Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Global økonomi har vind i sejlene

07BUSEksperten-Olie-140241.jpg
Olien kommer fortsat til at være den vigtigste energikilde de næste 25 år. Det sorte guld pumpes her op af jorden i Sweetwater, Texas. Foto: Cooper Neill/Reuters

Lav løninflation, lave renter og lave råvarepriser giver erhvervslivet rigtigt gode betingelser for at skabe fremgang i indtjeningen.

Den globale økonomi fortsætter sin stabile fremgang. De seneste væksttal fra USA viser tre pct. vækst i seneste kvartal og to pct. vækst i første halvår under ét. Det svarer til, hvad vi ser i EU, hvor væksten i seneste kvartal lå omkring 2,5 pct.

Man kan undre sig over, at de lave renter ikke sætter mere fart på økonomierne, men på den anden side er to pct. vækst ganske godt i den forstand, at det sikrer en månedlig jobskabelse i USA på omkring 150.000 og i Europa på 200.000. De mange forudsigelser, om at ny teknologi og computerkraft skulle skabe arbejdsløshed, ser ikke ud til at blive til noget de første mange år.

I figur 1 er vist udviklingen i det globale PMI-tal, der angiver erhvervs­livets aktuelle aktivitetsniveau, og som det fremgår, er der sket en tydelig forbedring det seneste år. Et niveau på mere end 50 skal læses som udtryk for øget økonomisk aktivitet. Global økonomi er lige nu i en rigtigt god vækstfase.

Det er i realiteten dette, som lægger en solid bund under verdens aktiemarkeder, fordi den positive vækst indebærer, at virksomhedernes toplinje udviser vækst.

Kombineret med lav løninflation, lave renter og lave råvarepriser giver det erhvervslivet rigtigt gode betingelser for at skabe fremgang i indtjeningen. Vi har de seneste måneder også konstateret, at regnskaberne fra de store globale virksomheder næsten alle sammen har vist dette.

Det eneste, som har givet anledning til problemer, er dollarfaldet på ti pct., der jo medfører, at de mange virksomheder, som har stor omsætning i USA, rammes på omsætningen, når man måler i euro. Men det er en engangseffekt, idet dollaren nu – efter faldet – er tilbage på et mere stabilt niveau, der svarer til dollarens globale købekraft.

Statoil fyrer 1100-1500 ansatte og 525 konsulenter

I figur 2 er vist udviklingen i løninflationen i USA og eurozonen. Som det tydeligt fremgår, er stigningerne beskedne, særligt i euroland hvor stigningstakten er knap to pct. I USA vokser lønningerne lidt hurtigere, men stigningstakten er afdæmpet sammenlignet med tidligere økonomiske opsving, hvor lønstigningerne typisk har været på mere end tre pct.

Netop dette forhold, at der i USA er fortsat lave lønstigninger på trods af økonomisk fremgang, har stor betydning for inflationen og dermed, hvordan pengepolitikken kan tilrettelægges. Normalt presser et opsving lønningerne op og giver et inflationspres. Dette er ikke sket denne gang, og som konsekvens er inflationen i både USA og EU fortsat under to pct.

Præcis dette er forklaringen på, at centralbankerne kan holde renterne lave. Den amerikanske centralbank har netop på sit møde i sidste uge fastholdt den korte styringsrente på 1,25 pct., men dog indikeret, at renten på længere sigt skal hæves. Målet for styringsrenten er på langt sigt et niveau omkring 2,75 pct.

Til gengæld har Fed meddelt, at man i løbet af kort tid vil påbegynde salget af de mange obligationer, man i de senere år har opkøbt via de såkaldte QE-programmer. Man vil i starten reducere beholdningen med seks mia. dollar hver måned voksende til 50 mia. dollar månedligt næste år.

Det vil blive en langstrakt proces, eftersom den samlede beholdning af obligationer i Fed er på mere end 4.500 mia. dollar.

Klaus Holse

Disse obligationer er hovedsageligt opkøbt i de første seks år efter finanskrisen for at støtte obligationsmarkedet og holde obligationsrenterne nede.

I EU ser billedet lidt anderledes ud. Den europæiske centralbank har ikke travlt. ECB fastholder styringsrenten på minus 0,4 pct., og der er ingen konkrete meldinger om, at dette ændres foreløbig. Man fortsætter også de såkaldte QE-programmer og opkøber obligationer for 60 mia. euro hver eneste måned for at holde obligationsrenterne nede.

Dette betyder, at der strømmer likviditet ind i de europæiske finans­markeder. ECB har nu overhalet den amerikanske centralbank, fordi den nu ejer en obligationsbeholdning med en værdi svarende til 5.100 mia. dollar.

Den stigende BNP-vækst kommer på sigt til at trække renteniveauet op, men som antydet ovenfor i et langsomt tempo. Dermed vil markedet næppe påvirkes negativt af rentestigninger, og derfor vil aktiemarkedet fortsat tiltrække langsigtede investorer. Det gennemsnitlige udbytte for de store aktier er højere end renten, og da indtjeningen stadig vokser, vil det på sigt give aktiekursstigninger, således at det forventede afkast på aktier kommer til at ligge omkring fem pct. højere end afkastet på obligationer. Den egentlige årsag til, at aktiemarkedet har det godt, er derfor bedst udtrykt ved sætningen: »There is no alternative«.

Men som tidligere omtalt på denne plads kommer vi hele tiden nærmere et finansielt toppunkt i denne konjunktur. Kraftcentret i hele opturen på finansmarkedet har været det amerikanske aktiemarked. Det er steget med 192 pct. i en næsten lige linje siden 2009. I dag er otte af verdens ti mest værdifulde aktier amerikanske. I top ti ligger Apple, Google, Microsoft, Amazon og Facebook. Værdien af det amerikanske aktiemarked er oppe på 60 pct. af værdien af samtlige aktier i verden til trods for, at USAs BNP-andel kun er 25 pct.

Økonomi

I grafikken i figur 3 er vist, hvor meget USAs aktiemarked i værdi har udgjort af hele verdens aktieværdi siden 1970. Som det tydeligt fremgår, var USA i bund, da det japanske aktiemarked toppede i 1989, og USA lå også lavt i 2006, da de såkaldte BRIK-lande toppede. Omvendt var USAs aktiemarked i top under dot.com-boblen i 1999 og nu igen under indtryk af den eufori, som hersker vedrørende de amerikanske tech-aktier og de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google).

Det er derfor nu, man som investor skal udvise en vis forsigtighed. Forventningerne er i top. Generelt set er aktierne ikke for dyre sammenlignet med obligations­renterne, men visse dele af aktiemarkedet – særligt det amerikanske – er præget af en meget stor optimisme.

Normalt vil global vækst være godt nyt for råvaremarkederne og for olieprisen. Vi har da også set stigninger i år, men ikke i nærheden af hvad man har set i andre opgangskonjunkturer.

Olieprisen er over 50 dollar, men der er ikke tegn på en varig fremgang i olieprisen. Oliemarkedet har ændret karakter. Det er pludselig den amerikanske produktion af skiferolie og den canadiske produktion af tsar-olie, der er blevet svingfaktorer. Omkostningerne ved denne produktion er konstant faldet, og som det fremgår af figur 4, reagerer det amerikanske olieudbud meget hurtigt, når prisen stiger.

Crystal globe with pile of coins on grunge world map

Det er markedsmekanismerne, der virker. I takt med, at olieprisen er steget fra 30 dollar til 50 dollar, har olieproducenterne forøget olieproduktionen. Det er beregnet, at amerikanerne nu rentabelt kan producere skiferolie til priser helt ned omkring 28 dollar. Det betyder, at olieudbud og dermed olieprisen ikke længere i samme grad kan kontrolleres af OPEC. Markedskræfterne har fået overtaget, og vi må forvente, at olie­prisen kommer til at ligge relativt stabilt omkring 50 dollar, så længe vi har en global økonomisk vækst omkring tre pct.

Råvaremarkederne påvirkes af de store skift, som er undervejs i energimarkedet. Den stigende produktion af elektricitet – som fremskyndes og prioriteres politisk – medfører, at der kommer en kolossal stigning i batteriefterspørgslen. Batterier har som bestanddele både lithium, nikkel og kobolt. Man må derfor forvente, at det i løbet af de næste 25 år bliver metaller, som kommer til at dominere råvareprisdannelsen.

Bemærk, at det ikke længere er olieprisen, men derimod metalpriserne, der dominerer prisdannelsen på råvaremarkederne – se figur 5. Olieprisen ligger stadig langt under toppunktet fra 2014, mens priserne på mange metaller har bevæget sig modsat og er tæt på »all-time-high«. Der er ikke mange miner, som producerer lithium, kobolt og nikkel.

Mineindustrien findes hovedsageligt i Australien, Kina, Afrika og Sydamerika. Endda er den koncentreret om lande med stor ustabilitet som Congo og Bolivia. Der er udsigt til, at udbuddet af batterimaterialer bliver problemfyldt i de næste mange år. Batteriindustrien kan blive et centralt omdrejningspunkt for råvareprisudviklingen de næste 50 år. Nogle af metallerne som lithium, nikkel og kobolt kan få næsten samme rolle, som olien har haft de seneste 50 år.

Men det tager mange år, og husk derfor: Olien kommer fortsat til at være den vigtigste energikilde de næste 25 år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen