Berlingske Business

Grækenland er lammet af strejke

Grækenland
Foto:

Grækerne vil ikke lægge ryg til flere nedskæringer, som de pålægges af udlandet.

Grækenland gik onsdag i stå, da en generalstrejke lammede store dele af landet.

Som tidligere var årsagen til strejken nedskæringer på det offentlige budget som følge af den vedvarende økonomiske krise.

Det er både ansatte i private og i offentlige virksomheder, der deltager i onsdagens strejke. Som der ifølge Reuters står på et banner fra havnearbejdernes fagforening:

»Arbejdere, pensionister og arbejdsløse gennemgår et endeløst mareridt.«

Fagforeningerne frygter, at det bliver nødvendigt at gennemføre flere nedskæringer på pensioner og lønninger, og at der er udsigt til flere fyringer i den offentlige sektor på grund af krav fra udenlandske långivere til den græske statsøkonomi.

Strejken har ramt skoler, hospitaler, jernbaner, busser og flyforbindelser, og senere onsdag samles strejkende på Athens centrale Syntagma-plads, der tidligere har været scene for store og til tider voldsdomme demonstrationer mod nedskæringerne.

De voldsomme reduktioner i arbejdsstyrken og følgerne af et faldende privatforbrug har betydet, at Grækenland efter fem års tilbagegang i dag står med et rekordstort antal arbejdsløse. Helt op mod 27 procent af arbejdsstyrken står uden job.

Og råbene fra de protesterende, om at det er slut med nedskæringer, falder ikke helt på klippegrund.

Grækenlands premierminister, Antonis Samaras, sagde tirsdag, at samfundet ikke kan bære flere nedskæringer:

»Hverken samfundet eller økonomien kan tage det, og det er ikke heller ikke engang nødvendigt i den aktuelle finansielle situation,« lød det fra ham.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen