Berlingske Business

G4S får stadig penge for fodlænker trods faktureringsskandale

SWEDEN-CRIME-ROBBERY
Foto:

Det dansk-britiske vagt- og serviceselskab G4S og den britiske konkurrent Serco røg i 2013 en tur igennem mediemøllen, da de to selskaber havde overfaktureret det offentlige for kontrakter på elektroniske fodlænker.

Det dansk-britiske vagt- og serviceselskab G4S og den britiske konkurrent Serco røg i 2013 en tur igennem mediemøllen, da de to selskaber havde overfaktureret det offentlige for kontrakter på elektroniske fodlænker.

Men de to selskaber modtager fortsat masser af penge fra det offentlige for elektronisk overvågning af kriminelle, selv om selskaberne i marts sidste år officielt mistede kontrakterne efter skandalen med overfakturering.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Ifølge avisen viser en analyse af tal fra det britiske justitsministerium, at G4S modtog 8,7 mio. pund (91,4 mio. kr.) fra det offentlige for elektroniske fodlænker fra marts sidste år og indtil februar i år, mens Serco i samme periode modtog 4,5 mio. pund (47,3 mio. kr.).

Baggrunden er - ifølge The Guardian - at kontrakten på elektronisk overvågning, der i juni sidste år blev overdraget til Capita og tre andre selskaber, indebar nyt satellitbaseret overvågningsudstyr, og det britiske udenrigsministerium gik derfor med til, at Capita skulle bruge det gamle udstyr fra G4S og Serco, indtil de nye produkter var klar.

Det er de imidlertid ikke blevet, idet projektet over flere gange er blevet ramt af forsinkelser, skriver avisen, og derfor modtager de to skandaleramte selskaber fortsat millioner af kroner fra det offentlige for kontrakter, de ikke længere er indehavere af.

Ifølge The Guardian er kontrakterne med G4S og Serco - om at bruge deres udstyr - i første omgang blevet forlænget med 15 måneder tidligere i år, og der skulle være option på en yderligere forlængelse i aftalen.

G4S og Serco kom i modvind omkring kontrakterne på elektroniske fodlænker, fordi selskaberne blandt andet skulle have faktureret det offentlige for fodlænker til afdøde kriminelle og lovovertrædere, der var tilbage i fængsel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen