Berlingske Business
12:35Fingerprint Cards-aktien køler af efter nedtoning af købschance

Amerikansk straftold varsler handelsproblemer for Storbritannien

BOEING-BOMBARDIER
Foto:

En amerikansk straftold på fly sætter fokus på Storbritanniens kommende rolle uden for EU.

En tvist om straftold på vinger til fly giver Storbritannien en smagsprøve på de handelsvanskeligheder, briterne kan støde på, når de forlader EU.

Sagen handler om, at den amerikanske flyproducent Boing mener, at Canada og Storbritannien subsidierer canadiske Bombardier, som er konkurrent til Boeing.

Efter en klage fra Boeing varslede de amerikanske myndigheder i sidste uge, at de vil indføre en foreløbig straftold på 219 procent på fly fra Bombardier.

Rebien

Det kommer også til at ramme ind i EU, fordi vingerne til Bombardiers C-Serie bliver produceret i den nordirske hovedstad Belfast.

Dermed vil et fly af denne type koste 386 millioner kroner frem for 120 millioner kroner i dag, hvis det skal sælges i USA, viser tal fra avisen The Guardian.

De seneste dage har sagen fyldt stadig mere i internationale medier. For flere ser den som et udtryk for, hvad Storbritannien har i vente uden for EUs selskab.

Smagsprøve på Brexit

Sidste uge skrev cheføkonom hos tænketanken Centre for European Reform, Simon Tilford, i et indlæg i The Guardian, at brexit-tilhængerne er »naive« omkring landets styrke efter Brexit.

02BUSXJOFO-142004.jpg

»Denne sag giver os en god smagsprøve på, hvordan England vil blive behandlet i forhandlingerne om en handelsaftale mellem USA og Storbritannien efter Brexit, og hvor sårbart landet vil være,« skriver han i indlægget.

Han mener, at de britiske myndigheder med handelsminister Liam Fox i spidsen har for stor tiltro til de nuværende kommercielle bånd mellem de to lande.

»Det har altid været naivt at tro, men det er disillusionerende efter valget af Donald Trump: Globalisering kan kun blomstre med helhjertet støtte fra USA. Og det må man som minimum betvivle med en mere protektionistisk linje i det Hvide Hus,« skriver han.

Efter hans mening vil en kommende handelsaftale mellem de to lande komme til at hælde gevaldigt til amerikanernes fordel for at komme igennem kongressen.

Trump forstår styrke

Underdirektør for afsætningspolitik i Dansk Industri, Peter Thagesen, siger, det er svært at spå om briternes ståsted for handelsaftaler efter Brexit.

02BUSBRITAIN-POLITICS-16103.jpg

»Men jeg fornemmer ret tydeligt efterhånden, at hvis der er noget, Trump og hans administration har respekt for, så er det styrke - herunder økonomisk styrke. Der vil man stå bedre i en twist med USA, hvis man står sammen med andre europæiske lande,« siger han til Berlingske.

Irlands premierminister Leo Varadkar benyttede weekendens møde mellem europæiske stats- og regeringsledere i Tallinn til at kalde sagen en »lærestreg for briterne.«

»Der har været meget snak om en ny handelsaftale mellem Storbritannien og USA, og hvor fantastisk det kunne være for Storbritannien. Men det, vi taler om nu, er en mulig udsigt til en handelskrig,« sagde han til Financial Times.

Den konservative britiske premierminister Theresa May har erklæret sig »bitterligt skuffet« over straftolden.

Handelsminister Liam Fox kalder desuden i Financial Times den amerikanske straftold for »ude af proportioner og uacceptabel« og kalder det protektionisme.

Han fastholder, at Delta Airlines, hvis bestilling af fly hos Bombardier satte gang i konflikten, slet ikke kunne have fået den samme vare hos Boeing.

Liam Fox siger ifølge avisen, at Storbritannien er blevet »fanget i krydsilden« i en langt større konflikt mellem USA og Canada.

Han er overbevist om, der vil være udkast til handelsaftaler på plads lang tid før Brexits formodede overgangsperiode ender i 2021.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen