Berlingske Business

Helt uændrede lange renter i USA

750493204.jpg

De amerikanske renter dansede fredag lidt rundt om sig selv, og da musikken stoppede, havde de ikke flyttet sig meget. Det til trods for, at der ellers var en amerikansk jobrapport, investorerne kunne kigge nærmere på.

Den lange rente på den amerikanske 10-årige statsobligation endte derfor fredagen, som den sluttede torsdag, i 2,95 pct., hvilket var et enkelt basispoint højere, end da de danske obligationshandlere gik hjem. Den korte 2-årige rente tikkede derimod 2 basispoint op i 2,50 pct.

Mandag morgen er der ingen ændringer i renten på markedet i Tokyo. Den amerikanske 10-årige statsobligation handles fortsat med en rente på 2,95 pct.

Fredagens imødesete jobrapport fik i første omgang den effekt, at den lange rente i USA gik lidt op, efter den var faldet fra morgenstunden, men senere lagde den sig igen omkring lukkeniveauet fra torsdag.

»Der var en lidt afventende stemning fredag forud for nogle taler fra medlemmer af Federal Reserve og inflationstal i næste uge. Markedet er lidt i limbo,« forklarer seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.

Jobrapporten fra USA fortalte om en skuffende jobskabelse i april, mens tallet for marts blev opjusteret. Samtidig viste tallene den laveste amerikanske arbejdsløshed i 17 år i 3,9 pct. mod ventede 4,0 pct., mens timelønningerne kølede af og væksten tog af fra 2,7 pct. til 2,6 pct.

»Markedet spørger sig selv, hvor bliver lønvæksten af, når arbejdsløsheden er så lav. Svaret er ikke til at finde, og så retter markedet sin opmærksomhed på Federal Reserve. Der var dog ikke noget i fredagens jobrapport, som fik investorerne til at ændre på deres forventning til inflationen og dermed heller ikke centralbankens ageren,« uddyber seniorstrategen, som peger på, at investorerne og Federal Reserve ikke ser helt ens på økonomien lige nu.

Mens mange økonomer forventer, at en stramning i arbejdsmarkedet i USA vil føre til inflation og dermed anspore Federal Reserve til at hæve renterne, så viser den fortsatte lave løntilvækst, at arbejdsmarkedet lige nu kan absorbere den økonomiske vækst.

Den amerikanske centralbank har allerede hævet sin toneangivende rente en gang i år, i marts, og dens formuleringer indikerer yderligere to forhøjelser mere inden nytår. En voksende skare af økonomer tror dog på tre mere i år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen