Berlingske Business

Finlands finansprovo strammer sit greb om Topdanmark

Billede
En af de mest farverige personer i den nordiske finansverden, Björn Wahlroos, rykker endnu tættere ind på ­livet af Danmarks næststørste forsikringsselskab, Topdanmark.

Den finske finanskoncern Sampo ejer nu 33 pct. af forsikringsselskabet Topdanmark og er forpligtet til at afgive købstilbud til de resterende aktionærer.

En af de mest farverige personer i den nordiske finansverden, Björn Wahlroos, rykker endnu tættere ind på ­livet af Danmarks næststørste forsikringsselskab, Topdanmark.

Den nordiske finansgigant Sampo, der har Wahlroos som medejer og bestyrelsesformand, har været på indkøbstur og ejer nu over 33 procent af Topdanmark. Så stor en ejerandel udløser pligt til at tilbyde de øvrige aktionærer at blive købt ud. Men noget tyder på, at Sampo ikke er reelt interesseret i at overtage resten af Topdanmark, da tilbuddet kun lyder på den gældende kurs og dermed ikke indeholder en præmie til de øvrige aktionærer.

Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen vurderer, at Sampos bud på Topdanmark sker mere af pligt end af håbet om at købe flere ­aktier. Det skyldes efter hans mening, at Topdanmark allerede nu driver sin forretning godt med fokus udelukkende på dansk skade- og livsforsikring. Desuden udbetales stort set ­hele overskuddet til aktionærerne.

Billede

Tårnhøj forrentning

Over de seneste år er egenkapitalen forrentet tårnhøjt, mellem 20 og 30 procent, og de øvrige investorer vil få svært ved at få forrentet deres penge andre steder med samme risiko.

»Skal de sælge, skal det ske til en betydelig merpris. Det er der ikke tale om,« påpeger Per Hansen.

Steffen Heegaard, kommunikations- og IR-direktør i Topdanmark, forventer da heller ikke ændringer på baggrund af Sampos opkøb.

»Vi ser opkøbstilbuddet som en teknikalitet. Sampo har haft flertal på de seneste fire generalforsamlinger, og om ejerandelen er ­lige under eller lige over en tredjedel, kommer nok ikke til at gøre en forskel,« siger han.

Sampo skriver da også i en meddelelse, at det obligatoriske købstilbud ikke forventes at forøge Sampos ejerandel i Topdanmark ­væsentligt.

Sampo ejer i forvejen Nordens største forsikringsselskab, If, og er største aktionær i Nordens største bank, Nordea. Björn Wahlroos har tidligere givet udtryk for, at selskabet ønskede at øge sin andel af Topdanmark – men at ­aktiekursen var for høj.

Bramfri tone

Netop If har hidtil været den formelle ejer af Sampokoncernens Topdanmark-aktier. Nu er aktierne fra If samt yderligere 200.000 aktier købt af Sampo, så den samlede ejerandel er nået op på 33,34 procent.

Sampo har med sin aktiepost gennem længere tid haft den reelle magt i det danske selskab, fordi Topdanmarks øvrige aktier er fordelt ud på en masse mindre aktionærer. Dermed har Sampo gennem flere år haft over 50 procent af stemmerne på generalforsamlingerne, og har blandt andet fået valgt svenske Torbjörn Magnusson som næstformand i Topdanmark-bestyrelsen. Han er samtidig adm. direktør i If Forsikring, der reelt kan betragtes som en konkurrent til Topdanmark.

topdanmark

Wahlroos er kendt for sin meget bramfrie tone i den økonomiske og finansielle verden. Da han gæstede Danmark for godt et år siden, sagde han, at 80 procent af alle er idioter, når det handler om penge. Og at det var finanssektorens opgave at flytte penge fra de 80 procent til de resterende 20 procent, der har forstand på pengesager.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen