Berlingske Business

HMV kæmper for livet

HMV
17. december 2012 Foto:

For at sikre penge til driften har HMV solgt sig selv i små bidder. Nu er kun kernen tilbage, og den britiske detailkæde leder desperat efter nye investorer.

Den britiske pladebutikskæde HMV har indledt jagten på nye investorer, efter at selskabet gik i betalingsstandsning tidligere på ugen og overlod administrationen af selskabet til revisionsselskabet Deloitte. Trods de dybe problemer vil HMV-kæden med det ikoniske vovselogo overleve, insisterer topchefen.

»Vi tror virkelig på, at en shopping-gade uden en HMV-butik ikke er så attraktiv som en med,« lyder det fra topchef Trevor Moore, der i en salgstale i britiske Daily Telegraph desperat forsøger at få kapitalfonde til at skyde penge i den 92 år gamle detailkæde.

Foreløbig har HMV ikke haft megen held med at lokke investorer på banen, og meget peger i retningen af, at kædens 239 butikker må lukke, og at de over 4.000 ansatte dermed må se sig om efter et andet job. Flere af dem har måske længe haft på fornemmelsen, at HMV nærmede sig en lukning. For selskabet har haft frasalg og butikslukninger på dagsordenen igen og igen de senere år.

Ledelsen gik tiggergang

Selskabets lange optur blev vendt til nedtur omkring årtusindeskiftet, da det omfattede 320 butikker, som var spredt over lande som USA, Japan, Canada, Australien, Singapore, Hong Kong, Irland og Storbritannien. Stigende konkurrence fra supermarkeder, pirattjenester og lovlig e-handel pressede HMV hårdt. Indtægterne dalede hos den britiske butikskæde, der efter store tab var tvunget til at lukke sin sidste butik i USA i 2004, mens de japanske butikker blev frasolgt i 2007, og de canadiske blev solgt i 2011.

Så sent som i januar 2011 var HMVs økonomiske problemer så omfattende, at selskabets daværende ledelse gik tiggergang blandt mulige investorer. Dengang lykkedes det selskabet at få leverandører, heriblandt Universal, til at indskyde penge.

En lignende manøvre forsøgte HMVs ledelse sig for nylig med, da den bad sine leverandører om en ny håndsrækning på 300 millioner pund, svarende til 2,8 milliarder kroner. Pengene skulle hjælpe kæden med at indfri bankgæld og omstrukturere virksomhedens forretningsmodel, men denne gang var leverandørerne mindre samarbejdsvillige og lod HMV gå i betalingsstandsning.

HMV er en forkortelse af navnet His Master’s Voice, som oprindeligt var et grammofonselskab. Den første HMV-butik åbnede i 1921 i Oxford Street i London.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen