Berlingske Business
11:13Siemens Gamesa vinder større kontrakt i Indien

Græsk kæmpegæld kan ryge i »skraldespanden«

Grækenland/ECB
En sympatidemonstration til fordel for den græske regering har indtaget området foran Den Europæiske Centralbanks tidligere hovedkvarter i Frankfurt. Foto:

Hvis Grækenland kollapser vil landets regering sætte sig til forhandlingsbordet sammen med EU-kredsen for at diskutere gældsnedskrivning. Størstedelen af landets massive gæld vil formentlig forsvinde ned i EU-systemets store »finansskraldespand.«

Den græske stat skylder penge i øst og vest, men især på den europæiske hjemmebane har grækerne fået bygget lidt af et gældsbjerg. Landet skylder rundt regnet, hvad der svarer til 15 gange udgifterne ved verdens første månelanding, hvor den amerikanske astronaut Neil Armstrong opnåede ikonstatus med sine bevingede ord om et »kæmpespring for menneskeheden.«

Hvis Grækenland ender med at knække halsen på sin astronomiske gældspost, kan EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien i værste fald tabe omkring 1125 mia. kr. - eller godt 20 mia. kr. mere end de samlede offentlige udgifter i Danmark i 2015. Den Europæiske Centralbank (ECB) kan tilsvarende få »fjernet« hele sin pengekasse. Grækenland skylder ECB, hvad der svarer til omkring 135 mia. kr.

02BUSAlexis-Tsipras.jpg

»Det kan blive så stort, at eksempelvis ECB kan tabe hele sin egenkapital - et kæmpe prestigetab for hele EU-projektet,« skrev Mats Persson, der er økonomiprofessor og medlem af den svenske Nobelkomité, forleden i Dagens Industri.

Hvis Grækenland skulle falde, vil ECB derfor prøve at kanalisere tabet ned i et såkaldt »skraldespandsselskab«, så det kollapset ikke kommer til at smadre bankens egenkapital. Her kommer de to europæiske redningsfonde ESM (Den Europæiske Stabilitetsmekanisme) og EFSF (Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet) ind i billedet. For det er sandsynligt, at ECB vil forsøge at slippe af med den græske gæld ved at overføre den til en af de to fonde, vurderer økonomer.

»Kan man have en centralbank, som ligger inde med en masse værdiløse obligationer? Svaret er nej. Det har vi aldrig set før. En løsning kunne være, at ECB afhænder sine græske obligationer til EFSF, så det ikke kommer til at gå ud over ECB’s balance. På den måde kan ECB redde sig igennem med regnskabsteknik,« siger Nordeas seniorstrateg Tine Choi Danielsen og peger på, at EFSF i forvejen sidder på en stor del Grækenlands gæld.

04BUSGREECE-VOTE-POLITICS-E.jpg

Henrik Franck, der er direktør og investeringsstrateg hos Formuepleje, peger på, at hvis ECB afskriver græsk gæld, skal de øvrige 18 medlemmer af eurozonen betale deres del af tabet. Det kan blive uhyre svært at få trumfet igennem, da det i praksis betyder, at de enkelte lande sender regningen videre til deres skatteborgere.

»Et alternativ er, at flytte en del af den græske gæld, der ligger i ECB over i ESM, der er en eurozone-fond, der har til formål at støtte landene i eurozonen økonomisk. ESM er ikke en bank, hvilket betyder, at der er andre regler for, hvordan gælden skal håndteres. Yderligere er de rammebetingelser, der er for udlån fra ESM mere lempelige, end de ville være, hvis lånene blev givet via ECB. Og disse vilkår kan ændres mere smidigt i forhold til de gældende regler for ECB. Men under alle omstændigheder er der tale om at gemme gælden under en anden form og så langsomt lempe den ud af bagdøren,« siger Henrik Franck og understreger, at den afskrevne gæld stadig vil øge udgifterne for borgerne i eurozonen.

Manøvren kompliceres dog af, at en række lande som Portugal, Spanien og Irland efter seks år med smertefulde spareprogrammer ikke vil stå model til, at Grækenland med brok og ballade som brækjern bliver tilbudt særbehandling.

»Hvis Grækenland opnår lempeligere vilkår end dem ved sætte hårdt mod hårdt, så vil de lande med god ret protestere. Yderligere vil de EU-kritiske partier i landene vejre en mulighed for at vinde tilslutning ved at slå på, at de også skal have hjælp på samme vilkår som Grækenland. Dermed kan en imødekommelse af Grækenlands krav betyde, at Eurozonen og EU langsomt begynder at falde fra hinanden, hvilket vil være et verdenshistorisk nederlag for EU,« siger Henrik Franck.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen