Berlingske Business

Grækenland forbereder sig på statsbankerot

Grækenland
Foto:

Mens resten af eurozonen har det bedre, er Grækenland isoleret med sin massive gæld. Forlydender om, at man forbereder sig på statsbankerot er muligvis bluff, men IMF og ECB bliver mere og mere tilbøjelige til at lade landet falde.

De benægter det, grækerne, men ifølge kilder tæt på den græske regering er man ved at forberede sig på en statsbankerot og på at udtræde af euroen.

Hvis ikke man når en aftale med debitorerne inden udgangen af april, vil man simpelthen tage det drastiske stik at erlære landet konkurs.

»Vi er nået til enden af vejen. Hvis europæerne ikke vil frigive næste lånerate er der intet alternativ til en statsbankerot,« har en repræsentant for den græske regering anonymt sagt til Financial Times.

Det kan være ren forhandlingstaktik for at presse institutionerne, nemlig IMF, ECB og Kommissionen, tidligere kendt som troikaen, og ifølge den engelsksprogede græske avis, Ekathimerini afviser grækerne, at det overhovedet skulle have noget på sig.

Det skal man imidlertid ikke lægge for meget i, fastslår chefstrateg Frank Øland Hansen fra Danske Bank.

»Det, at de benægter, er ikke det samme, som at det ikke er tilfældet. Måske endda det modsatte. Ofte er der et gran af salt i sådanne uofficielle udsagn,« siger han.

Det er nemlig en mulighed at lade Grækenland sejle sin egen så, understreger han. Det var det ikke, da eurokrisen også buldrede andre steder i Sydeuropa. Risikoen for at smitte lande som Spanien, Italien, Portugal betød for tre år siden, at det ikke var en mulighed for eurolandene at lade grækerne falde.

National Bank of Greece

Det var simpelthen for usikkert, hvor mange andre lande, der ville ryge med i faldet, og om eurosamarbejdet overhovedet ville kunne holde til den form for rystelser. Det kan det nu, vurderer Frank Øland Hansen.

»Dér, hvor jeg synes, det bliver interessant, er, at hvor man tidligere fra EU og Tysklands side ville gå rigtig langt for at sikre, at Grækenland ikke kom til at forlade euroen, så arbejder de nu med planer for, hvordan det faktisk vil kunne lade sig gøre,« siger Frank Øland Hansen.

pix-GERMANY-EU-EUROZONE-BANK-ECB

Kigger man på prisudviklingen i græske credit default swaps (CDS), som er en forsikring mod statsbankerot, er de strøget til vejrs siden begyndelsen af marts. Dermed indikerer markedet, at der er en øget risiko for, at CDS'erne kommer til udbetaling.

Og eurolandene vil være meget mere tilbøjelige til at trække stikket nu end for tre år siden, da faren sidste gang var overhængende. Smittefaren er nemlig drevet over.

»For tre år siden ville en græsk statsbankerot straks føre til spørgsmålet om, hvem der var næste land til at gå ned og til at forlade eurosamarbejdet, men i dag er situationen meget mere stabil i landene omkring. Det vurderer jeg ikke, at man ville spørge om i dag,« siger Frank Øland Hansen.

På trods af flere års spareprogrammer og hjælpe fra de europæiske institutioner døjer Grækenland med en gæld på 175 procent af BNP og landet drives med et aktuelt budgetunderskud på 12,2 procent.

Renten på en 10-årig græsk statsobligation ligger fortsat højt på mere end 11,5 procent, mens andre euro-kriselande, Italien, Spanien og Portugal, der også døjede med unormalt høje renteniveauer for tre år siden, er alle faldet tilbage under to procent.

Grækenland er med andre ord isoleret med sine problemer.

»Vi har set de græske statsobligatonsrenter stige op omkring 11 procent, mens renterne i alle de andre tidligere gældskriselande fortsætter nedad. Nu er det kun Grækenland, det handler om. De andre er videre,« siger Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank.

Mandag kom det frem, at stemningen er helt på nulpunktet i forhandlingerne om Grækenlands næste redningspakke. Blandt embedsmændene er der stor frustration over den manglende fremdrift fra grækernes side. De har trods formaninger ikke gennemført nævneværdige nye reformer, som skal retfærdiggøre udbetalingen af de nye lån.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen