Berlingske Business
15:56Ford falder tungt efter strategiplan

Globale topledere tror på vækst i egne virksomheder

epaselect SWITZERLAND WEF 2015 DAVOS
Foto:

Globale topledere tror på vækst i egne virksomheder, men frygter bl.a. for konsekvenserne af overregulering, mangel på kvalificeret arbejdskraft og geopolitisk uro, viser stor analyse.

De globale topledere tror på vækst i egen virksomhed, selvom knap halvdelen forventer, at væksten i den globale økonomi flader ud i det kommende år.

Det viser PwC’s årlige »Global CEO Survey« baseret på interviews med 1.322 topledere i 60 lande i det sidste kvartal af 2014. Rapporten blev offentliggjort tirsdag aften i Davos i forbindelse med åbningen af World Economic Forum’s årsmøde i den schweiziske bjergby.

Mogens Nørgaard Mogensen, senior partner og adm. direktør i PwC, udlægger teksten sådan: »Verden står over for betydelige udfordringer både økonomisk og politisk. Alligevel er virksomhedernes tro på vækst i egen virksomhed stabil, og den er endda stigende blandt de danske topledere, når de ser tre år frem.”

Hagemann

Han mener, at troen på vækst i egen virksomhed vidner om, at virksomhederne er blevet mere robuste over for påvirkninger udefra. »Det skyldes i høj grad arbejdet med at trimme organisation og forretning, som nu har stået på i en årrække,« siger han.

I Danmark tror hver tredje topleder i høj grad - og over halvdelen i nogen grad - på vækst i de kommende 12 måneder i egen virksomhed. Vækstambitionerne for egen virksomhed er med Mogens Nørgaard Mogensens ord intakte set i forhold til rapporten fra sidste år. Men toplederne må gå nye veje for at indfri deres ambitioner, for virksomhederne er især udfordret på tre felter - ændret lovgivning, stigende konkurrence og ændringer i forbrugeradfærd.

”Der er ingen nemme veje til vækst for dagens CEO, hverken når det gælder nye kunder, salgskanaler eller produkter og services,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

Det øger presset for konstante omstruktureringer. Toplederne ser bl.a. et stigende behov for at indgå i nye alliancer, og i år planlægger 51 % at indgå i nye alliancer eller joint ventures mod 44 % sidste år.

”Alliancerne skal være med til at udvide markederne, reducere omkostninger og dele risici, og som noget nyt svarer størstedelen af toplederne, at alliancerne skal være med til at give adgang til ny teknologi, ” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

GERMANY-SOFTWARE-IT-BUSINESS-EARNINGS-SAP

Det er dog fortsat besparelser, der står højest på agendaen. Hele 71 procent af toplederne planlægger besparelser i de kommende 12 måneder, mens 31 procent forventer at outsource forretningsprocesser eller -funktioner.

”Driftseffektiviseringerne er kommet for at blive. Men samtidig er toplederne opmærksomme på, at de ikke udelukkende kan effektivisere sig til vækst, og derfor satser de i stigende grad på bl.a. nye alliancer, der kan give konkurrencemæssige fordele og være med til at sikre adgang til nye kunder, nye markeder og ny teknologi,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

En af de mere overraskende pointer i rapporten er, at Kina ikke længere er det vigtigste vækstmarked for de globale topledere. I stedet indtager USA førstepladsen, mens Kina ligger på en andenplads og Tyskland på en tredjeplads.

”Væksten i Kina har været faldende, og det slår igennem i årets analyse. Samtidig er der en genvunden positiv stemning i USA, der nu bliver opfattet som det mest attraktive vækstmarked,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

COP104 Metro

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen