Berlingske Business

Grækerne takker nej til EU-kreditorernes plan

GREECE-ECONOMY-POLITICS-EU
Foto:

Den græske regering nægter at acceptere de finanspolitiske stramninger, som internationale lånegivere har krævet af grækerne for 2015 og 2016. Grækenland vil nu udsætte betalingen af låneafdrag til sidst på måneden.

GRÆKENLAND: Torsdag aften meldte den græske regering ud, at man ikke har i sinde at betale Den Internationale Valutafond (IMF) de cirka 300 millioner euro (2,2 milliarder kroner) i låneafdrag, som ellers står til forfald fredag 5. juni.

Grækenlands økonomiminister, George Stathakis, siger fredag ifølge Reuters, at grækerne ikke har kunnet acceptere det tilbud, som EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og IMF havde præsenteret den græske regering for.

I stedet vil grækerne samle fire afdrag og betale dem i slutningen af måneden, selv om George Stathakis slår fast, at Grækenland er i stand til at betale de 300 millioner euro.

»Vi ser frem til at få en aftale så hurtigt som muligt, men den græske regering kan ikke acceptere de nye forslag, som er kommet på bordet,« siger Stathakis til BBC Radio ifølge Reuters om de finanspolitiske stramninger, som kræves af landet for 2015 og 2016.

Grækerne er dog ikke klar til at forlade euro-samarbejdet, som der ellers er blevet spekuleret i.

»Vores regering har mandat til at forblive i euroen og forsøge at ændre vilkårene i den aftale, vi har med europæiske partnere. Grækenland skal forblive i euro,« siger George Stathakis, der er valgt for det venstreorienterede parti Syriza, der har gjort det klart, at man ikke vil spare på visse sociale udgifter i det trængte Grækenland.

IMF har endnu ikke meldt ud, hvordan man officielt modtager det græske udspil, men valutafonden oplyser ifølge Reuters, at den græske manøvre reelt er en mulighed på grund af den seneste regelændring på området, der fandt sted tilbage i 1970erne, og som gør det muligt at samle afdragsbetalinger på samme måde, som grækerne nu ønsker at gøre det.

Afdraget på 300 millioner euro er blot det første af flere, som Grækenland skal udrede i denne måned. I alt kommer beløbet op på 1,5 milliarder euro.

Ifølge flere internationale medier er det afgørende for Grækenland, at regeringen og landets kreditorer bliver enige om en aftale, da det kan udløse en ny hjælpepakke fra EU i milliardklassen.

Eurolandene og IMF har ifølge Reuters allerede lånt Grækenland 1.790 milliarder kroner i de første redningspakker, og græske reformer skal på skinner, før Europa vil sende yderligere milliarder til Athen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen