Berlingske Business
10:02Danske Bank hæver Novo Nordisks kursmål

Fredsmøde afgør nye sanktioner mod Rusland

GERMANY-MUNICH-SECURITY-DEFENCE
EUs udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, siger ifølge Reuters, at en beslutning om at stramme sanktionerne vil afhænge af, om der indgås en våbenhvile i Ukraine. Foto:

Onsdagens møde i Minsk om en ny våbenhvile i Ukraine bliver afgørende for, om sanktionerne strammes over for Rusland.

UKRAINE: Onsdagens fredsmøde i Hvideruslands hovedstad Minsk om en ny våbenhvile i Ukraine vil være afgørende for, om EU vil stramme sanktionerne mod Rusland,

EUs udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, siger ifølge Reuters, at en beslutning om at stramme sanktionerne vil afhænge af, om der indgås en våbenhvile i Ukraine.

Allerede mandag bliver der lagt ekstra pres på Rusland. Det sker, når EUs udenrigsministre mødes i Bruxelles for at beslutte om, der skal føjes nye navne til den del af sanktionerne, der er relateret til personer. Her skriver Reuters, at den russiske viceforsvarsminister Anatoli Antonov er en af dem, der står til at komme på sanktionslisten.

EUs statschefer mødes i Bruxelles på torsdag, altså dagen efter mødet i Minsk, og skal her diskutere, om der skal indføres en række nye sanktioner mod Rusland.

Tyskland og Frankrigs statsledere, Angela Merkel og Francois Hollande, var fredag i Moskva for at mødes med Putin som led i en diplomatisk offensiv for at få skabt en våbenhvile.

Præsident Vladimir Putin siger søndag, at han vil tage til Minsk på onsdag. Præsidentens erklæring kom efter, at han, Merkel og Hollande søndag havde haft et telefonmøde, hvor også den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, var med på linjen.

Den russiske udenrigsminister, Segej Lavrov, sagde søndag, at han forudser, at der tages »vigtige beslutninger«, når de fire statsledere mødes i Minsk.

Den ukrainske præsident gav søndag på sin hjemmeside udtryk for, at forhandlingerne i Minsk bør føre til »en hurtig og betingelsesløs våbenhvile«.

Samtidig sagde han, at telefonkonferencen mellem ham og de tre andre statsledere havde vist fremskridt, når det gælder om at gennemføre en række af de tiltag, der ligger indbygget i våbenhvilen fra september. Den våbenhvile er de seneste uger blevet skudt i stykker, efter at de russisk-støttede oprørere startede en ny offensiv.

Den offensiv har flyttet frontlinjen betydeligt længere ind i Ukraine, og Porosjenko krævede lørdag, at oprørerne skal trække sig tilbage til den gamle våbenhvilelinje.

Samtidig fortsætter krigen i det østlige Ukraine med uformindsket styrke, og russerne benytter ifølge BBC mulighederne for at afprøve en række af deres nye våben.

Ifølge Keir Giles fra Conflict Studies Research Centre i Oxford drejer det sig om ubemandede fly, såkaldte droner, og om elektronisk udstyr, som russerne har udviklet som led i moderniseringen af militæret.

Den ukrainske hær har ingen af delene, hvilket betyder, at oprørerne nemmere kan finde de ukrainske enheder og beskyde dem med tungt artilleri og raketsystemer.

Russerne har også sendt nye kampvogne til Ukraine, som er de ukrainske overlegne, og den ukrainske hærs underlegenhed illustreres også af, at den mangler våben til at bekæmpe netop kampvogne.

Det er våben af den type, som den ukrainske regering gerne vil have leveret fra Vesten, men som de fleste ledere indtil videre afviser. Flertallet frygter, ligesom den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at vestlige våbenleverancer blot vil føre til, at krigen eskalerer, og at forholdet til Rusland bliver endnu værre, end det er lige nu.

USA har ladet forstå, at det holder døren åben for våbenleverancer, hvis der ikke findes en politisk løsning, og NATOs militære chef, general Philip Breedlove, understregede lørdag, at der ikke bliver tale om at sende tropper til Ukraine, men at et af de kort, der kan trækkes, er at forsyne den ukrainske hær med våben og udstyr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen