Berlingske Business

Grækenland skræmmer igen investorerne

VAROUFAKIS
Overskrift
Foto:
US-ECONOMY-FINANCE-IMF-WB
Overskrift
International Monetary Fund (IMF) Managing Director Christine Lagarde speaks during a discussion on the global economy at the IMF/WB Spring Meetings in Washington, DC, on April 16, 2015. AFP PHOTO/NICHOLAS KAMM Foto:

Efter flere måneder med is i maven er investorerne igen bekymrede for en græsk statsbankerot og udtræden af euroen, efter at finansminister Yaris Varoufakis og IMF-chef Christine Lagarde har trukket fronterne hårdt op.

Efter flere måneder uden reaktioner på begivenheder i og omkring græsk økonomi, kryber de græske renter nu igen opad på frygten for at landet denne gang rent faktisk ryger ud over kanten.

Også de internationale aktiemarkeder synes at have tabt pusten, muligvis af frygt for græsk smitte. Alle europæiske indeks handler fredag i rødt. Det danske C20 CAP er tilbage under det historiske indeks 1.000, som det brød igennem den 7. april.

Lagarde

Reaktionerne er tilsynelandende udløst af det græske forsøg på at få udskudt tilbagebetalingen af en milliard euro til IMF den 12. maj. Et ønske, som siden er blevet benægtet af finansminister Yaris Varoufakis, og som i meget klare vendinger afvist af IMF-chef Christine Lagarde.

Hvis ikke Grænkenland betaler, vil landet blive betragtet som statsbankerot, hvilket kan udøse en stormflod af begivenheder herunder udtræden af euro-samarbejdet.

Det har tidligere skabt tumult på de internationale finansmarkeder, og nu rører de på sig igen.

»De seneste par måneder har været rolige på markederne, fordi man har vænnet sig til, at grækerne skal helt ud og hænge på kanten, hvorefter der bliver fundet en løsning i 11. time. Nu ser man en regering, som mildest talt er noget anderledes end, dem man hidtil har været udsat for som forhandlingspartner, og man frygter, hvad det kan føre til,« siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie.

Onsdag var også dagen, hvor den græske kreditvurdering blev nedgraderet af Standard & Poor's til CCC+ fra B-, og samtidig er retorikken mellem den græske regering og den såkaldte troika bestående af IMF, ECB og EU-Kommissionen, skærpet.

Det har sendt de græske renter op. Renten på de to-årige statsobligationer er steget 26 procent, hvilket ifølge Financial Times er det højeste niveau siden landets restrukturering.

De ti-årige statsobligationsrenter ligger på 12 procent efter at være steget i et par dage, og har nu ramt det højeste niveau siden 2013.

Frygten går på, hvad den græske regering kan finde på, eller om den kan miste grebet om begivenhederne i en grad, så Grækenland går ned ved en fejl.

»Det kan være regeringen, der handler amatøragtigt, græske banker, som pludselig krakker eller noget helt andet. Der er virkelig mange usikkerheder,« siger Henrik Drusebjerg.

Venezuela

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen