Berlingske Business

Grækenland rammer bunden

13BUSGREECE-ECONOMY.jpg
Turismen i Grækenland har gavn af, at krisen i resten af Europa begynder at gå på hæld. Her er det turister, der spiser frokost i Athen. Foto: Aris Messinis/AFP

Faldet i den græske økonomi tager af i fart. Men det kan tage lang tid at komme op igen, for økonomien kan have taget skade under krisen, og gælden er der stadig.

Man kan blive glad for lidt. I Grækenlands tilfælde kan man blive glad for, at økonomien er nede på kun at skrumpe med fire-fem procent på årsbasis. Det er dog en slags fremgang.

I hvert fald modtager økonomer det med en vis slags lettelse, at de græske myndigheder i går kunne meddele, at værdien af landets produktion i andet kvartal var faldet med 4,6 procent i forhold til sidste år. Grækenland toppede i begyndelsen af 2008, og siden da er landets bruttonationalprodukt faldet og faldet. Vi har altså at gøre med en snart seks år lang recession, som foreløbig har skåret en fjerdedel af landets økonomi væk. Men faldhastigheden tager af – første kvartal lå 5,6 procent under første kvartal 2012.

»Jeg tror bestemt, man kan sige, at bunden er ved at være nået, vendepunktet er begyndt at rykke nærmere. Der er også en grænse for hvor langt, et BNP kan falde. Der er altid et minimumsforbrug og nogle minimumsinvesteringer, der skal opretholdes,« lyder konklusionen fra Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen.

»Grækenland har også gjort meget for at forbedre konkurrenceevnen, idet lønningerne er faldet meget kraftigt over de seneste par år. Det begynder man at kunne se lidt af gevinsten ved.«

En af gevinsterne er, at det faktisk går betydeligt fremad med den græske eksport, som er steget 16 procent over de seneste to år. Importen er i samme tidsrum faldet med cirka seks procent. Samtidig begynder turismen også at få gavn af, at krisen i resten af Europa begynder at høre op – og at politisk uro har holdt turister væk fra Tyrkiet og Ægypten.

Grækerne selv ser da også ud til at forvente, at det snart går fremad.

»Kigger man på tillidsdata, er indkøbschefsindekset fortsat i det territorium, hvor det indikerer, at økonomien skrumper, men på et højere niveau end før. Og selv om forbrugertilliden stadig er meget lav, så er den ikke rekordlav længere.«

Også Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, er glad for de nye tal.

»Det tyder på, at græsk økonomi så småt er ved at blive stabiliseret efter en nedtur uden sidestykke,« skriver han i en kommentar.

Varig skade

Stabiliseringen behøver dog ikke at betyde andet end permanente vækstproblemer. Grækenlands økonomi kan nemlig have taget varig skade af seks års voldsom recession, som har bragt arbejdsløsheden op på nu 27,6 procent og fået både priser og lønninger til at falde. Deflation hæmmer væksten, for hvis priserne falder, vælge forbrugerne at udskyde deres køb. Tingene bliver jo billigere til næste år.

»Det er farligt, hvis man kommer ind i en klart deflationær spiral, hvor lønningerne falder, og så ejendomspriserne og forbrugerpriserne. Man kan risikere et japansk syndrom,« siger Nordeas Helge Pedersen med henvisning til den japanske økonomi, der har været fanget i en lavvækstfælde i to årtier, blandt andet på grund af deflation.

»Et andet forhold på negativsiden er, at arbejdsløsheden fortsat er høj,« siger Helge Pedersen.

»Vi har set en kraftig tendens til, at unge søger job i andre lande, og det kan give Grækenland langsigtede vækstproblemer.«

Flere lån på vej

Og så er der gælden, som ikke går væk, bare fordi økonomien holder op med at falde sammen.

»Selv hvis økonomien som forventet begynder at vokse i 2014, er den græske gæld på omkring 170 procent af BNP en møllesten om halsen. Vi er derfor overbeviste om, at Grækenland skal have mere hjælp fra de andre eurolande, som et hemmeligt notat fra Tysklands Bundesbank også har vist. Efter al sandsynlighed kommer de andre eurolande på et tidspunkt til at eftergive Grækenland en del af gælden,« siger Sydbanks Jacob Graven.

Ifølge det tyske ugemagasin Der Spiegel regner Bundesbank med, at der kommer endnu en redningsplan til Grækenland. Det bliver i så fald den tredje hjælpekredit, landet får. Senest i begyndelsen af 2014 må EU »formentlig beslutte et nyt låneprogram med Grækenland«, står der i Bundesbank-notatet, der angiveligt ser med stor skepsis på de græske politikeres evne til at gennemføre økonomiske reformer.

Statsbudgettet har det fint

Foreløbig har politikerne dog været i stand til at styre statsbudgettet, for den græske vicefinansminister Christos Staikouras fortalte i går på en pressekonference, at staten har haft et primært overskud, altså uden at indregne rentebetalinger, på 2,6 milliarder euro i årets første syv måneder. Målet var kun at begrænse underskuddet til 3,1 milliarder euro, men bag fremgangen gemmer der sig dog, at man har fået flere EU-tilskud end ventet samt et engangstilskud fra ECB på 1,5 milliarder euro som led i det seneste hælpeprogram. Det udgør gevinster på europæiske statsobligationer, som de enkelte eurolandes centralbanker har ligget inde med.

Det er også kun udgiftssiden, politikerne har haft held med at styre. Skatteindtægterne har ligget 1,5 milliarder euro under målsætningen.

Det lille overskud gælder kun den græske stat, ikke kommuner, regioner og socialfonde, og det er som sagt opjort før renteudgifter. Tæller man dem med, er er der stadig et underskud på 1,9 milliarder euro.

Den græske regering venter selv, at man til november vil skulle tale med EU om endnu en gældslettelse, hvad der dog ikke behøver at betyde en gældseftergivelse. Man kan sætte renten ned på gælden, eller man kan lade redningsfonden ESM overtage opgaven med at rekapitalisere de græske banker, som synker under vægten af tab – på statsobligationer, og på en kriseramt økonomi.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen