Berlingske Business

Fornyet vækst i Indien kræver gennemgribende reformer

12BUSindia.jpg
Dampen er gået meget af Indiens tigerøkonomi, og det forestående valg kan få politikerne til at love velfærdsforbedringer til de fattige såsom øget madhjælp. Men Indien har mere brug for reformer til at sparke gang i økonomien igen. Foto: Sanjay Kanojia/AFP

På trods af en svag valuta er Indiens økonomi blevet mere stabil det seneste år. Men en en genopblomstring af væksten er svær at få øje på.

Indiens rigeste mand kan meget vel også være landets mest optimistiske. I sidste måned holdt Mukesh Ambani, der står bag industrikoncernen Reliance Industries, en tale i Mumbai med sin glamourøse hustru på første række og sine livvagter med velsmurte pistoler i kulissen.

Han sagde blandt andet, at Indiens økonomi var lidt under pres, men at hans tro på, at den ville blive bedre, »var urokkelig«. Landet ville »snart forårsage en større ændring af verdensordenen«. Tilhørerne rejste sig i begejstring.

En sådan gang vrøvl hører man sjældent i øjeblikket. Det er et år siden, at markederne blev nervøse pga. risikoen for en økonomisk krise i Indien, og for ni måneder siden reagerede regeringen med reformer, der skulle kickstarte væksten.

Myndigheder, forretningsfolk og økonomer, der leder efter tegn på liv, er blevet skuffede. Asiens tredjestørste økonomi voksede med fem procent i første kvartal i år – langtfra de otte procent, som landets ledere stadig påstår er dets potentielle vækstrate.

Væksten holdt oppe af hjælpepakker

Udsigten til en genopblomstring af økonomien er blot blevet kompliceret ved udsigten til en mulig nedtrapning af den amerikanske centralbanks hjælpepakker. Indien har været en grådig forbruger af de brandvarme penge, som er skvulpet rundt i verden de seneste år, og har brugt dem til at lukke hullet i betalingsbalancen. 26. juni faldt rupeen til rekordlave 61 pr. dollar. Det har været den svageste valuta på vækstmarkederne den seneste måned.

Tiltroen til landets statsobligationer er dalet til det laveste i et år. Indien er den mest risikofyldte store vækstmarkedsøkonomi målt på de parametre. Indiske myndigheder har flere gange meldt ud: »Gå ikke i panik!«

Har myndighederne ret? Et dommedagsscenario er, at investorer og multinationale firmaer forlader landet. De udgør størstedelen af beholdningen af udenlandsk kapital i landet. Dette er usandsynligt. Indien vokser stadig hurtigere end de fleste lande, og mange udlændinge lader sig besnære. I april tilbød Unilever fem milliarder dollar for at købe mindretalsaktionærer ud af dets afdeling i Indien. Investorflugten har dog været lav indtil nu.

Udenlandske obligationsejere er langt mindre loyale. De har trukket 6,5 mia. dollar ud siden midten af maj. Men gælden til udlandet er så lav som 21 pct. af landet BNP. Forudsat at eksisterende aktieinvestorer og multinationale virksomheder bliver i landet, kan Indien sandsynligvis klare at betale af på gælden, hvis obligationskøb udebliver.

Små forbedringer

Og selv om verden er blevet mindre eftergivende i takt med, at USA vil indstille hjælpeforanstaltningerne, er Indiens økonomi blevet bedre på nogle områder det seneste års tid. En af regeringens tydelige succeser er de offentlige budgetter. Omfanget af lån er stadig højt, men under Palaniappan Chidambaram, der har været finansminister siden august sidste år, er niveauet ikke længere dumdristigt højt. Ifølge Morgan Stanley burde kontrol med udgifterne og nedskæringer i støtte til brændstof få det samlede underskud i første kvartal til at lande på syv pct. af BNP. På et tidspunkt styrede de snarere mod et underskud på ti pct. På dette lavere niveau burde Indiens gældsætning i forhold til BNP være stabil.

Valg kan øge udgiftspres

Med et valg i maj 2014 vil der være et pres for at øge udgifterne. Et lovforslag om at give mere mad til de fattige kan føje ekstra 0,2 procentpoint til underskuddet, vurderer økonomer.

Og dog er håbet, at Chidambaram vil jage sine vildere kolleger på flugt, mens andre ministre flyder med på en populistisk politik, der vil »knuse økonomien«, siger Chidambaram »ubehagelige ting« for at skyde dem ned, siger en eksminister, som nu styrer Maharashtra, en stor provins i den vestlige del af landet.

Inflationen ser også mindre faretruende ud, primært som følge af faldende råvarepriser. Engrospriserne steg med 4,7 pct. i maj i forhold til samme periode sidste år – ca. halvdelen af hvad de var, da de lå højest. Inflationen på 9,3 pct. er mere genstridig, det samme er indernes forventning til inflationen. Men begge er ved at flade ud.

En vild flugt er dog ikke sandsynlig. Faldet med en fjerdedel af rupeen siden 2011 kan i sidste ende bidrage til at sætte skub i Indiens konkurrenceevne og produktion. Sådan ser Indiens centralbank sikkert på det, og den har ikke grebet ind for at understøtte valutaen.

Men på kort sigt gør valutaudsvingene alting mere besværligt. Virksomheder, der har lånt i dollar, vil kæmpe. Dyrere importeret brændstof vil hæve inflationen og regeringens støtteregning. Begge dele er dog overkommelige, men hjælper ikke ligefrem, siger Rajeev Malik, mægler ved CLSA. Centralbanken vil få sværere ved at lempe politikken og anspore til vækst. 13. juni pressede Indonesien kursen op for delvis at stabilisere sin valuta.

Opblomstring i modvind

Hvad med den flygtige økonomiske opblomstring? Den har vist sig at være sværere at få øje på end en tiger i et indisk naturreservat. I første kvartal steg BNP med 4,8 pct., selv om eksporten, forbruget og investeringer haltede.

Nye tal fra bilsalget, industriproduktionen og undersøgelser af indkøbschefers forventninger har været svage. Eksporten faldt i maj. Ifølge Sanjeev Prasad, mægler ved Kotak, siger nogle få virksomheder, at aktiviteten er ved at rette sig.

Forbruget kan stige i takt med, at nedskæringer i de offentlige udgifter lempes, og en lavere inflation øger indernes købekraft.

Men det altafgørende er forbruget. Det stimulerer den aktuelle vækst og økonomiens potentiale.

Ved første blik er det svært at se problemet. Den indenlandske opsparing og investeringer er faldet, men ligger stadig omkring 30 pct. af BNP. Dette er et sundt tegn selv efter østasiatisk målestok.

Indiske embedsmænd, heriblandt Chidambaram, antyder jævnligt, at rigelig likviditet og forbrug er en forudsætning for hurtig vækst.

Hvis man borer lidt dybere, forekommer tingene dog lidt mindre overbevisende, siger Sajjid Chinoy fra Stanley Morgan. Næsten halvdelen af alle opsparinger føres nu over i fysiske værdier, som går uden om det finansielle system – folk der køber guld for eksempel.

Indiens udfordringer

Hvordan kan man genoplive livsglæden i Indien A/S? Virksomhederne er oprørte over manglen på jord, elektricitet og for meget bureaukrati. En tredjedel af det indiske erhvervslivs gæld befinder sig ifølge Credit Suisse i virksomheder med renteudgifter, der er højere end driftsoverskuddet.

Statskontrollerede banker kæmper med en voldsom gæld. Chefer er paranoide med hensyn til undersøgelser for korruption. I juni blev Naveen Jindals hjem og kontor ransaget. Han er chef for Jindal Steel & Power, en stor industrivirksomhed, og lovgiver i det regerende Kongresparti. Indiens kammeradvokat hævder, at virksomheden var en blandt mange, der lukrerede på tildeling af kulminer. Dens aktier er siden faldet med 25 pct.

En måde at få has på denne elendighed er en stor indsats med reformer, som kan genopbygge troen på, at Indien er på rette spor. Lad være med at holde vejret. Da regeringen lancerede sin hjælpepakke i september sidste år, håbede optimister, at det var et øjeblik, der kunne måle sig med 1991, da Indien åbnede sin økonomi for verden. Det står nu klart, at omfattende reformer ikke kommer til at blive gennemført i den nærmeste fremtid – et tegn på både den dybe mistænksomhed over for Indiens aldrende herskere og et lumsk politisk klima med en svag koalition og et valg, der rykker nærmere.

Oversættelse: Anni Damgaard

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen