets økonomi er permanent handicappet. De kan hverken indrette et effektivt skattesystem og heller ikke privatisere nogle af deres mange offentlige aktiver, men det er en meget passiv holdning, synes jeg. Jeg tror ikke, at en gældslettelse kan komme på tale. Man har også allerede nedsat renten og udsat tilbagebetalingen.«

Hvorfor er det den rigtige vej at gå?

»Da Syriza kom til magten, var der et lille opsving i Grækenland, men den usikkerhed Syriza skabte – kombineret med en manglende evne til at foreslå forbedringer i skattesystemet på længere sigt og mangel på salg af offentlige aktiver – lagde ekstra tryk på de offentlige udgifter. Kreditorerne har den holdning, som måske kan være hård, men som er helt traditionel i internationale kreditvurderinger, at et land på en eller anden måde må være med til at opfylde de målsætninger, det selv har været med til at aftale. Så kan du sige, at det er anden regering, der har indgået den aftale i Grækenland, men det hjælper ikke rigtigt noget.«

»Grækerne hæfter sig hele tiden ved, at det er en meget langvarig proces, men det er det, fordi grækerne i 2009 var kommet så langt ud med offentlige budgetoverskridelser og lønstigninger i den offentlige sektor. Derfor er det ikke mærkeligt, at der skal skæres voldsomt ned på de offentlige udgifter. Derudover er det nødvendigt, at der bliver skåret i pensionssystemerne for at skabe luft i den græske økonomi. Det er fuldstændig som vores egen diskussion om efterlønnen. Grækerne må tackle deres egne problemer.«

Er det overhovedet politisk muligt at gennemføre?

»Jeg mener, det vil være umuligt for Europa at passere 20. juli, hvis grækerne ikke betaler de 3,5 mia. euro, som landet skylder ECB. Så kan man ikke forvente, at ECB kan blive ved med at opretholde likviditeten. Kernen i den græske modvilje mod kreditorerne er, at de bare ikke vil finde sig i at blive dikteret. Om der kan blive et større spillerum, nu hvor Varoufakis er trådt tilbage, det ved jeg ikke. Jeg tror på ham, når han siger, at han har erkendt, at han var blevet en lidt forhadt skikkelse blandt de øvrige europæiske finansministre. Jeg mener sådan set, at han er den højst kvalificerede, de kunne finde. Jeg kender ham udmærket personligt og har respekt for ham som økonom, men han er fræk og sagde ikke det, de andre ønskede at høre, når han blev ved med at minde dem om, hvilke svagheder der er i det europæiske samarbejde. Om Grækenland kan stille med en, der er bedre, vil jeg tvivle på.

Har det været pengene værd at holde hånden under Grækenland?

»Jeg synes ikke, at man skulle have ladet Grækenland falde, men det er muligt, at man kunne have gennemført en opretning med lidt færre omkostninger. Efter min mening har det trukket ud meget længe, men der var faktisk ved at komme et opsving i Grækenland i løbet 2014. Også IMF sagde for et år siden, at den græske gæld var bæredygtig. Økonomien var langsomt på vej frem, måske også for langsomt, men der var håb forude. Man er gået en del af den rette vej, men det er muligt, at man er gået lidt for langt med at presse på for udgiftsreduktioner af den offentlige sektor. Omvendt er det simpelthen ikke acceptabelt, at de privatiseringer, der sker i Grækenland, ligger i størrelsesordnen en mia. euro om året. Landet råder formentlig over aktiver på flere hundrede mia. euro.«

Hvor tror du, Grækenland står henne om 12 måneder?

»Det er stadig meget åbent, men det er klart, at sandsynligheden for, at Grækenland må træde ud, er vokset voldsomt. Jeg deler ikke nødvendigvis den opfattelse, at det bliver bedre, hvis Grækenland udtræder, men altså … måske begynder jeg at nærme mig den holdning, at det ikke er helt forkert.«

GREECE-POLITICS-EU-ECONOMY-FILES

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen