Berlingske Business
17:42

Hong Kongs »Superman« på indtog i Europa

Billede
Den 88-årige milliardær Li Ka-Shing var kun 12 år, da faderen døde, og Li måtte gå ud af skolen for at arbejde. Den foretagsomme unge mand var kun 20 år, da han etablerede sin første fabrik. I dag er han Asiens næstrigeste. (Foto: Philippe Lopez/AFP)

Hong Kong-rigmanden Li Ka-Shing er varm på Europa, selv om EU har blokeret for et mobilopkøb i Stor­britannien. I Danmark er han kendt for mobilselskabet »3«.

Hong Kongs medier kan lide at kalde Li Ka-Shing for »Superman«. Tag et blik ud over hans imperium, og du vil se Asiens næstrigeste mand favne over alt fra ejendomsbesiddelser over detailkæder, energiselskaber og containerhavne til mobilselskaber som »3«, der også er kendt i Danmark.

I de senere år er Li Ka-Shings investeringer uden for Hong Kong og Kina taget til, og alene i de seneste fem år har han spenderet over 28 mia. dollar – omtrent så meget som hans formue – på opkøb i Europa. Men forleden blev der sat en stopper for ét af dem, da EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, blokerede for, at »3« i Storbritannien overtager rivalen O2. Det ville have skabt landets største mobilselskab med risiko for højere priser, konstaterede Vest­ager – der måske også vil blokere for en lignende fusion i Italien.

Det er et tilbageslag på mere end én måde. Li Ka-Shings imperium, under holdingselskabet CK Hutchison, henter nemlig en voksende del af sin indtjening i netop teleselskaber, hvor Europa sidste år stod for over 50 pct. af forretningen.

pix-Sunny Beach

Fra plasticblomster til Spotify

Dette begejstrer til gengæld ikke i Kina, hvor Li Ka-Shing omvendt har solgt ud af sine ejendoms­besiddelser. Her anklages han for at vise manglende tillid til Kinas økonomi, og hans kritik af Kinas rolle i Hong Kong har heller ikke givet politiske pluspoint i landet, hvor Li med sin imponerende livshistorie ellers ofte nævnes som rolle­model for unge kinesere.

Den snart 88-årige milliardær var kun 12 år, da han efter sin fars død gik ud af skolen for at arbejde. Han var bare 20, da han etablerede sin første fabrik, der blev til verdens største producent af noget så ydmygt som plasticblomster. Siden fik han næse for ejendomsinvesteringer – hver syvende bolig i Hong Kong er bygget af ham – og senere igen blev han en af verdens største operatører af containerhavne. I dag ejer han også detail-, energi- og logistikselskaber.

Selv sagde han i 2012 i et sjældent interview med Forbes, at hans investeringer i teknologi – han var blandt de tidlige investorer i Facebook og Spotify længe før nogen af dem kastede penge af sig – er med til at holde ham ung.

Her gentog han også sit mantra: »Har du ikke et stort hjerte, får du ingen succes.«

Mange af hans teknologiinvesteringer ligger i fonden Li Ka Shing Foundation, der bruger store summer på velgørenhed. Og det er her, at Li har tænkt sig at fokusere sine evner, når han engang tager fat på sit otium.

pix-Margrethe Vestager

I 2012 udpegede han officielt sønnen Victor til kronprins. »Men jeg har ikke en tidsplan for at gå på pension. Jeg er stadig rask,« pointerede han dengang.

EU-nej eller ej er Hong Kongs Superman ikke færdig med at bygge sit imperium.

pix-Plenti

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen