Berlingske Business
16:31Grøn fredag på Wall Street

Frihandelsaftale giver store danske muligheder i Vietnam

VIETNAM-ECONOMY-RICE
EU og Vietnam er enige om hovedtrækkene i en omfattende og historisk frihandelsaftale. Risproduktionen er en af de vigtige vietnamesiske sektorer - her omplanter risbønder ris uden for Hanoi. Foto: AFP PHOTO / HOANG DINH Nam Foto:

Toldsatser skal væk og handlen skal øges mellem EU og Vietnam efter enighed om historisk frihandelsaftale. Både rederier og fynsk juiceproducent øjner muligheder.

Det kan blive en fordel for en række danske virksomheder, at EU netop er blevet enig med Vietnam - en af Sydøstasiens mest dynamiske økonomier - om en omfattende frihandelsaftale efter flere års intense forhandlinger. Aftalen betyder blandt andet, at næsten alle toldsatser falder væk.

Frihandelsaftalen er endnu ikke underskrevet, men der kom styr på de sidste knaster i forhandlingerne under en telefonsamtale tirsdag morgen mellem EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, og den vietnamesiske industri- og handelsminister, Vu Huy Hoang.

Mens indholdet af aftalen altså overordnet er faldet på plads, mangler den konkrete aftaletekst stadig at blive formuleret og senere underskrevet af begge parter. Det forventer EU kan nås i løbet af få måneder. Aftalen skal ifølge avisen The Wall Street Journal implementeres over de næste syv til ti år.

Vækstmuligheder for rederier

Selvom de konkrete detaljer ikke er faldet på plads, glæder gennembruddet alligevel Jakob Ullegård, der er direktør for politik og analyseafdelingen i Danmarks Rederiforening.

»Vi er ikke i tvivl om, at vi godt kan have armene over hovedet, men hvor højt vi skal løfte armene, ved vi ikke endnu,« siger Jakob Ullegård.

En af de uafklarede detaljer, de danske rederier vil holde øje med i de kommende måneder, er om der åbnes for at udlændinge kan sejle internt i Vietnam og fragte varer mellem de vietnamesiske havne.

»Det vil være et helt nyt marked, der ikke har været tilgængeligt tidligere, hvor vi er konkurrencedygtige,« siger Jakob Ullegård.

Når reder-armene er hævet uanset udfaldet af forhandlingerne om aftalens mindre detaljer, skyldes det potentialet for, at container- og tørlastrederierne skal sejles flere varer til og fra Vietnam som følge af aftalen. I dag eksporterer danske rederier for mere end to milliarder kroner til Vietnam, og med Vietnams vækst er der massiv udvikling i landets havne. I containerhavnen i Ho Chi Minh City voksede containeromsætninger med 20 pct. om året seks år i træk fra 2008 til 2013. Danmarks Rederiforening håber nu, at man kan få et endnu større marked.

»Der er en eksplosiv vækst. Vietnam er i en heftig udvikling, også inden for det maritime. Betyder en aftale mere handel, er det godt for dansk søfart og dermed godt for Danmark,« siger Jakob Ullegård.

Fynsk juice vinder

Ud over at næsten alle toldsatser forsvinder, vil frihandelsaftalen også betyde, at handlen på telemarkedet, i finanssektoren og inden for transport og postvæsen bliver liberaliseret. Samtidig bliver der opnået beskyttelse af varemærker for geografisk betingede produkter som Champagne, Roquefort-ost og Skotsk Whisky. Omvendt skal europæerne fremover holde sig fra at kalde deres te for Mộc Châu og deres kaffe for Buôn Ma Thuột.

I den fynske virksomhed Orana glæder man sig især over, at toldsatserne falder væk. Virksomheden producerer juicekoncentrat og anden industrifrugt fra Rynkebys gamle mosteri på Fyn samt fra Indien, Egypten og Vietnam. I Vietnam sidder Orana efter 22 år i landet på næsten 100 pct. af markedet for levering af frugt til mejeriers yoghurtproduktion.

»Der er ikke nogen toldsatser, der er gode. Det er absolut på tide, at de forsvinder. Den danske stat har støttet Vietnam i stor stil med at fremelske industri i landet, og når de er blevet klar til at producere og eksportere til Europa, så har der været en stor toldsats, så de ikke har været konkurrencedygtige,« siger Niels Østerberg, der er direktør i Orana.

13BUSVietnam-1.jpg

Trods det historiske udgangspunkt på Fyn, betyder de 140 medarbejdere i Vietnam, der årligt omsætter 5.000 ton frugt, at Orana har sammenfaldende interesser med de vietnamesiske virksomheder. Orana har tidligere opgivet at sælge produkter baseret på tropiske frugter som mango, ananas, mangosteen og jackfrugt fra Vietnam til de europæiske forbrugere.

»Vi har nogle koncentrater i Vietnam, som vi tidligere har kigget på at eksportere til Europa, men tolden gjorde, at det ikke hang sammen. De projekter vil vi selvfølgelig tage op igen, når aftalen bliver underskrevet. Vi har to scenarier: Som det er nu, og hvis importtolden falder væk. Så vi er forberedt på, at det kommer. Det åbner mulighed for at hive nogle produkter med tropiske frugter hjem, som vi ikke har kunnet tidligere,« siger Niels Østerberg.

fls

EU forhandler om en række frihandelsaftaler rundt om i verden, men det er første gang en frihandelsaftale med et udviklingsland falder på plads. EU håber nu, aftalen med Vietnam kan være et udgangspunkt for andre aftaler.

Til nytår åbner Sydøstasien et EU-inspireret indre marked med i alt 630 millioner mennesker kaldet ASEAN Economic Community (AEC). Aftalen med ASEAN-medlemmet Vietnam ses som et potentialt springbræt til en fælles aftale med de 10 ASEAN-lande.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen