Berlingske Business

Forbrugerråd: EU-aftale med Canada truer forbrugersikkerhed

FRANCE-EU-FLAG-FEATURE
Arkivfoto. Foto:

EU's forbrugerorganisationer, herunder danske Tænk, mener, at EU bør skrotte "udemokratisk" handelsaftale.

En handelsaftale med Canada (Ceta) bliver i øjeblikket på udemokratisk vis trumfet igennem uden at sikre nogle fordele for de europæiske forbrugere.

Det mener en række europæiske forbrugerorganisationer, som derfor har slået sig sammen om at bede deres respektive regeringer om at skrotte aftalen.

Herunder også det danske Forbrugerrådet Tænk, som i et åbent brev til udenrigsminister Kristian Jensen (V) lufter sine bekymringer.

»Det viser sig desværre efter forhandlingsresultaterne, at der ikke er konkrete fordele for forbrugerne, og aftalen kan endda medføre en forringelse af gældende og fremtidig forbrugerbeskyttelse,« lyder det i brevet, der er underskrevet af formand Anja Philip og direktør Lars Pram.

Billede

Forbrugerorganisationernes anke går blandt andet på, at lovgivningen indrettes sådan, at den er i udenlandske investorers favør.

Det betyder, at nationalstater vil kunne risikere sagsanlæg fra udenlandske investorer.

»Hvis man bliver angrebet som stat af en udenlandsk investor, kan man som borger lide nød,« siger Benedicte Federspiel, der er chefkonsulent i Tænk, og som har specialiseret sig i handelsaftalerne Ceta og den amerikanske TTIP.

Derudover er databeskyttelse og forbrugernes privatliv heller ikke sikret godt nok i aftalen, mener forbrugerorganisationen.

Benedicte Federspiel opfordrer regeringerne til at tage det roligt med at underskrive aftalen og samtidig lægge alle kort på bordet.

»Man prøver på at få lusket aftalen igennem og håber på, at den går under radaren. Men at forhandle i hemmelighed har aldrig været en god idé,« siger hun:

»Der er ikke noget, der haster. Der er ikke nogen, der siger, at det er noget,man skal have gennemført nu.«

CANADA-CENBANK/

Hvis alt går som planlagt, skal planen underskrives på et topmøde mellem EU og Canada 27. oktober i Bruxelles.

En repræsentant for den danske udenrigsminister forhandler i disse dage på et uformelt møde i Bratislava aftalen med EU's handelsministre.

Handelsaftalen vil fjerne over 99 procent af toldbarriererne mellem EU og Canada og ventes at træde i kraft fra 2017, hvis den bliver underskrevet som planlagt.

Brexit

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen