Berlingske Business

Græsk finansminister: Vi betaler ikke i dag

EUROZONE-GREECE/
Demonstranter i London den 29. juni vil have EU til at eftergive den græske gæld. Foto:

Grækenlands udestående hos Den Internationale Valutafond (IMF) skal betales inden midnat tirsdag, men IMF må se langt efter de 11,5 milliarder kroner. Måske nærmere parterne sig til gengæld i forhodl til en ny låne- og spareplan. Få overblikket her.

Den græske finansminister Varoufakis siger nu, at Grækenland ikke betaler i dag. Det skriver Reuters. Varoufakis afliver det sidste håb om, at lånet til IMF på den 11,5 milliarder bliver betalt, inden deadline udløber til midnat i dag.

Til gengæld er der stadig en minimal chance for, at premierminister Tsipras og EU bliver enige om en forlængelse af låne- og spareplanen på 240 milliarder euro. Presset fra lukningen af bankerne og udløbet af spare- og låneplanen har presset Tsipras til at overveje EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers forslag til en ny plan.

Planen fra Juncker indebærer blandt andet besparelser på pension og moms-forhøjelser. Sidste-øjebliks-tilbuddet er reelt det samme tilbud, som blev givet fredag plus forsikring om, at gældens bæredygtighed vil blive diskuteret ved en senere lejlighed (i en evt. tredje hjælpepakke), mod at Tsipras og den græske regering arbejder for et "ja" ved folkeafstemningen søndag.

En succesfuld aftale kræver, at der bliver indkaldt til ekstraordinært eurogruppemøde i aften, og det vil i alle tilfælde være for sent at få godkendt i diverse parlamenter i EU-landene. Det betyder, at selvom Tsipras skulle være på vej mod forhandlingsbordet, vil aftalen rent juridisk stadig udløbe ved midnat. Der kan dog være håb om en politisk aftale, der kan sættes i værk efter et potentielt ja ved den græske folkeafstemning.

Det er den græske avis Kathimerini, der har opsnappet, at en aftale er på vej. Ifølge Financial Times' journalist Peter Spiegel afviser grækerne selv, at en sådan aftale er på trapperne. Meldingen fik dog aktiemarkederne, der har svinget vildt op og ned gennem dagen, til at reagere positivt.

11,5 milliarder skal betales før midnat

Grækenland er kommet i bekneb for 11,5 milliarder kroner, og det er jo en slags penge. De penge skulle i dag betales til Den Internationale Valutafond (IMF), men intet tyder på, at IMF får sine penge, inden solen går ned over skæringsdatoen 30. juni. Det har den græske finansminister nu bekræftet, at de ikke gør.

Det efterlader Grækenland i et endnu dybere hul af mismod end tidligere.

Jeg beder indtrængende det græske folk om ikke at begå selvmord, fordi I er bange for at dø.

Jean-Claude Juncker, formand for EU-kommissionen.
DEL CITAT

Selvom landet ikke tilbagebetaler IMF deres cirka 11,5 milliarder kroner, er der dog ikke noget, der tyder på, at misligeholdelsen af IMF-lånet alene vil skubbe Grækenland ud over kanten. Betalingen af de 11,5 milliarder kroner til IMF ville gøre, at IMF kunne fortsætte sine udbetalinger til Grækenland i form af et lån på knap 54 milliarder kroner, men nu lukker IMF kassen i for flere udbetalinger til grækerne.

I teorien kan IMF sætte Grækenland i betalingsstandsning, hvis pengene ikke falder i dag, men det er usandsynligt, at de går så drastisk til værks. Det siger Kim Blindbæk, der er makroanalytiker hos Sydbank.

»Der er bred konsensus om, at grækerne ikke betaler. Det er drastisk, men det er ikke det der kommer til at sætte Grækenland i bål og brand,« siger han og fortsætter: »IMF vil højst sandsynligvis ikke sætte Grækenland i betalingsstandsning. Man ser frem til folkeafstemningen i stedet. Det er til gengæld det første vestlige land i historien, hvor IMF har fundet sig i ikke at få sin betaling til tiden,« siger Kim Blindbæk fra Sydbank.

Kun lande som Zimbabwe, Sudan and Cuba har tidligere misligeholdt lån fra IMF og misset betalinger. Nu er Grækenland omkring 12 timer fra at gøre dem selskab.

Der er til gengæld andre ting, der kan tippe læsset for Grækenland.

29BUSEUROZONE-GREECE1.jpg


Den 20. juli skal Grækenland nemlig betale 26 milliarder kroner til Den Europæiske Centralbank (ECB), og hvis de penge ikke kommer i ECBs kiste, er der helt anderledes hårde konsekvenser, da det rammer de andre europæiske lande mere direkte.

På baggrund af uroen i går har kreditvurderingsbureauet Standard & Poors nedgraderet Grækenland igen, igen. Samtidig har kreditvurderingsbureauet Fitch sænket vurderingen af flere græske banker.

Og så er der jo lige en folkeafstemning på søndag i Grækenland, hvor borgerne skal stemme ja eller nej til den europæiske låne- og spareplan, som altså udløber i dag. Den lånepakke er på 240 milliarder euro og fra IMF, ECB og EU-Kommissionen. Grækerne håber på, at man kan genforhandle lånepakken efter folkeafstemningen søndag.

Se afstemningens konkrete tekst herunder:

Det siger økonomer om situationen:

»Efter folkeafstemningen på søndag, vil Grækenland enten stå uden en valuta (EUR) eller uden en regering Syriza. Med den retorik som Tsipras har ført er det ikke tænkeligt, at man kan have en græsk regering som fortsætter hvis den skulle komme ”i folkestemnings mindretal” og resultatet være stik imod deres anbefaling,« siger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

»Får vi et resultat, som vil være en accept af betingelserne fra trojkaen, vil det samtidig være et ja til en total implementering af alle de strukturkrav og reformer, som OECD har anbefalet. Det vil betyde et ja til en meget vidtgående liberalisering og effektivisering af det græske samfund. Og hvem skal så implementere det? En marxistisk regering?« spørger Ulrik H. Bie der er cheføkonom i Nykredit i en artikel i Berlingske, hvor han kalder afstemningen »bizar.«

Det siger grækerne:

Den græske premierminister mener, at en nejstemme til folkeafstemningen søndag den 5. juli vil give Grækenland bedre mulighed for at forhandle en bedre låne- og spareplan med EU.

risikoen for euro-exit kommer nærmere. Finansminister Varoufakis siger, at Grækenland ikke vil acceptere et exit fra euroen, og at Grækenlands medlemsskab ikke er til forhandling. Læs hele historien i The Telegraph

Det siger EU:

Formanden for EU-kommissionen Jean Claude Juncker er af en lidt anden opfattelse end Tsipras. Han siger på et pressemøde mandag klart, at et nej i folkeafstemningen, er et nej til Europa.

Grækenland som sagnfiguren Ikaros er fløjet så tæt på solen, at de nu vil styrte i havet og dø, og om EU er Ikaros' far Daidalos, der havde advaret sønnen, inden katastrofen indtraf.

30BUSEUROZONE-GREECE.jpg

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen