Berlingske Business

Hemmeligheden bag USAs største udsalgsdag - Black Friday

pix-black friday2
Overskrift
Kom og gå shopamok. Her er det tøjkæden Gap, der er slår tilbudsdørene op. Foto:
pix-black friday1
Overskrift
Black Friday er på trapperne. De amerikanske forbrugere skal lokkes ind gennem dørene med slagtilbud. Her I Wal-Mart i Porter Ranch, Los Angeles. Foto:

Oprindeligt var »Black Friday« den udsalgsdag, hvor de amerikanske butikskæder solgte ud af lageret til discountpriser inden julesalget. I dag er den noget helt andet.

Årets største dag i den amerikanske detailsektor, Black Friday, nærmer sig ikke bare med faretruende hastighed - den er i realiteten allerede skudt i gang.

Håbefulde amerikanske forbrugere ligger flere steder allerede i soveposekø foran butikker, der frister med julegave-tilbud, der gælder fra fredag 28. november, hvor mange butikker endda har fri. Enkelte butikskæder har ligefrem valgt at starte udsalget allerede torsdag, på den traditionsrige Thanksgiving-dag.

Navnet Black Friday stammer ifølge Financial Times fra den overbevisning om, at det er fra denne fredag, at mange butikker i realiteten går fra negative »røde« bundlinjetal til »sorte« tal, der indikerer overskud. Julesalget har nemlig i mange år været altafgørende for mange butikker, der sælger varer, der kan bruges i gavesammenhæng. Sådan er det i USA, og sådan er det sådan set også i Danmark.

Men graver man lidt i overfladen, så dør noget af den hyggelige juleglød, som Black Friday ellers står i skæret af.

Det skøre ved det hele ...

Den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal har stillet skarpt på Black Friday og konkluderer, ay udsalgsdagen også er et markedsføringsmæssigt stunt, som bliver brugt til at piske en stemning op blandt forbrugerne. De tror, de gør en god handel og måske scorer varer til discountpris - i virkeligheden er de bare en del af en større plan, der dikterer årets salg i den amerikanske detailsektor.

USA BLACK FRIDAY SHOPPING

Det fastslår blandt andet professor ved Columbia Business School Mark Cohen, der tidligere har arbejdet for detailgiganter Penney og Sears.

»Det skøre ved det hele er, at den oprindelige pris, som man tager udgangspunkt i forbindelse med discount-udsalg, ofte er teoretisk, fordi varen stort set aldrig er blevet solgt til den pris,« siger han ifølge Wall Street Journal med henvisning til de skilte med for eksempel 40 eller 60 procents rabat, der typisk præger butiksruderne Black Friday.

Som i Danmark er der i USA regler for, i hvilket omfang butikker kan reklamere med tilbudsprocenter. Men butikskæderne er ifølge den amerikanske avis særdeles opfindsomme, når det kommer til at leve op til de regler. Det viser en undersøgelse fra prisanalysefirmaet Market Track, der fastslog, at den ikke-udsalgspris, som rabatterne bliver beregnet ud fra, har det med at stige i ugerne op til Black Friday.

Prishop

Market Track noterede sig i 2012, at omkring en femtedel af undersøgte 1.743 varer, tog et prishop med gennemsnitligt otte procent i op til julemånedens begyndelse.

Men det er ikke alt. Det ville være naivt at tro, at de store amerikanske butikskæder ikke tænkte mere strategisk om den julehandel, der alt andet lige er afgørende for deres resultat. Og det gør de, skriver den amerikanske erhvervsavis. Engang var det muligvis sådan, at en producent eller en grossist satte en vejledende pris på en vare, og at den pris var grundlaget for prisbevægelserne. Nu er det anderledes. Wall Street Journal bruger en sweater som eksempel.

Grossisten afkræver forretningen eksempelvis 14,50 dollar for sweateren. Salgsprisen i butikken bliver sat til 50 dollar. Den traditionelle tankegang fordrer, at de fleste sweatre bliver solgt til den fulde pris, men et restparti bliver solgt på tilbud, når næste sæsons kollektion er på trapperne. I realiteten er det en meget lille del af sweatrene, der bliver solgt til fuld pris. Nogle bliver solgt på tilbud til prisen 44,99 dollar, men størstedelen ryger til slagtilbuddet 21,99 dollar. Fortjenesten i forhold til grossistprisen på 14,50 dollar er måske beskeden, men regner man overskudsprocenten ud fra det samlede salg, lister den sig op på omtrent 45 procent. Og 45 procent er fint - det hele er en del af salgsplanen.

28BUSWALMART-boss.jpg

Samme tankegang præger alle mulige andre varegrupper - også dem, der traditionelt er påklistret en minimumspris fra producentens side af. Et eksempel på det er en iPad Air fra Apple. Dem sælger kæden Target ifølge Financial Times 20 dollar under normalprisen på 479 dollar. Derudover får kunden et tilgodebevis på 100 dollar. Umiddelbart ligner det et brandudsalg, men det er det næppe. Det er givetvis en del af en større forretningsplan, der i sidste ende resulterer i bundlinjeplus for butikskæden.

Får de håbefulde soveposekø-liggende amerikanske forbrugere deres varer til en god pris fredag? Ja, på Black Friday kan man i USA score det, der ligner årets laveste priser på mange produkter. Er det lig med, at de får dem så billigt, at butikkerne taber penge på det? Nej. Den forestilling findes kun i forbrugernes hoved.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen