Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Græsk krise fremtvinger ekstraordinært EU-topmøde

19BUSEUROZONE-GREECE.jpg
Mens grækere hjemme i Athen svingede med både græske flag og EU-flag som en opfordring til politikerne om at sørge for et gennembrud i forhandlingerne med landets mange kreditorer, strandede forhandlingerne. Foto: Yannis Behrakis/Reuters

Torsdagens møde mellem eurolandene gav intet gennembrud om en aftale med Grækenland. Flere af eurolandenes finansministre antyder, at et græsk euro-exit rykker nærmere. EU-præsident Tusk indkalder til ekstraordinært topmøde på mandag.

Et græsk euro-exit er rykket faretruende nær efter endnu et resultatløst møde mellem eurolandenes finansministre torsdag – kun 12 dage før redningsprogrammet for Grækenland udløber.

TOPSHOTS-GREECE-ECONOMY-POLITICS-EU-IMF

Derfor indkalder formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, nu til et ekstraordinært topmøde for stats- og regeringscheferne på mandag.

»Jeg må med skam meddele, at der ikke har været fremskridt de seneste uger, og en aftale er endnu ikke i sigte,« sagde Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der er formand for Eurogruppen, efter mødet.

Og få sekunder senere tikkede beskeden fra Donald Tusk så ind:

»Det er tid til hurtigst muligt at drøfte situationen i Grækenland på det højeste politiske niveau,« udtaler Donald Tusk.

EUROZONE-GREECE/

Dermed får Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, det topmøde, han har ønsket. Men det kan sagtens ende med et ultimatum og ikke flere indrømmelser fra eurolandene.

Som Finlands finansminister, Alexander Stubb, formulerede det før mødet, så ønsker alle, at Grækenland bliver i euroen, men: »ikke for enhver pris«.

»Tålmodighed er en dyd, men jeg tror, at mange lande er ved at løbe tør for tålmodighed,« sagde Alexander Stubb.

Ifølge den irske finansminister, Michael Noonan, har eurolandene givet sig så meget, som de kan og vil. Det gjorde de i det udspil, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, for to uger siden præsenterede for Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras.

Her er de samlede sparekrav reduceret, men centralt står stadig yderligere reformer af det dyre græske pensionssystem, som Tsipras hidtil har nægtet.

Eurolandene er gennem de seneste fire måneders forhandlinger blevet skuffet mange gange af ukonkrete udspil fra græsk side. Det undlod Michael Noonan da heller ikke at kommentere.

18BUSGREECE-ECONOMYdtrydbhc.jpg

»Jeg har hørt Yanis’ (Grækenlands finansminister, red.) forslag før, og de er typisk mere makroøkonomiske end specifikke. Og forhandlinger handler om det specifikke,« sagde han.

Michael Noonan fortalte også, at Irland vil være forberedt på et eventuelt græsk exit fra euroen, og at landet blandt andet får rådgivning fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Og 30. juni er vitterlig en skæringsdato, fastslog såvel direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, som direktøren for eurolandenes redningsfond, Klaus Regling.

Ved udgangen af juni skal Grækenland nemlig betale cirka 11,5 milliarder kroner tilbage til IMF, og der kan ikke blive tale om en udskydelse, sagde Lagarde. Og en manglende betaling til IMF vil blive opfattet som misligholdelse, og så kan eurolandene fremskynde tilbagebetalingen af de enormt mange milliarder, som de har lånt til Grækenland. Det bekræftede Regling på mødet i Luxembourg ifølge Financial Times.

EUROZONE-GREECE/

Om eurolandene så også vil gøre det – hvis man ikke når en aftale, og Grækenland ikke betaler – er til gengæld uvist. Det vil være en politisk beslutning, som med stor sikkerhed vil sende Grækenland ud af euroen.

Hidtil har Alexis Tsipras ikke blinket og har holdt fast på sit i, hvad der ligner en fast overbevisning om, at kreditorerne ikke vil trække stikket og sende det kriseramte land ud af euroen.

Men hvis han ikke vil give sig på grund af pres fra eurolandene, kan det ske af en anden grund. Der trækkes nemlig uhyggeligt mange penge ud af de græske banker i disse dage.

Ifølge Reuters så meget som 15 milliarder kroner alene i løbet af denne uges tre første dage, og normalt velinformerede græske medier fortæller, at den græske centralbank er i gang med at forberede en mulig kapitalkontrol, der bremser, hvor meget man må trække ud af bankerne.

»Presset på bankerne kan tvinge Tsipras til en aftale, men først venter et topmøde på mandag, hvor han vil forsøge at få de sidste indrømmelser fra eurolandene, men som også kan ende med et ultimatum i stedet.«

EUROZONE-GREECE/FINANCE-MINISTER

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen